Der vil til og komme noget nyt på bloggen, og det er nemlig ugens brød. Efter jeg har fået min fantastiske maskine, Mr. Ken og jeg er flyttet, så er jeg begyndt og bage en masse brød. Derfor vil der nu være "ugens brød" og de uger hvor jeg har bagt flere slags, ja så må jeg vælge, hvilket der vinder pladsen som Ugens Brød :)
Og nu til denne uges brød :) Og der er 1-2 ingredienser som har gået igen og igen i de sidste par uger, mon ikke godt I kan gætte hvad det er ;)
Frokostbolle med soltørrede tomater og oliven
12 stk
- 4 dl vand
- 25 g gær
- 1 stor tsk salt
- 250 g durummel
- 350 g tipo 00 (Italiensk hvedemel)
- 100 g finthakkede soltørrede tomater
- 100 g grofthakket oliven uden sten
- 100 g pecorino eller parmesan
Rør vand og gær sammen i en skål, tilsæt saltet. Kom durum +
tipo 00 i lidt af gangen og ælt dejen godt. Brug evt en røremaskine og ælt i 12
min. Til sidst tilsættes de finthakkede oliven, tomater og pecorino. Ælt
yderligere i 2 min. Lad dejen hvile tildækket i 30 min.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og skær den ud i 12 lige
store stykker. Form dem til boller, sæt dem på en bageplade med bagepapir og
lad dem efterhæve i 2 timer.
Jeg dryssede lidt mel på dem, da jeg synes det giver et flot udseende på brødene.
Forvarm ovnen til 250 grader med en bradepande i bunden. Sæt
bollerne midt i ovnen og hæld 1 dl vand i bradepanden, skrue ned til 210
grader. Bag bollerne i 14-16 min.
Serveringstip:
Bollerne er rigtig gode madpakkeboller og smager lækkert sammen med
rød pesto og kylling. Brødet fungere også rigtig godt som tapasbrød, hvor
brieost og chorizo er perfekte makkere til denne bolle.
2 kommentarer:
De ser gode ud - og ikke mindst anderledes end hvad jeg plejer at bage :)
Hvor kan Tipo 00 købes og er det en form for mel??
De er også gode, og de er også noget anderledes end hvad jeg plejer og bage :)
Tipo 00 er italiensk hvedemel, kan godt være jeg lige skal skrive det i indlægget :)
Jeg har købt det i Netto, det stod på deres hylde med mel, så regner med at det er en fast vare hos dem :)
Send en kommentar