mandag den 27. august 2012

Sesambagt laks med den grønneste salat på gaden


Det bedste fisk jeg kan få (undtagen sushi) er laks. Hvis jeg kun måtte spise en slags fisk, så vil jeg uden tvivl vælge laks, det smager bare noget så lækkert :)
Dog synes jeg at man oftes bliver skuffet af supermarked-laks, så jeg køber som regel min laks hos fiskehandleren eller i Føtex/Bilka, hvor jeg køber 1/2 lakseside og så selv skærer den ud.

Laks er en fed fisk, så den fungere super fint til salat, hvor der er noget let, som bryder den fede fisk. Ellers så er en portion nye kartofler, nye kogte gulerødder og hollandaise sovs til laks bestemt ikke og kimse af :) 

Men nu til denne her, en sesambagt laks, det er så nemt og tildels billigt, hvis man køber det billige laks. Fra start til slut tager det her måltid ca 20 min (ovnen skal lige varmes, ellers kun 15 min).

Du skal bruge til 1 pers:

1 laksefilet
Sesamfrø - nok til og dække begge sider
Salt
Olivenolie

Til salaten:

1 håndfuld salatblade
1 håndfuld ærter
10 cm agurk
Lidt eddike
Lidt olivenolie
Lidt honning


Varm ovnen til 170 grader. 
Drys sesamfrø ud på en tallerken, kom lidt salt ved.
Gør laksen lidt våd med vand og vend den herefter i sesam/salten. Kom fisken i et ildfast fad, hvor der er drysset lidt olivenolie i. Bag laksen i ca 15 min. 
Skyld salaten og skær denne i strimler. Skær agurken i mundrette bidder og bland ærter ved.
Lav en lille dressing ud af 1:1 eddike og olie og kom lidt honning i. Smag til, vi er jo meget forskellige hvor surt/sødt vi vil have det. Når jeg laver olie/eddike dressing, så bruger jeg altid til salat Meyer's hyldeblomsteddike, den smager så skønt! 
Hæld lidt dressing ud over salaten og kom den bagte laks oven på.

Så har du et let, sommerligt, sundt måltid efter max 20 min, ikke tosset vel?
Hvis du mangler lidt kulhydrat til, så vil et lækkert stykke brød gøre sig godt hertil :)






Og husk nu at vi skal have min fisk 2 x ugentligt ;) Men når man er pjattet med fisk/skaldyr, så går det også som en leg, det er bare om SU'en vil være med :) 


OG TUSIND TAK FOR JERES SØDE ORD I DET FORRIGE OPLÆG. VI FIK SAGT GODT FARVEL OG VI HAR KUN VARME MINDER OM DEN SKØNNE HUND <3 

4 kommentarer:

Sjønne sagde ...

Det ser bare smukt og enkelt ud - elsker også laks :)

Som du skriver er supermarkeds-laks ofte kedeligt. Et godt tip(og det udelukker ikke supermarkedet) er at gå efter opdrættet laks og ikke vildlaks(som der oftest er på tilbud på frost). De opdrættede fisk har bedre fedtmarmorering og er generelt nemmere at tilberede uden at det bliver halvtørt :)

Anne sagde ...

Tak Sjønne :) Nogle gange så er den simple mad lige hvad man trænger til :)

Dejligt tip, for jeg er altså ikke glad for tør laks, og slet heller laks der smager af mudder. Men det kan man desværre ikke se på fisken om den gør..

Malou sagde ...

Mmmmh! Selvom det absolut ikke er sommer så valgte jeg her til aften at kaste mig ud i denne opskrift. Så nemt og lækkert mmmmh! - Og så vil jeg bare lige sige tak for en fantastisk blog. Jeg henter inspiration her hver uge :)

Anne sagde ...

Hej Malou :)
Det er så god og nem en ret! :) Og selvom der ikke er sommer, så kan man sagtens lave den :)
Jeg er glad for at du kan finde inspiration og at du kan li' maden :)