Som er lækre med et iskoldt glas mælk..
Opskriften kommer fra Hummingbird Bakery cookbook og er virkelig lækker! Jeg vil i hvert fald med glæde vende tilbage til disse basser, for de er lige som en cookie skal være.
Chocolat chip cookies
24 store cookies.
- 225 g usaltet smør, stuetemperatur
- 350 g lyst muscovadosukker (jeg brugte lys rørsukker)
- 2 æg
- ½ tsk vanilje ekstrakt
- 400 g hvedemel
- ½ tsk salt
- 2 ½ tsk natron
- 225 g mørk chokolade, grofthakket
Pisk smør og sukker let og luftigt og tilsæt æggene et af gangen, rør godt og husk og skrab siderne ned, så man får det hele med. Rør derefter vaniljen i ved lav hastighed.
Tilsæt mel, salt og natron og bland det til en jævn dej(den er meget sej til sidst). Fordel den hakkede chokolade i med en ske.
Tril dejen til 24 kugler og placér 6 kugler pr. plade, da de flyder meget ud. Kagerne skal bages i en forvarmet ovn på 170 grader i ca 10 min. De skal begynde og blive gylden i kanterne og så skal de være fladet ud. Kagerne bliver lidt bløde og seje i midten, ligesom en traditionel chocolat chip cookie skal være. :)
2 kommentarer:
De ser super lækre ud. Det eneste der irriterer mig ved cookies er at der skal så forbandet meget sukker i.
Ulempen ved cookies er virkelig alt det sukker.. Så det er også sjældent at jeg laver dem, for de er jo bare så pokkers gode, at de hurtigt kan forsvinde sammen med alt det sukker :)
Send en kommentar