tirsdag den 14. august 2012

Bondesalat my way


En af restaurant Stygge Krumpen (Aalborg) mest populære café ret, og den er i den grad også min favorit.


Med sommerens lækre kartofler er denne ret en vinder.. Hvis du har en rest kartofler fra aftensmaden  dagen før, så er det oplagt i Stop spild af mad ånden, at du bruger de fine kartofler til en reste-ret. Her kan du sagtens lave denne ret.
Det eneste som retten består af er; Salat, løg, bacon, kartofler og hvidløgsdressing - easy peacy.. ;) 

Til 1 pers:

  • 5-7 små kogte, nye kartofler
  • Salat
  • 4-5 skiver bacon
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk Hellmann's mayo
  • Purløg 
  • Persille
  • Lidt salt

Skær de kogte kartofler i kvarte.
Skær løget i tynde skiver. Steg baconen på en tør, varm pande. Når det er sprød stegt, læg dem da på et stykke køkkenrulle, så det kan suge resten af fedtet. Jeg brugte fedtet fra baconen, jeg hældte dog det meste væk, men brugte så resten til og stege løgene i. Når de er færdigstegt, læg dem da også til tørre. Steg nu kartoflerne gyldne og sprøde og krydr dem med lidt salt. 

Skyl og nip salaten i mindre bidder.
Rør mayo, purløg, persille og hvidløg sammen. Vend det i salaten.

Kom de varme kartofler ved salaten og vend dem rundt, så varmen fra kartoflerne smelter lidt af dressingen, så kartoflerne bliver dækket af det. Kom løg og bacon ovenpå og salaten er nu færdig :)

En utrolig lækker salat med god fylde :) Meeen det er så heller ikke en af de sundeste salater! Men den er altså mere sund end den fra Stygge Krumpen, der er ikke ligeså meget bacon i og jeg brugte Light mayo - det tror jeg nu ikke, at Stygge Krumpen bruger ;)  





Ingen kommentarer: