Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cupcakes. Vis alle opslag

torsdag den 19. juli 2012

Ugle cupcakes


Eksamen skulle fejres da hele gruppen havde været oppe - og det bliver bedst gjort med kage :)
Udover kage så havde de andre piger medbragt Asti og jordbær - der manglede ikke noget :) 


Jeg har modtaget en pakke fra Amo, da jeg har vundet en konkurrence på facebook med denne kage. I pakken var der deres nye melsorter og pakker med chokolade cupcakes + fødselsdagsboller. Så det blev den nemme løsning dagen inden eksamen, så jeg biksede pakken med chokolade cupcakes sammen.

De blev pyntet med oreos og M&M's, og så har man de her søde små ugle cupcakes.
Nem måde og få små, søde cupcakes, som vil helt sikkert være en favorit blandt børnene :) 






Og måske afspejlede uglerne også gruppens karakterer ;) hihi.. 

mandag den 9. april 2012

Vanille cupcakes med indre af lemon curd :)


Ser de ikke lækre ud? :)


De her cupcakes blev sygeplejerskerne overrasket med i torsdag, da vi var til hygge hos Stine - og de var bare møg gode! :)
Jeg har fundet opskriften på de bedste vanillecupcakes jeg har smagt, da jeg ofte bliver lidt skuffet over vanillecupcakes - synes tit de bliver lidt tørre i det, men de her, de var bare lige i skabet :)

Inspiration for selve cupcaken har jeg fundet hos den fantastiske Manuela, som bager SÅ mange lækre sager! Og så tager hun bare så flotte billeder!
Jeg har halveret opskriften og jeg fik 12 store cupcakes og 10 små :)


Vanille cupcakes ca. 14 store



  • 1,5 dl sukker
  • 100 g blødt smør
  • 2 æg
  • 2,5 dl mel
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 1,5 dl mælk - gerne sød hvis du har, jeg brugte dog skummet
  • 1 spsk vanille essens - hvis du har ekstrakt er det endnu bedre! 
Smør og sukker piskes meget luftigt, dette tager ca 5-7 min, det skal være helt fløjsblød. Tilsæt derefter æggene lidt af gangen og pisk godt ind i mellem samt skrab kanterne. Tilsæt mel + bagepulver som er siet og pisk godt, hvorefter mælken kommes i til sidst og der piskes igen godt.
Fordel dejen i cupcakes formene og de bages i ca 15-20 min ved 200 grader - kommer selvfølgelig an på din ovn :)


 Fløjsblød dej klar til og komme i smukke forme.. 



Når jeg fordeler dejen i formene, bruger jeg en isske med en "skraber" i, så får man lige store cupcakes som nemt slipper skeen :)

Klar til og blive udhulet og fyldt med lækker lemon curd :)



Jeg bruger en æbleskrovs udhuler da jeg ikke har sådan en fancy en til cupcakes ;) Men denne her fungere perfekt og er købt i Ikea :)
Mine cupcakes ser noget brændt ud, men det var de altså ikke, der var bare rigtig dårlig lys, de var rigtig lyse brune :)

Nu kan du så fylde din cupcakes som du vil.
Jeg fyldte mine med Lemon curd + lemon cream cheese frosting.
Men næste gang jeg skal lave fyldte cupcakes, så vil jeg evt fylde dem med:
  • Hindbær marmelade
  • Blåbær marmelade eller blåbær curd
  • Chokolade ganache
  • Vanille creme
  • Lakrids sirup - yum!
    • Kun fantasien sætter en stopper! :)
Opskriften op Lemon Curd finder du lige HER! :)

tirsdag den 6. marts 2012

Bananer i pyjamas.. eller godt nok i muffinsforme :)


En af pigerne fik lov til og bestemme en kage vi skulle have i weekenden og svaret blev " Noget med banan og chokolade". Så jeg kastede mig over Hummingbird Bakery kogebog, hvor der er opskrift på en ret simpel bananmuffins. Og så fik de en god, syndig klat nutellafrosting på toppen sammen med et jordbær - need to say more? Yum! 



De blev ikke helt som jeg ville have, da de havde en tendens til og falde lidt sammen. Men de smagte dog pragtfuld og man kunne ikke smage, at de var faldet lidt sammen. Og så dækkede frostingen det (ja ja, man kan ikke ramme en perfekt muffin hver gang, satans!)

Opskriften kommer her:
16-18 cupcakes.
  • 125 g mel
  • 150 g sukker
  • 1 spsk bagepulver (prøv med kun 2 tsk, regner med at det var derfor de faldt sammen)
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • Et nip salt
  • 75 g smør – stuetemp.
  • 1 ¼ dl mælk
  • 2 æg
  • 2-3 overmodne banener – most
  • Evt 1-2 små håndfulde chokoladeknapper. (jeg brugte Callebaut)
Forvarm ovnen til 170 grader.
Bland de tørre ingredienser samt smør sammen og pisk ved lav hastighed indtil det er blandet godt sammen. Langsomt skal mælken i melblandingen og der piskes godt. Æggene tilføjes lidt af gangen og der piskes godt igen.
De moste bananer tilføjes (evt. chokoladen også) og der røres med håndkraft.
Kom dejen i muffinsforme og bages i 20-30 min – jeg gav mine 30 min, men de kunne godt ha fået 35 min uden og blive skadet af det, så det er meget forskelligt fra ovn til ovn.
Køles af og pyntes evt med frosting eller en chokoladeglasur.. 

Frostingen jeg brugte har jeg fundet hos den søde Kristine for lang tid siden. Men det er nutella blandet med flødeost - himmelsk! Også oven på knækbrød hvis man har en rest ;) 



fredag den 11. november 2011

Red Velvet drøm ..

Til min fødselsdag med familien havde jeg bagt en lækker Red Velvet kage samt cupcakes til studiegruppen, og synes at opskriften var så vellykket denne gang, at den fortjener et indlæg for sig selv :)
Jeg har lavet kagen før, hvor jeg ikke synes, at den var helt så vellykket.. Men denne her opskrift er rigtig god..
Opskriften er fra "The Hummingbird Bakery - kagebog"

Opskrift til 12-18 cupcakes.. 

  • 60 usaltet blød smør
  • 150 g sukker
  • 1 æg
  • 10 g kakaopulver
  • 20 ml rød frugtfarve
  • 1/2 tsk vanilleekstrat
  • 1 1/4 dl kærnemælk
  • 150 g mel
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk natron
  • 1 1/2 tsk hvidvinseddike - jeg brugte hyldeblomst eddike fra Meyers.

Pisk smør og sukker let og luftigt, hvorefter ægget tilføjes og der piskes til det er blandet godt.
Rør kakao, rød frugtfarve og vanilleekstrat sammen til en tyk pasta. Kom det i smørblandingen og bland det grundigt sammen, så massen er ens farvet. Derefter piskes kærnemælk og mel skiftevis i blandingen og dejen skal piskes jævn og glat. 
Bland salt, natron og eddike i en lille skål, røres hurtigt sammen og tilsæt dette til dejen. Det vil bruse en del, så røre det sammen over dejen, så spilder man ikke noget :) 
Pisk dejen et par minutter efter eddiken er tilføjet. 

Hvis man laver cupcakes så skal de bages i en forvarmet ovn på ca 170-150 grader i 20-25 min.
Jeg bagte min kage i en springform (målene har jeg ikke lige) og jeg gav den ca 50 min. Men mærk efter med en kødnål og fingerne. Kagen kan nemt blive meget klæg, hvis den får for lidt, så hellere et minut for meget med denne her kage. 

Pynt kagen med flødeoste frosting og gerne med hele vanillekorn, som passer rigtig godt til denne kage.

Jeg lavede en dobbelt portion af opskriften til 6 cupcakes og en stor kage.. 







Denne kage kommer i top 3 af mine mest roste kager jeg har lavet - så søde læser: Lav den! :)

tirsdag den 25. oktober 2011

Drej... Slik .. Dyp.. Cupcakes..

Oreo, oreo, oreoooooo... 
Nu er det ikke fordi, jeg er fan af Oreo-reklamen, nej derimod hader jeg den en smule, men det kan jeg ikke sige, om de små fantastiske kiks!
Og da min veninde holdte fødselsdag, jeg er flyttet, jeg er flyttet sammen med min kæreste - fest, ja så havde jeg tilbudt at lave desserten og hun elsker også Oreo, så Oreo Cupcakes blev det til :)

Jeg har surfet rundt på nettet og har blandet en masse opskrifter sammen. Så jeg skriver opskriften, som jeg lavede..

Oreo Cupcakes ca 14-18 stk.
  • 75 g smør
  • 100 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 2 æg
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 160 g mel
  • 1 1/2 dl A38
  • 2 pakker Oreo
Gør muffinsformene klar og put 1/2 Oreo i hver. Du drejer den ene kiks fra, så der på den anden sidder kiks+creme og den puttes i en muffinsform med creme siden opad. (se billede)
Smør, sukker og farin piskes sammen i et par min, hvorefter æggene bliver tilføjet ét af gangen. Derefter tilføjes mel, bagepulver og vanillesukker, som er blevet siet. Derefter tilføjet A38 og piskes kort igennem. 
Hak de resterne Oreo (ca 6-8 hele) og en del af de kiks, der er tilovers fra dem, som ligger i muffinsformene. Du kan selv vurdere hvor mange kiks du vil ha' i din portion. 
Disse herligheder skal bages i en forvarmet ovn på 150 grader i ca 20-25 min.
Pynt dem med din ynglingsfrosting. Jeg har valgt en hvidchokoladecreme, men en syrlig creamcheese frosting vil også spille rigtig godt..

Velbekomme :)







lørdag den 22. oktober 2011

kokoscupcakes m. ananas


En af de slags cupcakes jeg lavede til min dejlige mors jubilæum..
Valget faldt på en opskrift fra Hummingbird kagebog - og de skulle efter rygtet have været gode, jeg fik desværre ikke smagt dem.. Så det må jo betyde, at jeg må lave dem igen ;)


kokoscupcakes med ananas
ca 12 stk
  • 120 g hvedemel
  • 140 g melis
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • et nip salt
  • 40 usaltet smør, stuetemperatur
  • 1 1/4 dl kokosmælk - ikke light
  • 1/2 tsk vanilleekstrakt eller 1 tsk vanille essens
  • 1 æg
  • 9 ananasringe skåret i stykker eller 1/2 dåse ananas i tern
  • kokosmel til pynt
 Sukker og smør piskes luftigt sammen inden ægget bliver tilføjet. Derefter tilføjes kokosmælken samt vanille essens - og det piskes godt, men kort sammen. Derefter tilsættes de tørre ingredienser, som er blevet siet. Til sidst tilføjet ananas i dejen eller i formene(her hældes dejen oveni). Bages i en forvarm ovn på 170-150 grader i 20-25 min.. 

Kokosfrosting
  • 250 g flormelis
  • 75 g usaltet smør, stuetemperatur
  • 2-3 spsk kokosmælk
Alle ingredienserne piskes godt sammen til en glat og ens artet frosting.. Pynt cupcakes'ene med frosting og kokosmel :)


Igen undskyld for de dårlige billeder, men kameraet var ikke i huset, så mobilen måtte slå til..

fredag den 21. oktober 2011

Gulerodscupcakes m. mascarpone/lime frosting.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er hel vild med Jamie Oliver, og disse lækre cupcakes er også en af hans opskrifter. Opskriften er dog baseret til en stor kage, men den er rigtig god til cupcakes også.. 



Gulerodscupcakes m. mascarpone frosting
  • ca 30 cupcakes
  • 285 g usaltet smør, stuetemperatur
  • 285 g lyst muscovadosukker eller lys rørsukker
  • 5 store æg
  • salt og revet skal fra 1 usprøjtet appelsin
  • 170 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 115 g malede mandler
  • 115 g hakkede valnødder
  • 1 stor tsk stødt kanel
  • 1 nip stødt nelliker
  • 1 nip stødt muskatnød
  • 1/2 tsk stødt ingefær285 g skrællede, groftrevne gulerødder
frosting:
  • 115 g mascarpone
  • 225 g flødeost naturel
  • 85 g flormelis
  • saft og revet skal af 2 usprøjtet limefrugter.

Gulerødderne skrælles og rives groft. Mandlerne hakkes fint. Valnødderne hakkes groft. 
Derefter gøres alle de tørre ingredienser klar, og melet må meget gerne blive siet. 
Del æggene op i hvider og blommer. Pisk derefter hviderne stive, så må man vende skålen på hovedet, uden at de falder ud ;) 
Pisk sukker og smør til en lys, luftig masse, og tilsæt æggeblommerne én efter én. Tilsæt appelsin saft og skrællen. 
Tilføj derefter gulerødderne og de tørre ingredienser, samt nødderne. 
Fordel deres dejen i muffinsforme. 
Bages i ca 20-25 min (til der ikke sidder dej på en kødnål, når man stikker den i midten) i en forvarmet ovn på 180-150 grader, kommer an på din ovn.
Køles helt af inden du kommer frostingen på..

Frosting:
Pisk alle ingredienserne sammen til massen er glat. Frostingen er klar til brug med det samme, men kan sagtens opbevares i køleskabet, hvis den er for blød at arbejde med. 


Opskriften er fra Jamie Oliver og er oprindeligt til en hel kage. Hvis du laver den i en hel kage, så skal den bages i 50 min ca. 
Den smager så tæske godt! Den bedste gulerodskage jeg nogensinde har smagt. Og min veninde som ikke kan li nødder, spiser den med bedste velbehag, trods 2 slags nødder i den.


Jeg havde desværre ikke mit kamera ved hånden, så det er lige blevet billeder fra mobilen I får. 

fredag den 14. oktober 2011

Citron-vanille cupcakes m. jordbær frosting..


Mmh ser de ikke lækre ud? ;)



Klassen skulle forkæles tidligere på ugen, da vi havde en skoledag til kl 16.35! At vi så var før færdige og fik fri kl 15.15 var bare fantastisk :D

Jeg valgte at lave nogle jeg ikke har prøvet før. Og det skulle være uden chokolade, da jeg næsten aldrig laver noget, som ikke indeholder chokolade - måske dette kunne være mit "signature" hehe ;) 

Opskriften er at finde i Amo - den store fødselsdags bagebog, men jeg gav den et lille tvist. Jeg skriver opskrifen, som jeg lavede den:


Her er til ca 12 cupcakes:
  • 180 g sukker
  • 100 g blødt margarine
  • 225 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 1/2 tsk vanille sukker
  • 1/4 tsk salt
  • 3 æg
  • 2 dl mælk
  • saft og skal af næsten 1 citron
Forvarm ovnen til 175 grader og gør muffins formene klar.
pisk sukker og smør sammen til en lys og luftig masse. Pisk derefter 1 æg i af gangen til massen er glat. Tilføj derefter skiftevis mel, bagepulver, vanillesukker og salt og mælk + citron saft+skal i. 
Fordel dejen i formene og bag dem i ca 20 min. 

  • Note: Næste gang vil jeg skifte mælken ud med A38, ymer, tykmælk ect. Da jeg synes at de var lidt for tunge og lidt til den tørre ende. Men smagen er rigtig lys og fin.. 
Frostingen er fra Dr. Oetker og er med jordbær smag. Det var utrolig nemt, 2 dl mælk og så skal der piskes i ca 4-5 min i alt - super let. Smagen er rigtig fin, ikke syntetisk som man kunne frygte, og så fik jeg nok til hele 31 cupcakes ud af 1 pose! Yai :) Økonomisk og det kan man jo som SU-modtager li' :)
Bestemt ikke sidste gang jeg benytter mig af Dr. Oetker. (jeg har allerede endnu en pose i skabet, denne gang er det med vanille, har nogen af jer prøvet den?)




Jeg er meget tilfreds med deres udseende. Jeg har brugt nogle lyserøde forme m. roser, som jeg har købt i panduro. Frostingen er svag lyserød og pynten har jeg købt i tyskland - fine og feminine :)
Frostingen er sprøjtet ud med en M1 tyller fra Wilton.. 

fredag den 26. august 2011

Svampede chokolade cupcakes m. cream cheese frosting..

Jeg kan godt sige jer, at det her er de bedste chokolade cupcakes jeg nogensinde har smagt.. Mmmh de er gode!
Vi har alle opskrifter vi følger trofast, men de her er altså værd at lave.. Der er 4 forskellige venne/familiegrupper som har rost dem til skyerne og hvor er det skønt! I er fantastiske :)



Opskriften kommer her:



  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 230 g sukker
  • 50 g kakaopulver 
  • 1 tsk vanillesukker
De tørre ingredienser blandes sammen og kommer igennem en sigte, så der ingen klumper er.. 

  • 1,25 dl mælk
  • 1 dl flydende margarine
  • 2,5 dl A38
  • 1 æg
Pisk de våde ingredienser kort sammen med et piskeris, kun sådan at massen er ens.. 
Fold derefter de tørre ingredienser i de våde, fold forsigtigt! Ellers går luften ud af massen.. Fold kun lige til de tørre ingredienser er fugtet..


Bages i 13-15 min ved 175 grader i en forvarmet ovn.. 


  • Tilsæt lige det hjertet begærer.. 
  • Eller undlad kakao og lav dem til vanillecupcakes m. diverse bær eller chokolade ect...
Cream cheese frosting:
  • 75 g blødt smør
  • 250 g flormelis
  • 150 g flødeost naturel
    • tilsæt evt. vanilleessens, citron/lime skal/saft, blendet bær ect.. 
De tørre og de våde ingredienser.. 

Mini cupcakes som blev ligeså gode som en drøm! 

Store, svampende, smeltende og duftende.. 

De hvide er chokolade cupcakes.. 

Jeg sprinklede dem med Candy Floss fra Dr. Oetker.. 

De smager som en drøm... Der er ikke andet at sige end: Prøv dem - du vil ikke fortryde det! :)

torsdag den 25. august 2011

Pink vanilla cupcakes m. syndig frosting..

Jeg bagte nogle skønne, meget pink cupcakes da pigerne var til middag.. Og jeg bagte også nogle lækre chokolade cupcakes, opskriften på dem kommer i morgen :)


Opskrift til ca 12-14 cupcakes..



  • 1 æg
  • 150 g sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 8 spsk olie/flydende becel
  • 2 dl A38
  • 2 tsk bagepulver
  • 250 g hvedemel
  • lidt rød farve - jeg brugte Wilton's candy colors..
Æg og sukker pistes luftigt, hvorefter vanillesukker, fedtstof og A38 tilsættes lidt efter lidt.. Kom derefter lidt farve i væsken.. Vend forsigtigt bagepulver og mel i blandingen, det skal kun vendes, så der ikke bliver slået for mange luftbobler ud af blandingen..
Fyld derefter dejen i forme og d
e bages ved 175 grader i ca 20 min.. 

Frostingen har floreret rundt i blogland, men I får den også lige her :)
  • 150 g flødeost naturel
  • 210 g nutella
  • (jeg brugte det hele til 11 store cupcakes og 9 små)


Fandt de sødeste sukkerhjerter i Panduro i Aalborg storcenter..


Kagerne var virkelig lækre! Og pigerne var solgt til stang lakrids..