torsdag den 6. september 2012

Amerikanske havre-pandekager

Som I nok har fundet ud af, så kan jeg ikke stå for en lækker morgenpandekage, og de her blev meget bedre end jeg havde regnet med! De blev lette og luftige med en dejlig mild smag - not to shappy! ;)



Opskriften er ikke så meget anderledes end den jeg plejer og lave, jeg har såmænd bare skiftet lidt af melet ud med havregryn. Mængden af mel og havregryn varierer efter hvor store dine æg er og hvor tyk du vil have din dej.
I får opskriften som jeg lavede den, men mærk efter på din dej, om den skal have mere af det ene eller det andet.. 

Amerikanske havrepandekager 3-4 pers


  • 2 æg
  • 2 dl kærnemælk
  • 1,5 dl havregryn
  • 1,5 dl mel
  • 2 tsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk natron
  • Lidt becel til stegning


Bland alle ingredienser godt sammen til den er ensartet og dejlig luftig. Dejen kan sagtens tåle og hvile i køleskabet, hvis du vil være i god tid :)
Kom 1/2 dl dej pr pandekage på en varm pande, steg dem ved lav/middel varme i ca 2 min på hver side.
Spis den sammen med en lækker sirup, frugtkompot, friske bær, alm sukker ect :) 




Yum yum yum - godt med ahorn sirup på og så er den lige i skabet ;) 

3 kommentarer:

Camilla sagde ...

mmm - de ser skønne ud :o) Må vist snart have pandekager igen - det er altså SÅ godt!

Anne sagde ...

Tak Camilla :D

Jeg synes helt klart at du snart skal lave pandekager, måske her i weekenden?
De her med havregryn smager i hvert fald skønt og har en dejlig mæthedfornemmelse i maven :)

Tina sagde ...

Dine amerikanske havre-pandekager er super lækre. De mætter meget, så man kan kun spise et par stykker (jeg serverede dem som dessert)