lørdag den 19. maj 2012

Ugens brød: Fedtfattige gulerodsboller


Svampet og mættende - og så er de helt uden fedtstof :) 

De her gulerodsboller giver en rigtig god mæthedsfornemmelse og så er de dejlig svampet. Og de holder sig svampet længe. Jeg bagte de her boller i onsdags og de er stadig lækre og svampet i dag lørdag :)

Opskriften er min egen efter lidt eksperiment med mængden af ingredienserne.. 

Fedtfattige gulerodsboller ca 16 stk

  • 200 g revne gulerødder
  • 100 g havregryn
  • 120 g Evolo mel fra Amo (fuldkornsmel af rug)
  • 300-350 g hvedemel
  • 75 g solsikkefrø
  • 30 g sesamfrø
  • 2 dl ymer/tykmælk
  • 1 dl lunkent vand
  • 50 g gær
  • 1 spsk brun farin
  • 2 tsk salt

Rør gæren ud i det vandet og tilsæt ymer, farin, frø/kerner og gulerødderne.
Herefter kommes havregryn og fuldkornsmelet i og der røres godt, gerne på maskine - hvis ikke du har det, så bare rør rigtig godt til :)
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen som det passer til dejen. Dejen må gerne være lidt klistret.
Lad dejen hæve tildækket og lunt i ca 1 time.
Når dejen har hævet, så slå den ned, ælt let og form bollerne efter ønske. Lad bollerne hæve på en bageplade i 30 min.
Pensles med et sammenpisket æg og drys evt. med sesamfrø.
Bollerne bages i ca 15-20 min ved nederst rille i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft. 






I dag har jeg været på arbejde på Dronninglund sygehus, dejligt og se nogle af kollegaerne igen :) Og havde lånt mine forældres bil, da jeg skulle i Ikea efter arbejde efter det sidste møbel, som er tiltrængt! :) Jeg mangler altså opbevaring, for mit køkken er alt for fyldt med køkkengrej ;)
Og nu er jeg bare TRÆT.. Torsdag stod på en vild bytur, fredag stod på tømmermænd og 23 års fødselsdagsfest for skønne Helene og så arbejde i dag og i morgen.
Ja så er den weekend jo hurtigt gået.

Lige nu skal jeg tage mig sammen til og lave lidt aftensmad, og så sidder jeg og tænker på, hvem pokker der kommer og samler mit Ikea møbel for mig :P For jeg er altså ikke så god til sådan noget :)

2 kommentarer:

Sine sagde ...

Jeg synes de ser gode ud. Jeg bruger tit gulerod bare til at peppe en opskrift lidt op.

Anne sagde ...

Hej Sine :)

Tak skal du have :)
Gulerod er virkelig også bare lækkert i både brød og kager, det giver en dejlig smag og gøre brødet lidt svampet :)