Viser opslag med etiketten hverdagen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hverdagen. Vis alle opslag

fredag den 17. maj 2013

Salat med æg, avocado og bacon


I kraft med at temperaturen stiger udenfor, så bliver lækre salater mere attraktive til aftensmaden. Især når sommeren for alvor er her, så er en let og lækker salat nogengange bare det bedste :) 
Den her salat tager 10 min at lave og smager af sommer :) Du kan sagtens tilsætte lidt lækre dampede asparges til den her salat eller blancheret sukkerærter - jeg vil i hvert fald tilsætte grønne asparges næste gang :) 

Til den her salat brugte jeg (til 1 pers)


  • Iceberg salat - så meget du kan spise
  • 2 æg
  • 30 g bacon i tern/strimler
  • 1 avocado
  • Lidt olivenolie og lidt kværnet salt
Kog æggene i 6 min, så de er smilende. Lad dem køle lidt af.
Mens æggene koges steges bacon, hvorefter de lægges på køkkenrulle, så fedtet bliver suget op. 
Snit salaten og skær avocadoen ud i skiver. 
Når du er klar til servering, så kan der drysses lidt olivenolie over salaten, der lægges de smilende æg, avocado og bacon ovenpå og der gives et lille drys med lidt kværnet salt, hvis man gerne vil have lidt salt over sine æg. 







søndag den 12. maj 2013

Torsdagens brunch i billeder - Tema: Vildt



ADVARSEL - Foodspam cooming right up!
I torsdags var jeg til en lækker brunch hjemme på gården sammen med lidt familie. Brunchen bestod af ikke-traditionelt brunch mad, men det smagte helt fortræffeligt! Hjemme hos mine forældre har vi altid fået meget vildt, så derfor var vildt også et af temaerne for brunchen :)
Retterne var:
  • Røget fasan
  • Rådyr mørbrad
  • Andebryst
  • Krydret minifrikadeller
  • Fyldte tomater med rejer
  • Bagt æg med serranoskinke og spinat
  • Osteboller
  • 2 nye smør variationer fra Arla
  • Mini majs og sukkerærter
  • Brød fra Amo's nye brødblanding
  • Rabarbertærte m. hjemmelavet vanijleis

Drikkevarer bød på champagne m. appelsinjuice, lækker kaffe og koldt vand.

Vi gik ikke sultne fra bordet!
jeg vil nu lade billederne tale for sig selv - kan I have en dejlig søndag :)
























tirsdag den 23. april 2013

Finlandstur kort fortalt


Fint skilt til kufferten ikke? :) 

Nå nu skal I høre hvad jeg har rendt rundt og lavet :)
Jeg har som sagt været en tur i Finland og tilbage igen, og I tænker måske hvad jeg har lavet der? Ja jeg har arbejdet og hygget mig :) Arbejde i form af studie og engelsk fremlæggelse, men mere om det lidt senere..
Jeg har deltaget i en sundhedskonference, som bliver afholdt af Cohehre. Cohehre står for: Consortium of Institutes of Higher Education in Health and Rehabilitation in Europe. Emnet for denne konference var; 
education for citizenship and participation in health and social care.
Jeg var den eneste fra min skole, som blev valgt til at deltage i konferencen og jeg er virkelig beæret over, at det var mig, som de har valgt! :)
Jeg tog dog ikke afsted alene, da der var 4 studerende fra UCN Aalborg afdeling, som også skulle med. Så helt alene i verden var jeg ikke. Og heldigvis var de meget søde! :) 
Mandag var afrejse dag, hvor toget kørte kl 6 mod Kbh lufthavn, derfra til Helsinki og derfra til Koupio, hvor Konference skulle holde sted.
Programmet var tæt booket. Jeg har besøgt en skole for børn/unge med neurologiske eller kroniske skader, været forbi University Hospital of Koupio, været på et andet universitet til undervisning og hørt et par spændende foredrag fra b.la. Mary Welford, som gav et meget spændende og inspirerende foredrag om compassion. Så godt! :)
Derud over har jeg været til spisning på City Hall og sagt hej til Borgmesteren af Koupio, været på skønne kaffe barer (så vigtigt! I kender vel lidt min kaffe/kage lyst ;) ), gået lange og flotte turer, været til "dinner & dance" som afslutningsfest og sidst men ikke mindst - så har jeg fremlagt på engelsk :)
Jeps, hold op en udfordring, men jeg har bare lært så meget.
Ang. fremlæggelsen:
Vi var 45 studerende fra Europa som var afsted til konferencen. I løbet af ugen blev vi delt ind i 6 grupper, hvor vi hver især fik et emne, som vi, som gruppe, skulle lave en præsentation af. Denne præsentation skulle så fremlæ0gges for Bestyrelsen af Cohehre, lærer, studerende ect. Vi skulle fremlægge 3 gange i alt, med kun 2-3 min mellemrum, så der var fart på! :)
Men fremlæggelsen gik så godt og jeg blev en "smule høj" af det. Tror det er fordi, at man på en måde bliver bekræftet, at man altså er god nok. ("længe leve" janteloven). Og bedst af alt er, at der var flere bestyrelsesmedlemmer og lærere som var henne og sige, at de synes, at jeg var en meget dygtig studerende.
Jeg har i aller højeste grad fået blod på tanden for at gøre dette igen, og min lille drøm om at tage til udlandet efter endt studie, er kun blevet bekræftet - det engelsk gik dælme ret godt :) 
Lørdag var hjemrejse dag og vi nåede lige at købe lidt souvenirers med hjem, men det var også på et hængende hår ;) 
Hele ugen fløj bare afsted og mødet med alle de andre europæiske studerende har været så godt! :) Men jeg må indrømme, at da klokken sagde 0.15 natten til søndag og jeg åbnede døren til lejligheden - dét var godt!
Det var sådan lidt kort fortalt, for jeg kan blive ved med at fortælle, men det bliver en alt for lang roman!

Men kort og godt; Jeg var afsted for at studere og det var så god en oplevelse :)
Der kommer lidt billeder af turen - billederne er taget af min mobil, så bær lidt over med kvaliteten :)



Livsnødvendigt kort! Kortet gav nemlig gratis frokost ;) 


 Front af Universitetet som bestod af 5 store bygninger.


 Selvom Finland var ret kold, så var der altså også utrolig smukt i små glimt :)

Oh yes, Ready - Set - Presentation GO! :)

torsdag den 11. april 2013

Eksamensdag!



Eksamensdag.
Man kan helt fornemme hvordan ordet påvirker kroppen i form af nervøsitet og følelsen af at være utilstrækkelig..
Jeg er heldigvis blevet bedre igennem alle de forskellige eksamener som uddannelsen består af. I dag var min eksamensdag og som de af jer, som følger mig på Instagram, hvor mit lille univers bliver vist i finurlige billeder, har kunne se et billede af det berygtede skilt: EKSAMEN..

Men med alt det sagt, så gik det rigtig godt!! :)
Jeg er en utrolig lettet og glad pige. Karakteren kunne ikke blive bedre, det blev nemlig et flot 12 tal! :)


Så nu sidder jeg godt tilfreds hos mine forældre. Der blev lavet lækker mad i anledningen, tror mine forældre er en lille smule stolt. Til aftenskaffen har jeg medbragt lækre Frellsens flødeboller - not to shabby! :)
I morgen skal eksamen fejres hos frisøren, besøge lidt familie, rengøring - da lejligheden ligner noget træls noget efter eksamensperiode. Og så skal der forberedes en engelsk præsentation af mig selv, da mandag står på en spændende udfordring. Mere om dette senere ;) 

Nu vil jeg vende tilbage til familiehyggeri :)
Ha en skøn, skøn aften! :)








tirsdag den 9. april 2013

Tirsdags kvidren




Et hurtigt lille pip fra mig.
Jeg kan ligeså godt indrømme det - bloggen bliver forsømt på det groveste. Jeg får ikke læst andre skønne bloggers indlæg, jeg får ikke selv blogget og jeg får ikke lavet ret meget mad, som er værd at blogge om.
Jeg var desværre så uheldig, at jeg natten til søndag blev syg. Så "dum" som jeg er prøver jeg at tage på arbejde, men må desværre bukke under for feberen og tager hjem kl. 11. Influenza-agtig sygdom havde ramt min krop - og så lige i eksamensugen, WTF! 

I dag er første dag uden feber, dog på pamol, og har turde gå udenfor lejligheden i dag. Hvilket blev fejret med et lille møde med de søde piger, jeg skrev eksamensopgave med, hvor vi fik snakket lidt pensum. Herefter fortsatte 3 af os ned til Café Friends og efterfølgende på Baresso. Hurtigt var klokken 16 og nu prøver jeg at læse det sidste, samt skrive et oplæg, som skal starte eksamen på torsdag. 
Lige nu har jeg en "grov skitse" af mit oplæg, men døjer med at få det hele ned som flyver oppe i hovedet. Men jeg er fortrøstningsfuld. For der er dejlige ting forude. Ting som veninde+baby besøg (som smelter mit hjerte), besøg hos forældre, frisør, planlægning af Finlandstur (som I da også skal have hørt om!) og så skal der pakkes en kuffert og findes et pas - for mandag. Ja mandag der starter et eventyr på 6 dage! :)

Men lige nu kalder eksamen og det oplæg laver ikke sig selv.

Og hvis I har studset over at der ikke er en madplan i denne uge, er det simpelthen fordi at sygdom har sat en stopper for det. Der bliver spist knækbrød og æbler. Og så skal køleskabet tømmes helt inden søndag, så den står på knækbrød ooooogg knækbrød. Og "jeg inviterer mig lige på aftensmad hos jer i morgen" opkaldet :)

torsdag den 4. april 2013

Hverdagen kalder



Hold da op, pludselig så var der stille herinde. Der kan ske så meget, at man helt glemmer tiden. I den forrige uge har det stået på mange aftaler med familie, venner og arbejde. Den har stået på en hel dag med skønt familie, hvor der blev spist lækker mad, dystet "drengene mod pigerne" i Gokart, lacer game og bowling - det endte vist ret lige. Drengene vandt gokart og pigerne vandt lacergame :) 
Lige nu står den på eksamenslæsning, for eksamen er lige rundt hjørnet. Nemlig d. 11 april. 
Derfor kan det også være, at her bliver lidt stille herinde lidt endnu. Vil forsøge at komme med et enkelt indlæg hist og pist for overspringshandlinger skal der jo til ;)
Lige nu vil jeg vende tilbage til Go Morgen Danmark og min morgenkaffe :)
Her nedenunder kommer der lige lidt billeder fra påske lørdag, som blev bragt med skønt familie hele dagen :)









tirsdag den 19. marts 2013

Gårdagens teaterforestilling; Eksil



Efter en helt igennem fantastisk weekend, hvor der kom ro i sindet, så er virkeligheden virkelig kommet! Uff for en ugestart. Der er afleveringsdag på minibachelor projektet på fredag og det giver altså små krampetrækninger i ansigtet! Selvom projektet går fremad og der i det store hele er god mavefornemmelse for opgave, så er det altid en stressende periode.
Så derfor udeblev madplanen igår, men det var mest fordi jeg skulle i teater og ud at spise, så fik slet ikke tid til at poste et. Jeg var nemlig så heldig, at en skøn veninde var med på se Eksil inde i Nordkraft. Sikke et stykke! Grænseoverskridende, kreativt og tankevækkende. Jeg havde læst bøgerne af Jakob Ejersbo inden og det tror jeg helt bestemt var en fordel! Stykket vil nok være lidt svært at forstå og føge med i, hvis man intet ved om plottet. Og hvis man ikke har det godt med nøgenhed, så skal man heller ikke se stykket - så er det sagt! ;) 

Min veninde og jeg spiste på Kunst og Spaghetti, som har valgt at have buffet mandag og tirsdag. Desværre var det en lidt blandet oplevelse. Jeg har en del gange været derinde og få pizza, som aldrig har skuffet. Men jeg ved ikke helt, hvad der skete igår. Der så ikke ud til at være styr på ret meget, da vi ankom kl 18.00. Jeg tror, at tjeneren havde været alene i et stykke tid, sådan virkede det i hvert fald. Men hun havde heldigvis et smil på hele vejen igennem!
Maden i buffen var helt ok og det gode ved, at de kun have buffet var, at retterne blev hurtig spist og der kom nye på bordet. 
Dog hvis jeg skal være helt ærlig, så vil jeg næste gang vælge at få en pizza for mig selv. Jeg synes, at kvaliteten plejer at være bedre og så blev jeg bekræftet i, at jeg ikke er så meget til buffet. Jeg kan godt li, at maden er lavet specifik til mig.




Nu venter en aften med at kigge en ekstra gang på projektet, hvorefter det altså står på Grey's Anatomi. Man skal jo huske at koble tankerne lidt fra, og så er Grey's vel også relevant for studiet? ;)

Rigtig god aften og i morgen kommer der en opskrift fra en af weekendens bageeventyrer :)



torsdag den 14. marts 2013

Torsdags sludder



Torsdag er i fuld sving med projektskrivning og når det er over for i dag, så står den på et par erindringer og fejring af min kære far.
Der er gang i den hos mig og jeg har slet ikke fået tid til at lave noget som helst i køkkenet. Men weekenden bliver simpelten nødt til at stå på en eller anden form for bagning! :)

Men i dag må I "nøjes" med et par smukke billeder af de fineste, hvide tulipaner, og så husk at stoppe op, nyde solens stråler i det kolde vejr og tænk på, at foråret er lige rundt hjørnet! :)





























God torsdag!

søndag den 3. marts 2013

Vegetable chili

Et lille "madpip" kommer endelig herfra nu og tiden er til det, i hvert fald lige i 30 min :)
Min weekend bliver som regel aldrig som jeg forudser, så denne weekend blev lavet om fra at være en afslapningsweekend til en arbejdsweekend, men skidt - nyder at være på arbejde, så det er ikke slemt :)
Dog var jeg ikke helt klar på at skulle op kl 7.30 i morges efter en aftenvagt igår. Men i dag får jeg nye vinduer i, så min udlejer bankede på kl 8.30 for at gå i gang - det burde forbydes så tidligt! (læs: jeg ville SÅ gerne have sovet længe! :) )
Så jeg har fundet eksil hos mine forældre indtil jeg skal i endnu en aftenvagt, så lige nu nyder jeg roen på gården og snart vil jeg på rov i haven efter fine vintergækker :) 


De fleste opskrifter der kommer den kommende tid er nogle jeg har lavet for lang tid siden, men derfor skal de ikke glemmes. Samt vil jeg gerne lave dem alle igen, så ind på bloggen skal de! :)
Søndagens opskrift er i dag: Vegetable chili eller grønsagschili/sammenkogt - men synes ikke at sammenkogt lyder særlig flatterende?
Jeg har fundet inspiration hos Martha Stewart, men rettede på målene hist og pist, og erstattede et par grønsager med nogle andre, så I får opskriften som jeg lavede den.. 


Vegetable chili 

4-6 personer


  • 250 g røde linser
  • Lidt olie/becel
  • 2-3 gulerødder
  • 1 grøn + 1 rød peberfrugt
  • 1 rød chili
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 lille dåse tomatpure (ca 70 g)
  • 2 x cannellinobønner
  • 1 x chili kidney bønner
  • Salt, peber og paprika efter smag
  • Evt. grønsagsbouillion
  • Vand - øjemål


Skræl, snit og hak alle grønsagerne.
Kom de røde linser i en sigte og vask dem med rindende koldt vandt, de skal vaskes godt!
Kom grønsagerne (uden dåsetomat) samt chili i en stor gryde og svits dem sammen med lidt olie. Hvis du gerne vil have at chilien skal være ekstra stærk, så behold chilifrøene, dog fjerner jeg dem, da jeg ikke er god til STÆRK mad.. 
Når grønsagerne er svitses godt, tilsættes tomatpure og dåsetomat. Dæk grønsagerne til med vand og lad dette koge i c.a 20 min. Tilsæt derefter dåsebønnerne (hæld vandet fra dem) og de røde linser, samt salt, peber og paprika. Lad dette koge yderligere i godt 20-30 min. Hold øje med at der altid er godt med vand ved, da linserne suger en del vand.
Efter den sidste kogetid skal retten blot smages til og så er den klar til servering.

Jeg serverede den med lidt creme fraiche til og så vil lidt frisk persille være rigtig lækkert til også :)
Til de ekstra sultne, så server et godt stykke brød til.. 



torsdag den 21. februar 2013

En mandag blev pludselig til torsdag






Ja pludselig blev mandag til torsdag, det er gået ligeså stærkt som et blik med øjet. Dagene har været fyldt med skole, arbejde og besøg hos mine forældre. Og det var ikke dårligt at være hjemme hos dem. For hos dem ventede min nye computer - oh yes! Jeg har bestilt en ny computer og den dukkede op igår hos mine forældre. En smuk, sort Acer computer med det nye Windows 8 - smutter hen til min bror i aften, hvor han vil starte den ordenlig op. Jeg er nemlig ikke et videre teknisk geni og det er egentlig et hel held, at jeg kan finde ud af bloggens layout ;) hehe..
Og I har måske bemærket at der ikke har været en madplan i denne uge, men det er af den simple grund, at jeg først har siddet ved min bærbar i dag i den her uge - eller den er tændt i skolen, men der får jeg altså ikke lige blogget :)

Men nu får I den i dag - men den er altså langt fra spændende! 

  • Mandag: Aftenvagt 
  • Tirsdag: Aftenvagt
  • Onsdag: Inviterede mig på mad på gården - Moussaka
  • Torsdag: Fik rester med hjem - Moussaka
  • Fredag: Rester - Moussaka
  • Lørdag: Kylling med bønnesalat
  • Søndag: Engelsk bøf med bønnesalat

Ikke en vild uge, men en meget nem uge! Og med alt det arbejde, så har jeg heller ikke tid til at stå og lave mad. De sidste par dage har jeg været i aftenvagt efter skole, så det er en lang dag, når man tager hjemme fra kl 8 og først er hjemme kl 23.30 - men jeg klager ikke, for jeg elsker når der er ræs på. Men så gider jeg hverken at lave mad eller støvsuge, når jeg endelig er hjemme :)

Men mon ikke der bliver tid i weekenden eller i næste uge, til at blogge om nogle opskrifter. Jeg ved, at jeg har sagt det før, men når tiden er knap, så må der prioriteres. Og jeg er sikker på, at bloggen nok kan vente lidt :) 











lørdag den 16. februar 2013

Coziness og en snert af utilfredshed


Jeg har aldrig fået vist så mange billeder af min lejlighed, selvom jeg ofte har tænkt over det. Så i dag skulle være dagen, hvor I måtte få et lille sneak peak på min lille hule. Min lejlighed bliver ofte kaldt hulen af veninderne, men når mørket falder på uden for og der tændes stearinlys i lejligheden, ja så er det virkelig en lille hule. Det er noget af det fine ved at have en 1 værelses - den er utrolig hyggelig! 

Lige nu nyder jeg stilheden, mens kaffen damper, lysene brænder og Go' Morgen Danmark kører i baggrunden. I dag er virkelig coziness på bedste vis. Der er ingen planer og  hvor er det skønt. Og snart bevæger jeg mig ud i køkkenet og bikser lidt weekendmorgen sammen. Hvis man overhovedet kan kalde det morgenmad, når klokken er over 11 :) 




Igår var en dejlig dag, Helene kom forbi hele vejen fra Randers og kunne finde tid i hendes travle skema. Vi havde planer om en fantastisk hyggelig aften inde hos Ulla Terkelsen London i Vestbyen, Aalborg, men nej! Vildt dårlig service, aldrig har jeg været så skuffet.
Jeg har ofte været hos Ulla T og har altid været begejsteret for den løse stemning og de vilde farver.  Men jeg har altid været forbi til brunch, aldrig om aftenen. Nu når Helene endelig var i nordjylland, ville vi også være sikre på, at vi kunne få et bord. Så helene ringede forgæves og prøvede på at booke et bord til os, det måtte hun ikke! Vi skulle bare dukke op, vi kunne sagtens få et bord - lød det fra den anden ende i telefonen. Så kl. 18.00 stod vi i et propfyldt Ulla T og kunne ikke få et bord, MEN vi så mange borde (også til 2 pers.) som var reserveret. Jeg var HARM! Så her var vi dukket op forgæves til svaret: I må bare kigge efter et bord efterhånden som folk går.
Undskyld mig mit galde, men det kan jeg ikke bruge til en skid! 

Ulla T - det er virkelig en ommer!

Så thank good for  Jin Shing, sushi, nudler + tigerrejer, hjemmelavet godter og sjove film i hulen!

Og vi havde den hyggeligste aften og vi gik efter citatet: "der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget".

fredag den 15. februar 2013

Fredag, madpakke og planer


Så er det endelig blevet fredag og den er noget så velkommen hos mig. Dagen har startet ret dårligt, havde en af de morgener, hvor man bare skulle blive under dynen. Men afsted med mig mod skolen. Eftermiddagen er gået med et lille møde med 4 andre sundhedsstuderende, hvad vores lille møde var om, får I snart af vide, men jeg kan afløre, at jeg skal en tur til Finland! :D
Næste uge kommer også til at indeholde et møde omkring et lille ophold i Tanzania, som jeg meget gerne vil have små detaljer på snarest! :) Så der er et par rejseplaner i mine ærmer og det bliver fedt!!



Lige nu er min veninde kommet ind af døren, vi vil fejre weekendens start med en tur på Ulla T, can't wait! :)
Men inden vi lister ud af døren, vil jeg lige vise hvordan min frokost i skolen har set ud de sidste 2 uger. Denne frokost blev spist hos en veninde i Hjørring, da vi fik før fri, derfor det er "anrette" aka - klasket på en tallerken.
Men min frokost har primært bestået af:

  • Blandet salat - fiesta mix fra føtex
  • Feldsalat - Ynglings salat!
  • Ærter
  • Olivenolie 
og så en form for protein, her har variationerne været:
  • Skinke, hytteost og salt
  • Skinke, hytteost m. grillet peberfrugt
  • Rejer m. citron, creme fraiche og salt
  • Prosciutto + hytteost
  • Dåsetun m. creme faiche, citron og salt
Og så har jeg købt 2 stk knækbrød i kantinen - af den simple doven grund, at jeg ikke har fået bagt mine egne. Men det bliver gjort i weekenden, for de sidste 2 dage har kantinen ikke saltet deres knækbrød og så smager det kun af rugmel - lidt en kedelig fornøjelse... 





God weekend til jer! :) 

lørdag den 2. februar 2013

Luksus lørdag coming right up!


I dag er en perfekt dag.
Den startede med muligheden for at vågne af sig selv, stå op til Mads og Monopolet, varm latté, blødkogt æg og et afsnit Grey's Anatomi. Efter nok slentreren i nattøj blev det til et smut ned i byen, hvor der rummede lettere kaos pga alle de mennesker, som havde dollars tegn i øjnene - man skal jo fejre, at der har været lønningsdag og vi alle er kortvarig rige ;)
Dog fandt jeg intet, men så er de penge sparet, som skal bruges i aften! :)
I aften står den på ren luksus med bedste veninde. Vi tager på altid lækre Pingvin og bagefter ind på studenterhuset til koncert med Hr. Loveless og mon ikke vi skal have en lille øl eller to bagefter :)

Min ferie er snart slut og jeg har brugt min ferie, som jeg nok aller helst vil - nemlig arbejde på sygehuset. Nogle vil nok mene, at jeg burde holde ferie, men jeg bliver rastløs ved ikke at lave noget som helst i flere dage. Weekendfri er nok for mig og så har jeg fået set nogle dejlige kollegaer igen i Dronninglund :)
Så i dag kommer "work hard - play hard" til udtryk - og I aften det bliver godt! :) 

Jeg håber, I får en brand god weekend! Der kommer ikke lige et madrelateret indlæg i dag, men hold øje med min instagram i dag eller i morgen, mon ikke menuen fra Pingvin dukker op der ;) 

tirsdag den 29. januar 2013

Forsinket fødselsdagsfest aka kage-orgie!

Igår blev jeg fejret af 9 skønne piger. 9 skønne piger som alle læser til sygeplejersker, som jeg har fået et utrolig dejligt venskab til. Noget jeg håbede på da jeg startede på studiet, var at jeg vil finde nogle dejlige studieveninder, og det må man sige at jeg har. Jeg har nok fundet de bedste - i hvert fald i mine øjne :)
Men jeg havde fødselsdag 1. november, men har ikke kunne finde en dag, hvor over halvdelen kunne komme. Men igår kunne alle pånær 1, så det var en succes!
Min lille 1 værelses lejlighed var fyldt til randen, men vi kunne fint være der. Ja vist, vi sad lidt tæt, men bordet blev sat sådan at jeg kunne sidde på hjørnet af chaiselongen ;) 

Jeg havde inviteret dem til kl. 13 til kage og hygge. Men da jeg havde løftet sløret for, at de skulle komme meget sulten, så synes jeg, at vi skulle fylde vores maver med lidt mere en kun kage. Så jeg fandt på følgende menu: 


  • Mini tærter med frisk spinat, gedeost og ristet pinjekerner samt olivenolie
  • Mini tærter med frisk spinat, prosciutto og bøffel mozzarella samt olivenolie
  • Traditionelle scones med lemoncurd, flødeskum og brombær, mandel og rom marmelade
  • Jordbær-rabarber crumble m. creme fraiche
  • Vandbakkelser med lemoncurd, flødeskum og drys m. flormelis og hindbærstøv
  • Brownie m. lys og hvid chokolade stykker
  • Macarons m. hindbær og lys chokolade ganache
  • Macarons m. lakrids, lemoncurd og mørk chokolade ganache
  • Cookies med citron, appelsin og hvid chokolade
  • Frugt salat marineret i hindbærsirup
  • Frisk kokos
  • Marcipan kugler med lakrids
  • Marcipan kugler med hindbær
  • Lakrids karameller
Så der har været gang i køkkenet de sidste par dage, men jeg elsker det! Og jeg ville ønske, at jeg havde mulighed for at skabe sådan et kagebord noget oftere! :)
I dag får I billeder fra kagebordet, men ingen opskrifter i dag. Jeg er nemlig så heldig, at jeg lige har fået et opkald fra vikariatet, jeg smutter en tur på arbejde lige om straks, hvilket bliver spændende og udfordrende, for det er et nyt sted og et speciale, som jeg aldrig har arbejdet med før. 
Madplanen kan være at den kommer ind, men det bliver en enganger fra sidste uge, for jeg blev kaldt på vagt 2 aftener og spiste hos en anden, så madplanen faldt slet ikke ind i planen. Så jeg prøver igen! :) 

Men nu til billeder og jeg må lige advare - mundvand kan blive produceret i rigelige mængder af at se disse billeder! ;) 





























Jeg er så glad for, at jeg besøgte min søde kusine og hendes familie igår, for ellers så ville mit køkken bugne af alt for meget kage!
Heldigvis kan både brownie, macarons og cookies fryses, så jeg altid kan byde på lidt lækkert til kaffen, når der kommer søde mennesker forbi :D
Og noget af frugt salaten blev nydt til morgenmaden sammen med en scones m. lemoncurd(som der mangler billede af). 

Nu vil jeg vaske det sidste op, pakke min arbejdestaske og klæde om - det dur nok ikke, at jeg dukker op på arbejde i hyggebukser og flyvsk hår ;) Patienterne skal jo ikke skræmmes! hehe :) 

torsdag den 24. januar 2013

Tip: Når jeg er i køkkenet lytter jeg til ...

Adele!
Sikke en stemme hun har, ja jeg gad i hvert fald godt, at jeg kunne synge som hun gør. Men nej. Så jeg må lytte til hendes musik i stedet. 
Jeg har begge hendes cd'er, men den anden dag fandt jeg en af hendes koncerter på youtube. Adele er utrolig personlig, sjov og "loose" til hendes koncerter og det er en fryd at lytte til. Så når jeg skal slappe godt af under tryllerierne i køkkenet, så sætter jeg gerne hendes koncert på.

Derfor synes jeg, at jeg lige vil dele linket med jer - for hvis I kan lide Adele, så er jeg sikker på, at koncerten vil falde i jeres smag. Og så har hun så herligt et grin! :)


I dag står den på "operation - gør lejligheden lidt lækre". Så der bliver samlet møbel, hængt hylder og billeder op og lyttet til P3. Heldigvis får jeg hjælp af min far og bror - jeg er nemlig ikke en knag til sådan noget "gør det selv" møbel-tamtam ;) 

mandag den 21. januar 2013

Mandag og madplan uge 4

Billede fra Pinterest

Det har stået på ballade i mit køkken i dag og her dufter intet mindre end skønt af chokolade, vanilje og paprika(aftensmaden). Efter praktik fik jeg handlet ind til ugens løb, bagt 1 stk smækker-lækker kage, som skal gøres lækre sager ved til afslutning på praktikstedet og så blev det også til en omgang vanilje macaron bunde, som skal samles sammen med noget lækkert fyld.
Det er lang tid siden at jeg har haft så meget gang i køkkenet og det vare ikke længe før der skal gang i brød-bageriet igen. Men her på det sidste er der ikke spist meget brød udover knækbrød, hvilket I måske har bemærket? "Ugens brød" har i hvert fald ikke været på banen længe, men madpakkerne har været fyldt med andet end en sandwich. Men når skolen kommer, mon så ikke der skal bages lidt sandwich brød igen? :) 

Ugens madplan består af en ny ret, som jeg ikke har lavet før, nemlig pizza med blomkålsbund. Den har floreret rundt i blogverden i lang tid, men det er ikke før nu, at jeg har haft lyst til at lave det, men nu skal det prøves :) Og jeg er ret sikker på, at det bliver lækkert..

Madplan uge 4 



  • Mandag: Kotelet i fad med champignon, porrer, tomat og rødløg
  • Tirsdag: Pizza på blomkålsbund med skinke 
  • Onsdag: Pizza på blomkålsbund
  • Torsdag: Uvidst om mine forældre spiser her - så står åbent
  • Fredag: Laks med pasta og broccoli
  • Lørdag: Veggie curry (rest fra fryser)
  • Søndag: Fisk med et eller andet



Hvis mine forældre spiser her torsdag, så skal jeg lige have fundet på en eller anden ting. På torsdag skal der nemlig ske ting og sager i min lejlighed. Der skal samles en kommode, hænges 4 hylder op og så skal der hænges små billeder op til en billedvæg. Og snart, forhåbentlig, får jeg nye vinduer sat i, skønt! :)

Nu vil jeg vende tilbage til aftensmaden, som skal indtages sammen med the coolest doc's on the block - Grey's ;) 

Håber jeres mandag er gået smurt, trods kulden! Hvorfor pokker skal der være så koldt!?

torsdag den 17. januar 2013

Torsdag kort fortalt


Gæt hvem jeg savner! Jeps, ham fyren her ser jeg alt for sjældent, har ikke set ham siden d. 1 januar, så nu er det vist på tide at jeg får givet ham (og mine forældre) et lille visit :) 

Torsdag kort fortalt er gået med en god, travl dag i praktik, rengøring, handlen og dessert making, for i morgen går det løs! :)
Mine 2 über skønne veninder fra gym kommer på besøg helt til lørdag, så den står på lækker mad, rødvin x meget!, tøset dessert, snak, snak og mere snak! :) Jeg glæder mig som bare pokker - jeg har været lidt små skranten de sidste dage, kroppen vil ikke overgive sig helt for sygdom, men jeg kan heller ikke ryste den helt af mig. Så jeg er sikker på at vejen frem er godt selskab og røde dråber :) 

I morgen får I dog en opskrift på en smækker-lækker Whoopie :) 

Rigtig god aften!

mandag den 14. januar 2013

Lidt om eksamen og ugens madplan

Så er min eksamen veloverstået i dag og det gik over alt forventning, og jeg kan mærke, at jeg lige skal fordøje de fine kommentarer, som jeg fik med på vejen :)
Min eksamen var i hjemmesygeplejen og nu kan jeg vinge den dejligt af - jeg er dog så heldig, at jeg har 2 uger tilbage derude endnu :) 

Så stilheden i weekenden skyldes både eksamen, aftenvagt lørdag og så var jeg så "heldig", at jeg var små syg søndag. Så går den weekend altså hurtigt! 

Jeg har fejret dagens eksamen hos frisøren og har fået de vildeste, ustyrlige, fantastiske krøller igen - ej så lækkert :) Og i aften står den på Café med en dejlig studieveninde, hun har også overstået eksamen i dag og det lyder til, at det er gået noget så godt! :) Har jeg fået sagt at de piger i min klasse, at de er ret seje? Hvis ikke, så er det sagt nu! :) 

I får lige en hurtig madplan, den er slet ikke lavet helt færdig og det bliver lidt noget "måske", da jeg slet ikke har fået planlagt 1 dag frem endnu :/ 

Madplan:
  • Mandag: Café med Wiehl
  • Tirsdag: Frisk pasta med laks og spinat
  • Onsdag: Spise hos min bror + svigerinde
  • Torsdag: Måske inviterer jeg mig selv hjem til mine forældre - kommer an på vejret. 
  • Fredag: Helene og Maria kommer til middag + masser af rødvin! :)
  • Lørdag: Frisk pasta med kylling og grønt
  • Søndag: Formentlig en salat med tun og æg

Som I kan se, så skal jeg spise ude 2 gange og så kommer den til at stå på fantastisk venindehygge fredag. Mine 2 kære veninder kommer til god mad, rødvin, hygge, snak og film - det bliver så skønt :) 

Og hold øje med Instagram, hvis I skal se det nye hår - der kommer billede op om snart ;) 

torsdag den 10. januar 2013

I never met a cookie I didn't like


Et mindre uambitiøs indlæg får I herfra, men det skal der også være plads til engang i mellem ;) Og så skal I ikke tage jer af poserne under øjnene og det flyvske hår ;)
I får ikke et madindlæg, men dog et madrelaterende indlæg. For hvor skøn er min venindes hagesmæk til hendes kommende søn ikke lige!? :)
Ej jeg kan ikke stå for den, synes simpelthen den er så sjov.. Hagesmækken er fra Filippinerne, så jeg kan ikke engang fortæller jer, hvor I kan købe den henne, hvis I også er faldet for den. 
Lige nu er jeg snart på vej ud af døren - Jer som har set min madplan, kan nok se, at I dag skal den stå på venindehygge - jeg glæder mig! :) 

tirsdag den 1. januar 2013

Nytårs menuen i billeder




Så er 2013 sat i gang og jeg håber, at I alle har haft en nytårs aften i jeres ånd. Min aften har været noget så hyggeligt og tror faktisk, at det har været det bedste nytår jeg længe har haft! Jeg var sammen med en skøn veninde og hendes kæreste i deres nye hus og det var noget så skønt :) Vi fik lavet god mad, sagt godt nytår ved 2 andre fester og fik snakket til sen nat - og jeg fik mit rødvin, så jeg manglede bestemt ikke noget! :) 

Menuen stod på: 

  • Forret: Sushi

  • Hovedret: Oksemørbrad fra hjemmeavlet ko (goderne ved ens far er landmand), urtekartofler, bønner m. bacon, grøn salat og whiskey sovs

  • Dessert: Brownie-cheesecake m. hindbær mousse, lakrids is, liches og rød pitahaya/dragefrugt. 

















Mmh så lækkert noget mad vi fik og vi fik også kapituleret 1 kg oksemørbrad - og ja vi var kun 3 pers. Fik vi sagt at vi er lidt nogle "kød-grise"?

Den 1 januar hos mig står på afslapning med en lille forventning om, at jeg fik lavet lidt skole-relateret arbejde - but really? 1 januar skal næppe bruges på skolearbejde.. Så i stedet er Armageddon sat på, der er koldt cola i glasset, stearinlys tændt og sofaen bliver puttet på :) Er det ikke også sådan 1 januar skal holdes? Tømmermænd eller ej.. 


Jeg glæder mig rigtig meget til at blogge videre i 2013 - jeg er sikkert på, at det bliver en fornøjelse og jeg håber, at I fortsat vil følge med derude. En ting er i hvert fald sikkert - jeg er stadig forelsket i min blog :)