onsdag den 22. august 2012

Mini cheesecakes med jordbærsirup og chokolade swirl



Dagen igår endte i ren venindehygge, så der blev slet ikke tid til et indlæg, som jeg ellers havde lovet jer. Vi var 4 piger, som ville have været i Fårup Sommerland, men heldigvis tjekkede en af pigerne deres hjemmeside, og de havde lukket igår.. Så hurtigt blev vores pigetur lavet om til en tur til Århus :) Jer der følger mig på Instagram - Annforfann - så noget af en kagebombe! ;)
Vi havde en dag så skøn, der var godt vejr, og jeg fandt smukke sko og lidt Kähler som skulle med hjem - det kan være I skal se det en af dagene.. 

Men nu til en opskrift, som har været længe på min "to-do" liste, og den blev vinget af listen, da jeg inviterede til brunch for ca 2 uger siden. Opskriften har jeg fundet her, men reducerede noget i mængden og måle-enhederne. Jeg fik til 12 mine cheesecakes, men jeg vil nok anbefale kun og lave 8 af den ostemasse der er, for der var lige lidt ostemasse i kagerne, synes jeg. 

Mini cheesecakes med jordbær eller chokolade swirl - ca 12 stk

Bund: 

  • 10 digestige kiks
  • 2 tsk smeltet smør
  • 1 1/2 tsk sukker


Blend kiksene fint og bland krummerne sammen med smør og sukker. Fordel dem i små muffinsforme. Bag dem herefter i 5 min ved 170 grader ca.
Lad bundene køle af. 

Fyld: 

  • 200 g flødeost
  • 1 æg
  • 1 tsk vanilje essens
  • 50 g sukker - smag dig lidt frem, det skal ikke være for sødt, da der kommer sovs oven på. 


Pisk dette godt sammen og fordel ca 1 - 1 1/2 spsk oven på kiksebunden. Overfladen skal være jævn. Hvis du vil have neutral cheesecakes, så er de klar til og blive bagt nu.
Men hvis du vil som jeg, kommer lidt sovs af en art i, så er det nu, du skal det :) 
Kom evt 1 tsk jordbærsirup eller 1 tsk chokoladesovs på toppen og tag en kødnål og lav en swirl. Det gør du ved og dreje nålen lidt rundt i ostemassen :)

Nu skal de lækre kager bages i ca 15-20 min (det kommer an på hvor meget fyld du kommer på dem,  de må gerne være lidt bløde i midten).

Lag kagerne afkøle gerne i 4-6 timer inden de skal spises - og de er bedst nogenlunde kolde - ifølge min smag i hvert fald :)






Server de søde, små chessecakes til dessert bordet, hvor de passer godt ind sammen med lidt lækkert frugt :) Og at de er små gør, at man har plads til 2 eller et stykke andet kage ;) 

2 kommentarer:

Maj sagde ...

Mums mums mums...

jeg savlede også over dem på Instragram og får endnu mere lyst til dem nu! Alt hvad der har noget med cheesecake at gøre, det er lige til min mave :)

- Maj :D

Anne sagde ...

Hihi Maj :)
De er virkelig også en lækkerbisken for både gane, mave og øjne ;)
Og jeg er sikker på, at den lille nus i mave vil synes godt om dem ;)