torsdag den 3. maj 2012

Citron speltotto med kylling og spinat



Selvom det skulle have været en citron risotto, så blev det virkelig lækkert med speltkerner :)
Opskriften fandt jeg i Nigella Lawson's kogebog - Mad med Nigella og er utrolig nem og gå til, og så smager den fantastisk, hvis man altså er til citron og rosmarin :) 
Jeg har redigeret lidt i mængderne og halveret opskriften også, så I får opskriften som jeg har lavet den :)

Citron speltotto - 2 pers


  • 1 skalotteløg
  • 1 stilk bladselleri
  • 2 tsk smør
  • Lidt olivenolie
  • 150 g speltkerner
  • ½ l grønsagsbouillon
  • Skal + saft fra ½ lille citron
  • Rosmarin, ca. ½ tsk
  • 1 æggeblomme
  • 2 spsk revet parmesan
  • 2 spsk fløde/madlavningsfløde
  • Salt + peber
Pil skalotteløgene og hak dem sammen med bladselleri til fin mos i en minihakker. Varm 1 tsk af smørret og olivenolien i en bred gryde og kom mosen ved. Lad dette simre i ca 5 min til det er blødt, det er vigtigt at det ikke brænder på!

Kom speltkernerne ved og vend dem godt ind i fedtstoffet. Hav i en anden gryde, bouillonen varm, hvor det simre. Øs en stor skefuld bouillon ned til kernerne og rør rundt til de har opsuget væsken. Kom en ny skefuld bouillon i og forsæt til de har opsuget væske ect. Forsæt til kernerne er al dente. Det kan godt være du skal bruge mere eller mindre væske end den ½ l, så hav noget vand kogt i en elkedel klar som back-up.

Rør citronskal og rosmarin i kernerne. Pisk æggeblomme, fløde, parmesan og citrussaft sammen i en lille skål.
Når risene/kernerne er møre, så tager du gryden væk fra blusset og pisker æggeblandingen i sammen med resten af smørret. Smag til med salt og peber og server risottoen med revet parmesan over sig. Fungerer rigtig godt til kylling.


Let stuvet spinat 1 pers:

  • 2 håndfulde frosne spinatblade
  • 3-4 spsk madlavningsfløde 4 %
  • salt
Kom de frosne spinatblade i en gryde og sæt fuld skrue på varmen og rør godt i spinaten, så de tør op. Når spinaten er tøet, så krydre dem med salt og kom madlavningsfløden ved og lad det koge ca. 1 min. Og så er de lækre, grønne blade klar til spisning :) 



Velbekomme 





Ingen kommentarer: