søndag den 3. marts 2013

Vegetable chili

Et lille "madpip" kommer endelig herfra nu og tiden er til det, i hvert fald lige i 30 min :)
Min weekend bliver som regel aldrig som jeg forudser, så denne weekend blev lavet om fra at være en afslapningsweekend til en arbejdsweekend, men skidt - nyder at være på arbejde, så det er ikke slemt :)
Dog var jeg ikke helt klar på at skulle op kl 7.30 i morges efter en aftenvagt igår. Men i dag får jeg nye vinduer i, så min udlejer bankede på kl 8.30 for at gå i gang - det burde forbydes så tidligt! (læs: jeg ville SÅ gerne have sovet længe! :) )
Så jeg har fundet eksil hos mine forældre indtil jeg skal i endnu en aftenvagt, så lige nu nyder jeg roen på gården og snart vil jeg på rov i haven efter fine vintergækker :) 


De fleste opskrifter der kommer den kommende tid er nogle jeg har lavet for lang tid siden, men derfor skal de ikke glemmes. Samt vil jeg gerne lave dem alle igen, så ind på bloggen skal de! :)
Søndagens opskrift er i dag: Vegetable chili eller grønsagschili/sammenkogt - men synes ikke at sammenkogt lyder særlig flatterende?
Jeg har fundet inspiration hos Martha Stewart, men rettede på målene hist og pist, og erstattede et par grønsager med nogle andre, så I får opskriften som jeg lavede den.. 


Vegetable chili 

4-6 personer


  • 250 g røde linser
  • Lidt olie/becel
  • 2-3 gulerødder
  • 1 grøn + 1 rød peberfrugt
  • 1 rød chili
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 lille dåse tomatpure (ca 70 g)
  • 2 x cannellinobønner
  • 1 x chili kidney bønner
  • Salt, peber og paprika efter smag
  • Evt. grønsagsbouillion
  • Vand - øjemål


Skræl, snit og hak alle grønsagerne.
Kom de røde linser i en sigte og vask dem med rindende koldt vandt, de skal vaskes godt!
Kom grønsagerne (uden dåsetomat) samt chili i en stor gryde og svits dem sammen med lidt olie. Hvis du gerne vil have at chilien skal være ekstra stærk, så behold chilifrøene, dog fjerner jeg dem, da jeg ikke er god til STÆRK mad.. 
Når grønsagerne er svitses godt, tilsættes tomatpure og dåsetomat. Dæk grønsagerne til med vand og lad dette koge i c.a 20 min. Tilsæt derefter dåsebønnerne (hæld vandet fra dem) og de røde linser, samt salt, peber og paprika. Lad dette koge yderligere i godt 20-30 min. Hold øje med at der altid er godt med vand ved, da linserne suger en del vand.
Efter den sidste kogetid skal retten blot smages til og så er den klar til servering.

Jeg serverede den med lidt creme fraiche til og så vil lidt frisk persille være rigtig lækkert til også :)
Til de ekstra sultne, så server et godt stykke brød til.. 



1 kommentar:

A + K = ♥ sagde ...

Uhm, ser godt ud - man kan sagtens klare vintermad lidt endnu B-)

- Anne