Viser opslag med etiketten Frosting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frosting. Vis alle opslag

fredag den 4. januar 2013

Nytårskage - Brownie-cheesecake m. hindbærmousse



Jeg får sådan lyst til en bid af den her lækre kage, når jeg ser billeder af den. Umh, hvor kunne jeg godt spise et stykke lige nu - men den går ikke, kagen er  pist væk :)
Til nytårsmenuen skulle jeg står for det søde indslag og det takkede jeg bestemt ikke nej til, elsker at stå for desserten eller kagebordet, der er et eller andet ved at lave smukke kager/macarons/brød - det er lidt mere sjovt end alt det andet - ifølge mig.. Og jeg glæder mig allerede til at holde forsinket fødselsdag sidst i januar, hvor der skal laves kager i stablevis (overdrivelse kan muligvis finde sted, men der skal i hvert fald laves et par stykker ;) ) 

Men nu vil den her lækre dessert. Opskriften tog udgangspunkt i den ombloggede kage fra Hummingbird bakery, men jeg har valgt at ændre i mængden og lave hindbærtoppingen om, så I får opskriften som jeg har lavet den. Dog valgte jeg at lave dem i personsstørrelse, så jeg har brugt madringe. Hvis du ikke har det, kan du stadig lave kagen i en lille/mellem form, så skal den nok bare bages i ca 10 min ekstra. 




Brownie-cheesecake med hindbærmousse

Opskrift til 6-7 personer (hvis du bruger madringe med diameter 7)
Forvarm ovnen til ca. 170 grader

Brownie: 


  • 130 g mørk chokolade, hakket
  • 130 g smør
  • 165 g flormelis
  • 2 æg
  • 65 g mel


Kom chokolade i en varmefast skål og smelt chokoladen over varmebad.
Kom sukker og smør i en røremaskine og pisk til det er godt indarbejdet (du behøver ikke bruge en røremaskine, brug da alm. håndmikser). Tilsæt æggene et ad gangen og pisk til alt er godt blandet og skrab siderne undervejs. Rør gradvist melet i og rør godt hver gang. Der må gerne røres med høj hastighed. Hæld langsomt den smeltede chokolade i og bland det grundigt sammen.
Hæld dejen i en sprøjtepose.

Sprøjt dejen ud i 6-7 madringe, som står på en bageplade med bagepapir og de må gerne blive sprøjtet med lidt sprayfedt eller smurt med lidt flydende olie/becel.
Jævn overfladen så godt som muligt. 

Cheesecakefyld: 


  • 265 g flødeost
  • 100 g flormelis
  • 1/2 tsk vanijle essens
  • 1 æg


Kom flødeost, sukker og vanilje essens sammen og pisk til det er jævnt og tykt  - der skal piskes for lav hastighed. Tilsæt under piskning ægget. Pisk til massen virker jævn og cremet. Kom ostefyldet i en sprøjtepose og fordel det jævnt i madformene.

Bag kagerne i ca 20-30 min eller til de er faste at røre ved og let gyldne i kanten. Midten skal stadig være bleg. Lad kagerne afkøle helt, dæk dem herefter til og stil dem på køl i 2 timer eller gerne natten over. 


Hindbærmousse:


  • 3 dl piskefløde
  • 130 g flormelis
  • 250-300 g frosne hindbær
  • 4-5 blad husblas


Giv de frosne hindbær et opkog på 1-2 min pga. risiko for bakterier. Lad dem afkøle.
Udblød husblasene i koldt vand, samt sætte lidt vand over at koge i en elkedel til at smelte husblasene. 
Pisk piskefløden til den begynder at tykne, hvorefter flormelis tilsættes. Pisk til det kan danne bløde toppe som bliver stående.
Tilsæt hindbærerne og fortvivl ikke hvis cremen bliver meget flydende igen.
Vrid husblasene fri for vand og kom dem i en lille skål. Hæld lidt kogende vand over til de er helt smeltet. Pisk nu godt i fløden mens du tilsætter husblasen, det er vigtigt, at det bliver pisket godt ind.
Kom film på skålen, gerne helt ned og røre hindbærcremen, og sæt den på køl til næste dag. 

Næste dag når moussen er helt afkølet, piskes den let op igen. Kom moussen i en sprøjtepose og fordel moussen ovenpå kagerne.
Hav kagerne på køl indtil servering - de kan med fordel sættes frem i stuetemp. 15 min før servering. 

Jeg serverede kagen med frisk, eksotisk frugt og en klat lakridsis til nytåret - kagen behøver ikke is, men vi havde lyst til lakridsis ;) Men kagen passer godt sammen med frisk frugt :)











Jeg ved ikke med jer?
Men min mave kunne virkelig godt spise sådan et stykke! Haps :)

mandag den 11. juni 2012

Fløjsblød og lækker chokolade ganache


Til og fylde de lækre vanilje macarons lavede jeg en lækker fløjsblød og cremet chokolade ganache, som er den bedste ganache jeg har lavet hidtil.
Opskriften har jeg fundet hos Chocolat - som er en meget lækker blog! :) Kig forbi - du vil ikke fortryde det :)

Chokolade ganache:

120 g lys chokolade - brug en chokolade i ordenlig kvalitet, det betaler sig!
1,5 dl fløde
22 g honning
45 g smør

Hak chokoladen fint og kom det i en skål. 
Bring fløden og honningen i kog i en tykbunde gryde. Hæld den varme fløde over chokoladen. 
Rør godt til det bliver ens i konsistensen. Når temperaturen falder til 40 grader, kommer du smør i (gerne stuetemperatur).
Hæld ganache på en pose eller sprøjtepose og lad det stå i stuetemperatur, dog maks 20 grader!
Næste dag kan det med fordel komme i køleskabet :)

Du kan tilføje smagsstoffer som du har lyst - næste gang skal jeg i hvert fald have tilsat sydesalt - yum! :)
Brug ganachen til og fylde macarons, på cupcakes, i whoopie pies ect :)








tirsdag den 10. april 2012

Lemon Curd - step by step..

Lemon curd er en lækker engelsk citronsmør, som altid er at finde til High tea med en god grund, for det smager bare så lækkert! :)
Du kan bruge lemon curd til og fylde dine kager, cupcakes og tærter med. Du kan smøre din nybagte boller med den syrlige creme eller for og køre det engelske helt ud, så nyd dit lemon curd sammen med en scones og en kop te - så er den hjemme :)

Der var en del som har efterspurgt cremen, så nu kommer der en udførlig beskrivelse og det er super nemt og lave :)


Det du skal bruge er: 

  • 3-5 økologiske citroner - det kommer an på størrelsen og hvor meget saft der er i dem, du skal bruge ca 2 dl saft.
  • 75 g blødt smør skåret i små stykker.
  • 3 store æg
  • 200 g syltesukker - du kan godt bruge almindelig sukker, men det holder sig lidt længere med syltesukker.




 Find en si, et piskeris eller en spatel, citrus presser, rivejern og 2 opbevaringsglas som er blevet skyllet med kogende vand eller med vodka.


Step 1:
Riv skallen af ca 2 citroner.
Pres derefter dine citroner til du har 2 dl saft.
Bland sukker, æg og skallen godt sammen i en gryde/skål og rør godt sammen.
Tilsæt citronsaften.
Nu skal dette over vandbad, men vandet i gryden må ikke koge, det skal ligge på omkring 80-90 grader, sådan lige før det simre.



Step 2:
 Rør i massen i ca 10 min kontant, ellers så kan dine æg begynde og skabe sig = rør æg agtige klumper :)
Efter 5-7 min kan du se at massen begynder og tykne, efter ca 10 min skulle cremen gerne have en konsistens lidt ligesom sovs..



Step 3:
 Si nu din curd, for det er altså ikke lækkert og få små stykker af sukker, skal eller frugtkød i din curd.
Når du sier det, så bliver curden også dejlig fløjsblød.




Step 4:
Tilsæt smøret og rør det ud i curden, den tykner lidt mere når den har kølet af, så du skal ikke blive bekymret, hvis den bliver lidt mere lind efter smøret er kommet i.



Step 5:
Dæk den lune curd til med film, det er vigtigt at filmen lægger på curden, ellers bliver der dannet "skorp/hinde" og der kan komme kondensvand.
Stilles til afkøling i stuetemperatur.




Step 6:
Når curden er afkølet hæles det på glas, som stilles på køl.
Curden kan holde sig i 1 uge ca, hvis det ikke er spist inden! ;)
Nu ved jeg ikke om det kan holde sig i længere tid, nu når der er syltesukker i, men jeg skal nok give en updatering om det :)

STEP 7:
SPIS! :) 


lørdag den 22. oktober 2011

kokoscupcakes m. ananas


En af de slags cupcakes jeg lavede til min dejlige mors jubilæum..
Valget faldt på en opskrift fra Hummingbird kagebog - og de skulle efter rygtet have været gode, jeg fik desværre ikke smagt dem.. Så det må jo betyde, at jeg må lave dem igen ;)


kokoscupcakes med ananas
ca 12 stk
  • 120 g hvedemel
  • 140 g melis
  • 1 1/2 tsk bagepulver
  • et nip salt
  • 40 usaltet smør, stuetemperatur
  • 1 1/4 dl kokosmælk - ikke light
  • 1/2 tsk vanilleekstrakt eller 1 tsk vanille essens
  • 1 æg
  • 9 ananasringe skåret i stykker eller 1/2 dåse ananas i tern
  • kokosmel til pynt
 Sukker og smør piskes luftigt sammen inden ægget bliver tilføjet. Derefter tilføjes kokosmælken samt vanille essens - og det piskes godt, men kort sammen. Derefter tilsættes de tørre ingredienser, som er blevet siet. Til sidst tilføjet ananas i dejen eller i formene(her hældes dejen oveni). Bages i en forvarm ovn på 170-150 grader i 20-25 min.. 

Kokosfrosting
  • 250 g flormelis
  • 75 g usaltet smør, stuetemperatur
  • 2-3 spsk kokosmælk
Alle ingredienserne piskes godt sammen til en glat og ens artet frosting.. Pynt cupcakes'ene med frosting og kokosmel :)


Igen undskyld for de dårlige billeder, men kameraet var ikke i huset, så mobilen måtte slå til..

fredag den 21. oktober 2011

Gulerodscupcakes m. mascarpone/lime frosting.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er hel vild med Jamie Oliver, og disse lækre cupcakes er også en af hans opskrifter. Opskriften er dog baseret til en stor kage, men den er rigtig god til cupcakes også.. 



Gulerodscupcakes m. mascarpone frosting
  • ca 30 cupcakes
  • 285 g usaltet smør, stuetemperatur
  • 285 g lyst muscovadosukker eller lys rørsukker
  • 5 store æg
  • salt og revet skal fra 1 usprøjtet appelsin
  • 170 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 115 g malede mandler
  • 115 g hakkede valnødder
  • 1 stor tsk stødt kanel
  • 1 nip stødt nelliker
  • 1 nip stødt muskatnød
  • 1/2 tsk stødt ingefær285 g skrællede, groftrevne gulerødder
frosting:
  • 115 g mascarpone
  • 225 g flødeost naturel
  • 85 g flormelis
  • saft og revet skal af 2 usprøjtet limefrugter.

Gulerødderne skrælles og rives groft. Mandlerne hakkes fint. Valnødderne hakkes groft. 
Derefter gøres alle de tørre ingredienser klar, og melet må meget gerne blive siet. 
Del æggene op i hvider og blommer. Pisk derefter hviderne stive, så må man vende skålen på hovedet, uden at de falder ud ;) 
Pisk sukker og smør til en lys, luftig masse, og tilsæt æggeblommerne én efter én. Tilsæt appelsin saft og skrællen. 
Tilføj derefter gulerødderne og de tørre ingredienser, samt nødderne. 
Fordel deres dejen i muffinsforme. 
Bages i ca 20-25 min (til der ikke sidder dej på en kødnål, når man stikker den i midten) i en forvarmet ovn på 180-150 grader, kommer an på din ovn.
Køles helt af inden du kommer frostingen på..

Frosting:
Pisk alle ingredienserne sammen til massen er glat. Frostingen er klar til brug med det samme, men kan sagtens opbevares i køleskabet, hvis den er for blød at arbejde med. 


Opskriften er fra Jamie Oliver og er oprindeligt til en hel kage. Hvis du laver den i en hel kage, så skal den bages i 50 min ca. 
Den smager så tæske godt! Den bedste gulerodskage jeg nogensinde har smagt. Og min veninde som ikke kan li nødder, spiser den med bedste velbehag, trods 2 slags nødder i den.


Jeg havde desværre ikke mit kamera ved hånden, så det er lige blevet billeder fra mobilen I får. 

fredag den 14. oktober 2011

Citron-vanille cupcakes m. jordbær frosting..


Mmh ser de ikke lækre ud? ;)



Klassen skulle forkæles tidligere på ugen, da vi havde en skoledag til kl 16.35! At vi så var før færdige og fik fri kl 15.15 var bare fantastisk :D

Jeg valgte at lave nogle jeg ikke har prøvet før. Og det skulle være uden chokolade, da jeg næsten aldrig laver noget, som ikke indeholder chokolade - måske dette kunne være mit "signature" hehe ;) 

Opskriften er at finde i Amo - den store fødselsdags bagebog, men jeg gav den et lille tvist. Jeg skriver opskrifen, som jeg lavede den:


Her er til ca 12 cupcakes:
  • 180 g sukker
  • 100 g blødt margarine
  • 225 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 1/2 tsk vanille sukker
  • 1/4 tsk salt
  • 3 æg
  • 2 dl mælk
  • saft og skal af næsten 1 citron
Forvarm ovnen til 175 grader og gør muffins formene klar.
pisk sukker og smør sammen til en lys og luftig masse. Pisk derefter 1 æg i af gangen til massen er glat. Tilføj derefter skiftevis mel, bagepulver, vanillesukker og salt og mælk + citron saft+skal i. 
Fordel dejen i formene og bag dem i ca 20 min. 

  • Note: Næste gang vil jeg skifte mælken ud med A38, ymer, tykmælk ect. Da jeg synes at de var lidt for tunge og lidt til den tørre ende. Men smagen er rigtig lys og fin.. 
Frostingen er fra Dr. Oetker og er med jordbær smag. Det var utrolig nemt, 2 dl mælk og så skal der piskes i ca 4-5 min i alt - super let. Smagen er rigtig fin, ikke syntetisk som man kunne frygte, og så fik jeg nok til hele 31 cupcakes ud af 1 pose! Yai :) Økonomisk og det kan man jo som SU-modtager li' :)
Bestemt ikke sidste gang jeg benytter mig af Dr. Oetker. (jeg har allerede endnu en pose i skabet, denne gang er det med vanille, har nogen af jer prøvet den?)




Jeg er meget tilfreds med deres udseende. Jeg har brugt nogle lyserøde forme m. roser, som jeg har købt i panduro. Frostingen er svag lyserød og pynten har jeg købt i tyskland - fine og feminine :)
Frostingen er sprøjtet ud med en M1 tyller fra Wilton.. 

fredag den 26. august 2011

Svampede chokolade cupcakes m. cream cheese frosting..

Jeg kan godt sige jer, at det her er de bedste chokolade cupcakes jeg nogensinde har smagt.. Mmmh de er gode!
Vi har alle opskrifter vi følger trofast, men de her er altså værd at lave.. Der er 4 forskellige venne/familiegrupper som har rost dem til skyerne og hvor er det skønt! I er fantastiske :)



Opskriften kommer her:



  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk natron
  • 230 g sukker
  • 50 g kakaopulver 
  • 1 tsk vanillesukker
De tørre ingredienser blandes sammen og kommer igennem en sigte, så der ingen klumper er.. 

  • 1,25 dl mælk
  • 1 dl flydende margarine
  • 2,5 dl A38
  • 1 æg
Pisk de våde ingredienser kort sammen med et piskeris, kun sådan at massen er ens.. 
Fold derefter de tørre ingredienser i de våde, fold forsigtigt! Ellers går luften ud af massen.. Fold kun lige til de tørre ingredienser er fugtet..


Bages i 13-15 min ved 175 grader i en forvarmet ovn.. 


  • Tilsæt lige det hjertet begærer.. 
  • Eller undlad kakao og lav dem til vanillecupcakes m. diverse bær eller chokolade ect...
Cream cheese frosting:
  • 75 g blødt smør
  • 250 g flormelis
  • 150 g flødeost naturel
    • tilsæt evt. vanilleessens, citron/lime skal/saft, blendet bær ect.. 
De tørre og de våde ingredienser.. 

Mini cupcakes som blev ligeså gode som en drøm! 

Store, svampende, smeltende og duftende.. 

De hvide er chokolade cupcakes.. 

Jeg sprinklede dem med Candy Floss fra Dr. Oetker.. 

De smager som en drøm... Der er ikke andet at sige end: Prøv dem - du vil ikke fortryde det! :)

torsdag den 25. august 2011

Pink vanilla cupcakes m. syndig frosting..

Jeg bagte nogle skønne, meget pink cupcakes da pigerne var til middag.. Og jeg bagte også nogle lækre chokolade cupcakes, opskriften på dem kommer i morgen :)


Opskrift til ca 12-14 cupcakes..



  • 1 æg
  • 150 g sukker
  • 2 tsk vanillesukker
  • 8 spsk olie/flydende becel
  • 2 dl A38
  • 2 tsk bagepulver
  • 250 g hvedemel
  • lidt rød farve - jeg brugte Wilton's candy colors..
Æg og sukker pistes luftigt, hvorefter vanillesukker, fedtstof og A38 tilsættes lidt efter lidt.. Kom derefter lidt farve i væsken.. Vend forsigtigt bagepulver og mel i blandingen, det skal kun vendes, så der ikke bliver slået for mange luftbobler ud af blandingen..
Fyld derefter dejen i forme og d
e bages ved 175 grader i ca 20 min.. 

Frostingen har floreret rundt i blogland, men I får den også lige her :)
  • 150 g flødeost naturel
  • 210 g nutella
  • (jeg brugte det hele til 11 store cupcakes og 9 små)


Fandt de sødeste sukkerhjerter i Panduro i Aalborg storcenter..


Kagerne var virkelig lækre! Og pigerne var solgt til stang lakrids..