torsdag den 16. februar 2017

Klassiske fastelavnsboller med Marcipan Remonce og Vaniljecreme

Lige nu pryder enhver bagers vindue med alle former for fastelavnsboller og det er svært ikke at blive fristet. Der er en fastelavnsbolle til enhver smag. Er man til en fastelavnsbolle baseret på vandbakkelse og fløde, så kan man få det. Eller er man til en mere klassisk, som en blød og let bolle med fyld af fx creme, marcipan, nougat eller marmelade.  Her hjemme deler vi i den grad vandene.

Jeg elsker flødeskum! Om det er til varm kakao eller i en kage, så vil jeg altid være kæmpe fan af det. Michael derimod, han kan ikke lide flødeskum. Måske heldig nok, da jeg så ikke spiser ret meget flødeskum, hvilket mine bukser sikkert sætter pris på i det lange løb.
Derfor gik der sport i at lave den helt perfekte fastelavnsbolle. Jeg vil dog advare, bare fordi der ikke er flødeskum i den, så er den bestemt ikke kaloriefri. Den er nemlig blevet proppet med smør, hvilket også gør at bollen er utrolig blød og lækker, selv på 3 dagen. Og herhjemme er vi ikke modstander af Brdr. Prise og deres koncept med; Rigelig Smør.






Til 25 stk. fastelavnsboller. Mængden af dej passer til mængde af det skrevne fyld.


Du skal starte med at lave vaniljecremen, så den kan nå at køle helt af.
Vanijlecreme:
3 dl mælk, jeg brugte skummetmælk
2 æg
3 spsk sukker
Korn fra 1 vanijlestang + den tomme stang.
3 spsk hvedemel.
Bland alle ingredienserne og pisk rigtig godt, så den bliver fri for klumper. Varm herefter blandingen op, det skal være på middelvarme, så du kan styre blandingen. Hvis den bliver for varm, så begynder æggene at koagulere. Min creme var færdig efter ca 10 min. Sæt blandingen på køl. Når du skal bruge cremen, fang da den tomme vaniljestang op og rør godt rundt i cremen.

Marcipan remonce:
180 g marcipan
140 g smør
130 g rørsukker
½ tsk vaniljepulver
Pisk alle ingredienser sammen til du har en ens artet masse. Stil herefter remoncen på køl indtil du skal bruge den.

Dej:  Ingredienser
50 g gær
275 g koldt smør, i grove tern.
2 æg
2 ½ del mælk, jeg brugte skummetmælk
1 ½ rørsukker
1 ½ tsk vanijlepulver
1 ½ - 2 tsk kardemomme
Hvedemel. Her må du sjusse dig frem til at dejen er blød og smidig. Jeg vil gætte på jeg har brugt omkring 550-650 g.
1-2 æg til pensling af kanter og toppen af bollen.
Procedure:
Lun mælken op til kropstemperatur, omkring 37 grader. Opløs herefter gæren i den lune mælk.
Kom det kolde smør, 2/3 af melet, rørsukker, kardemomme og vanilje pulver i skålen til røremaskinen og rør dette med en spatel til det er grynet. Har du ikke en røremaskine, kan du også smuldre det hele med hænderne.
Kom de 2 æg ned i den lune mælk og pisk dette let. Hæld herefter mælkeblanding over i melet, lidt af gangen, hvor du rører godt mellem hvert hældning af mælkeblandingen. Her skal du bruge dejkrogen på din røremaskine eller ælt det rigtig godt med hænderne. Når dejen er blød, smidig, men fast, skal du ælte den i ca 5-10 min. Juster med mel hen af vejen.

Kom herefter dejen ud på et meldrysset bord og lade dem hæve i min. 30 min.
Del herefter dejen i 2-3 dele og rul dem til hver sin pølse, som der deles i alt 25 stykker.
Rul hver stykke flade, dog ikke for tynde så fyldet kan falder ud under bagningen. Vil gætte på en 3-4 mm tykkelse. Jeg brugte en del mel, da jeg rullede dem ud, da de er meget bløde grundet smørren.

Når du har en fin rund og flad dej, ca 10-12 cm i diameter. Kom herefter fyldet i. Jeg kom først 1 tsk vaniljecreme på og herefter 1 tsk remonce. Pensle kanterne med et pisket æg, der virker som lim, så det lækre fyld ikke flyder ud under bagningen.
Fyldet skulle gerne række, hvis du bruger 1 tsk af hver.
Lad bollerne efterhæve igen i ca. 30 min. 
Pensle dem med et pisket æg på toppen også.
Bag dem herefter i en opvarmet ovn på 175 grader varmluft i ca 15-18 min.
Lad dem køle af på en bagerist. Når de er rimelig afkølet kan du pynte dem med lidt glasur og pynt af eget ønske. Du kan også drysse dem med fx hakket mandler, hasselnødder eller drys med rørsukker inden bagning.

De kan med fordel fryses. Vil regne med de kan holde ca 3 mdr på køl, hvis de er pakket ordenligt.


God fornøjelse og lad mig endelig høre/se hvordan jeres resultat blev.

søndag den 12. februar 2017

Så er pausen forbi.

Bloggen siden sidst
Tirsdag d. 22. juni 2013. Siden den dato har der ikke været et blogindlæg her på bloggen – jeg føler, tiden er fløjet af sted. Der er sket utrolig meget siden dengang. Men, noget der aldrig ændrede sig var min lyst til at skrive på bloggen. Den var der stadig, og er der stadig. Jeg elsker det her lille univers fyldt med mad, hverdagens små tanker og inspiration fra alle de andre på nettet.  Hvorfor blev der så pludselig stille herfra?

Virkeligheden ramte. Pludselig var jeg nyuddannet sygeplejerske med lang transporttid og et hav af aktiviteter i fritiden, det resulterede i, at jeg ikke kunne finde tiden til at skrive på bloggen, og mest vigtigt: at det jeg skrev, skulle være kvalitet. Jeg er typen, der helst gør noget helt og ikke halvt, så vil jeg hellere stoppe, når jeg ikke kunne gøre det optimalt. Dog har mad fortsat fyldt meget hos mig.
Det er igennem madlavning, at jeg får min kreativitet ud og at jeg opnår glæde, når jeg kan mestre en svær teknik eller når en ret lykkes. Desuden oplever jeg, at mad er et fantastisk redskab til at samle mennesker, mad kan skabe en følelse og lige dét synes jeg er fedt ved madlavning.

Mig siden sidst
Jeg har skiftet arbejdet 2 gange, men jeg arbejder stadig som sygeplejerske inden for det kirurgiske, men nu arbejder jeg på Aalborg Universitets Sygehus.  Mit arbejde vil ikke komme til at blive omtalt på bloggen, da det er vigtigt for mig at adskille mit arbejde og det frirum, som jeg har på bloggen. Dog vil afdelingen nok få en del mere brød og kage end de har fået hidtil.

I det private er der sket en stor positiv omvæltning siden sidst. I august 2015 var jeg så heldig at møde mit livs kærlighed. En kærlighed så stor, at jeg helt uden tøven kan sige, at jeg skal hele pakken med ham og gerne mere til. Jer der følger mig på Instagram ved, at han hedder Michael, nogle gange også kaldt M.
Michael og jeg drømmer om at flytte til noget større og gerne med have til. Lige nu tænker vi det bliver i form af et rækkehus. Når denne drøm sker, så vil hjem og have blive omtalt mere på bloggen.

Madlavningen i vores lille hjem er præget af, at jeg har tabt 57 kg for en del år tilbage. Derfor vil vores madplan i hverdagen være udpræget sund med masser af grønsager. I weekenderne vil der blive afprøvet lidt mere tidskrævende retter, og hvis der er gæster, så bliver der også lavet dessert uden, at der bliver sparret på noget. For mig er det vigtigt, at det er en holdbar livsstil, som vi har hjemme hos os. Vi elsker et godt glas rødvin eller G&T, lækker chokolade eller Michaels meget vigtige punkt: Sovs (simpel som enhver mand, ikke?). Men alt dette kan vi ikke leve af til hverdag.  Derfor hvis I følger mig på Instagram, så vil i til hverdag kunne se ganske simple retter, da tiden her er knap, og jeg indgår i både dag-, aften- og nattevagter.

Min hverdag er fortsat præget af megen træning. Cykling fylder stadig meget hos mig – jeg kan føle mig helt fri, når jeg giver den gas på en spinningcykel. Vi holder heldigvis begge af en aktiv hverdag, så vi støtter hinanden op i dette. Min blog vil ikke komme til at omhandle mit vægttab, min træning/styrketræning og jeg forventer heller ikke, at der vil komme alt for mange protein opskrifter op. Jeg ser ikke mig selv som en sundhedsblogger, jeg har ikke en uddannelse inden for personlig træning eller som kostvejleder. Jeg har en grundviden inden for kost og kroppens funktioner i form af min uddannelse, og den viden anvender jeg.  Min Instagram profil indeholder også billeder fra træning, før/efter billeder og eventuelle tanker omkring vægttab. Det betyder en stor del for mig, men min blog skal ikke omhandle det.

Om ikke så længe vil I kunne finde min blog på et andet domæne. Jeg har valgt at ændre navnet til Annesejlund.dk. Dette er både for at starte på ’en frisk’ efter denne blogge-pause, men også da jeg finder titlen mere moden. Så vil bloggen kunne udvikle sig samtidig med, at mit liv udvikler sig.


Jeg håber, at I vil finde jer godt tilpas hos mig. Jeg vil i hvert fald gøre mit ypperste til det. I er mere end velkomne til at skrive kommentarer, ideer eller andet til mig. Jeg vil besvare dem så hurtigt jeg kan, med en arbejdstid der er på alle døgnets timer.
Med ønske om en dejlig søndag eftermiddag/aften.

Anne.


lørdag den 22. juni 2013

Danmarks bedste livret





Billede lånt herfra.


Jeps Danmarks Bedste livret bliver i dag filmet i Sæby og jeg er en af deltagerne :)
Hvis nogen havde spurgt mig for 1 år siden, om jeg vil deltage i sådan et program, så havde svaret været nej! Men nu springer jeg ud i det og så bliver man en spændende oplevelse rigere :)
Det starter i dag kl 11.00 ca på Sæby Havn, hvor vi er en masse deltagere, som skal stille op med vores svar på Danmarks livret. Her skal der udvælges 6 deltagere, som går videre til semifinale senere på dagen. Den som vinder om aftenen, ryger videre i finalen i Gilileje næste weekend og skal kæmpe med 5 andre finalister :) 


Lige nu pakker jeg det sidste og tjekker min liste om jeg har husket det hele. Kryds fingre for mig! :)
Det bliver spændende og jeg regner med, at jeg husker at opdaterer Instagram i løbet af dagen :)
Find mig på navnet: Annforfann :)

God dag folkens! :)

onsdag den 19. juni 2013

Forsinket madplan



Så er der allerede onsdag, altså jeg kan slet ikke følge med! Jeg synes ellers lige, at jeg var ved at have nok timer i døgnet, men ja - der blev jeg snydt ;)
Men I er vist ved at kende mig på det punkt. Jeg har stort set altid travlt og sommerferien bliver ikke spor bedre. Jeg har ferie i 8 uger og jeg skal (surprise ;) ) arbejde fuldtid alle 8 uger - jeg har det bedst, når jeg har travlt :)
Men forskellen bliver at når jeg kommer hjem fra job, så har jeg FRI. Der skal ikke læses, skrives opgave eller noget. Men bare helt almindelig fri. Ingen studie kombineret med arbejdsweekender, det bliver skønt! :)
Men inden der er ferie, så har jeg lige skole i den her uge, og i næste uge bliver eksamenscasen udleveret og der er skriftlig eksamen torsdag. Puh.
Så 1,5 uge mere - det kan lige gå an :)
Men nu til den her uges madplan, den er sådan lidt ca (igen, igen).

  • Mandag: Laks med quinoa, hvidløgsstegte asparges og squash
  • Tirsdag: Laks og tigerrejer med bagte asparges, forårløg og tomat/mango/feta salat.
  • Onsdag: Salat med kylling, romaine, jordbær og feta
  • Torsdag: Muligvis fyldt squash
  • Fredag: Italienske kødboller
  • Lørdag: Tv2 arrangement - jeps jeg skal filmens sammen med en masse andre skønne mennesker! mere om det :) Men spiser formentlig hos mine forældre - håber jeg kan lokke dem på fiskerestaurant ;)
  • Søndag: Sankt Hans med min fars familie


En uge med masser af lækkerier og skønne farver i maden :)
Der er ikke rigtig opskrift på nogle af retterne, kun de Italienske kødboller som er FANTASTiSKE! :) Ellers er det meget ligetil med retterne :) 

Og Tv2 arrangementet er "Danmarks bedste livret" som skal sendes på Tv2 Fri, når de er færdige med at filmen og vinderen er fundet :) Spændende - selvom jeg altså ikke er meget for at stå foran et kamera, men det er sundt at udfordre sig selv, og så er den her mulighed oplagt til det :)

Nu ikke mere snak herfra, jeg vender tilbage til bøgerne og ud og gå en tur langs havnen i Nørrenutten - hvis ikke der kommer regn inden! :/
De næste par billeder er aftensmaden fra mandag og tirsdag :)







torsdag den 13. juni 2013

Lakselasagne - favoritopskriften



Ja jeg lyver altså ikke, når jeg siger, at den her opskrift på lakselasagne er den bedste til dags dato jeg har lavet/smagt! :)
Den er en kombination af mange lækre komponenter. Der er den smør-møre laks, hvidvinstoner i sovsen, lækker spinat, masser af krydderurter og et sprødt lag af 3 slags oste. Toppen var lige lidt hvidløgsmarinerede tigerrejer - oh yes, der blev gået all in  :) 

Opskriften blev lavet lidt på slump, det er svært at give et præcis mængde af væske, for det er meget forskelligt. Men du kan altid vælge at supplere lidt op med vand/mælk. 

Lakselasagne med hvidvin, spinat og krydderurter

6 sultne personer

  • 700 g fersk laks
  • 1 pakke langs, friske lasagneplader
  • 1 ½ - 2 løg
  • 1 pose frossen spinat, drænet
  • ½ L madlavningsfløde 8 %
  • 1 frisk citron – saften af denne
  • Frisk muskatnød ¼- ½ tsk
  • 3-4 dl hvidvin
  • 1 pose ost – jeg brugte en blanding af cheddar, maasdar og mozzarella
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bundt basilikum
  • ½ bundt dild
  • Lidt olie
  • Salt og peber


Svits løg og hvidløg klare i lidt olie.
Tilsæt det drænede spinat, fløde, hvidvin, citronsaft, muskatnød, basilikum, dild og evt spæd det op med ekstra mælk eller vand, hvis den er meget tyk. Lad dette koge et par minutter. Smag til med salt og peber.
Tænd ovnen på 175 grader.
Kom skiftevis spinatfyld, fersk laksestykker og friske lasagneplader.
Afslut med et spinatlag og ost.
Bag lasagnen i 15-20 min til osten er smeltet og let gylden.

Server lasagne med hvidløgsmarinerede tigerrejer, kogte grønne asparges, lækker hindbærsalat og et godt stykke brød til. 

Note:
Hvis du bruger tørret lasagneplader, så skal de koges 3 min inden de skal bruges. Hvis man ikke gør dette, så bliver lasagnen bagt for længe og det giver en tør og kedelig laks!




Hvis du er til lakselasagne, så vil jeg kraftigt anbefale den her - den er MUMS! :) 

Jeg vil de næste par dage bestræbe mig på at få blogget regelmæssigt, men der er eksamen om 2 uger og det er den sidste teoretiske eksamen inden jeg er færdiguddannet. (HOLY F! Det er altså vildt, kan jeg godt sige jer! Mig - teoretisk "færdig" sygeplejerske!? Wow, hvor blev de år lige af?) Så der bliver læst lidt hist og her, eller det vil sige, at så snart jeg har tiden til det, så prøver jeg at få læst. Lige nu er det dårlig timing, at være en busy lady!

onsdag den 12. juni 2013

Salat med hindbær, nødder og kerner



Men i år er der kommet en ny favorit på listen og jeg er sikker på, at jeg snart finder en lejlighed til at lave den igen :)
Den er über nem at lave, smager frisk og sommerlig, samt passer den til ret mange retter. Jeg har indtil videre fået den til både fisk og kylling. Oksekød er jeg også sikker på vil spille godt til den her salat :)
Opskriften er fra suveræne successer, dog lavede jeg en anden dressing :) 
I får opskriften som jeg lavede den :)

Salat med hindbær, nødder og kerner

4 pers


  • 1 bakke babyleafs
  • 1 bakke hindbær - gerne 170 g
  • ½ håndfuld græskarkerner
  • ½ håndfuld mandler


Dressing:


  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk hindbærsirup
  • salt og peber


Skyld hindbærerne og læg dem til tørre på et stykke køkkenrulle.
Skyld babyleafs og ryst vandet godt af dem. Sæt dem til tørre også. 
Rist på en tør pande græskarkernerne. Når de er ristet færdig og har "poppet" sig, så kom dem i en lille skål og giv dem et lille drys salt.
Tør panden af og rist nu de hele mandler - de skal blive godt gyldne. Når de er gyldne, så kom dem på et spækbræt, hak dem i grove stykker. 
Til dressingen blandes alle ingredienserne og der røres godt.

Kom babyleafs i bunden af det fad, som salaten skal serveres på.
Drys hindbær, græskarkerner og mandler over.
Hæld lidt dressing over hele herligheden og server resten ved siden af - så kan folk selv bestemme, hvor kraftig smag den skal have af dressing ;) 

Og så er det bare med at "dig in" :) 
Server salaten til sommerens retter, den passer til næsten alt. Du kan også sagtens skifte hindbær ud med andre bær. Hvis du fx laver vildt, så skift hindbær ud med brombær, som passer rigtig godt til det mørke vildt kød. Eller hvad med blåbær til en lækker kyllingfilet? Vær kreativ og kast dig ud i det! :)






tirsdag den 11. juni 2013

Rabarbertrifli - himmerig lag på lag dessert.



Fyldt med sommerfriske rabarber og masser af vaniljeprikket skønhed!

Den her dessert er en fryd for ganen og øjet. Jeg er vild med de forskellige lag, de mange vaniljeprikker og den skønne, røde farve fra rabarberne. At det smager så englene synger, ja det er det vigtigst! :)

Rabarbertrifli er en gammel klassisker og jeg har forsøgt at lave den helt klassisk. Jeg havde ikke tid til selv at lave mine marcipan makroner, så dem har jeg købt mig til. Rabarberkompotten og vaniljecremen er hjemmelavet - og det betaler sig! :)

Det var de to skønne piger, Maria og Helene, som skulle være forsøgskaniner til den her dessert - og den blev godkendt til UG :)
Opskriften på cremen fandt jeg hos den altså lækre blog Foodfanatic. Rabarberkompotten blev lavet ud fra eget hoved, men den er meget simpel - det handler egentlig mest om hvor sød/syrlig man vil have den. 

Rabarbertrifli

4 pers

Du skal bruge: 


  • 1 portion rabarberkompot
  • 1 portion vaniljecreme
  • Flødeskum - 2,5 dl 
  • ½ pose marcipan makroner eller endnu bedre, brug hjemmelavet.

Rabarberkompot:


  • 500 g skyllet, friske rabarber
  • 400 g sukker
  • 1 stang vanilje


Skær rabarberne i 1-2 cm lange stykker. Kom dem i en tykbundet gryde sammen med sukker + den flækkede vaniljestang, hvor kornene er skrabet ud. Kom gerne den tomme vaniljestang ned til rabarberne.
Kom det hele op og koge og rør ofte i det, så sukkeret ikke brænder på. Jeg bruger ikke vand i min, da jeg gerne vil have den tyk uden at bruge stivelse til dette.
Men vær forsigtig at sukkeret ikke brænder på!
Når sukkeret er smeltet og rabarberne har afgivet lidt væske, så lad kompotten simre i ca 10-15 min. Den er færdig, når rabarberne er begyndt at falde lidt fra hinanden. Du kan godt tage den af varmen før, hvis du gerne vil bevare rabarberne hele. Jeg kan bare bedst li, når de er halvt udkogt og halv hele, sådan en god mellemvej :)

Sæt kompotten på køl og lad den køle helt af!

Vaniljecreme

  • 3,5 dl sødmælk + 0,5 dl
  • 1 dl fløde
  • 70 g sukker
  • 30 g majsstivelse
  • 1 vanillestang
  • 4 æggeblommer (pasteuriserede)
Kom 3,5 dl mælk, fløde og vaniljekorn + stang i en gryde og bring dette i kog. Kom sukker, majsstivelse, æggeblommer og den resterende mælk i en skål og pisk sammen. Tag den tomme vaniljestang op af den varme mælk.
Hæld under piskning halvdelen af den varme mælk over i æggemassen. Her skal piskes godt! Ellers så koagulerer æggeblommerne = scramble eggs i cremen ;) 
Sæt den resterende mælk over på det varme blus igen. Nu skal der piskes i den resterende mælk, men du hælder ægge+mælke massen over i gryden med mælk.
Bring gryden i kog under kraftig omrøring, til at cremen tykner. Dette tager et par minutter.
Når cremen er blevet tyk, tages gryden af varmen og cremen hældes over i en skål. Der lægges film over, som rører overfladen, så der ikke dannes kondensvand og så skal den står på køl, til den er helt kølet af.

Nu til samling af rabarbertrifli


Pis 2,5 dl fløde til flødeskum.
Knus ½ pose marcipanmakroner, så de stadig er i lidt grove stykker.
Find 4 skåle eller glas frem til anretning.
Og så skal der lagvis:



  • Rabarberkompot
  • Vaniljecreme
  • Makroner
  • Rabarberkompot
  • Vanijlecreme
  • Flødeskum
  • Makroner








Hvis du er en af de heldige, som har rabarber i haven eller en skøn nabo, som glædeligt deler ud - så synes jeg, at du fluks skal ud i køkkenet og lave den her basse - den er SKØN! :)