mandag den 18. juni 2012

Spaghetti alla Puttanesca



Er en italiensk klassiker, som har noget af et vulgært navn! Spaghetti alla Puttanesca betyder på Italiensk "whore's style spaghetti" - så oversat til dansk, så er det noget alla "Luder-spaghetti". Historien bag navnet kender jeg ikke, men retten kom frem i 1960'erne og der er lidt forskellige variationer af den, afhængig hvor i Italien man er. 
Hvis man kigger rundt omkring i blogland, så er der også uanede varianter af denne ret - mange putter tun i, men i følge de Italienske opskrifter, så skal der ikke tun i - men kunne snildt forstille mig, at det vil smage lækkert deri :)

Jeg har søgt lidt på nettet og fandt en som vist skulle være meget tæt på den helt klassiske - jeg havde dog ikke kapers, desværre.

Spaghetti alla Puttanesca 1 pers + rest til madpakke

  • 1/2 rødløg
  • 1 1/2 fed hvidløg eller 2 små fed.
  • 2-3 ansjoser (jeg brugte sardiner, da jeg havde en rest fra denne ret)
  • 1/2 tsk stødt chilipulver eller frisk chili hvis du har
  • 6 friske tomater, skåret i tern.
  • 10-15 kalamata oliven
  • Olivenolie
  • Frisk basilikum  1/2 håndfuld - ca 10-12 blade
  • Salt & peber
  • Fuldkornspasta, ca 100 g.
Kom pastaen over og koge. Når de er kogt, så gem lidt af pasta vandet, da du kan bruge dette til og spæde sovsen til, hvis der ikke er noget væde.
Svits rødløg, hvidløg, chilipulver og ansjoser/sardiner i lidt olivenolie. Løgene skal blive gyldne og ansjoserne/sardinerne skal "smelte", så det hele er blandet til en ensartet masse.
Kom de friske tomater og oliven ned til løgene, tilsæt den kogte pasta og tilsæt evt. lidt pastavand.
Kom den friske basilikum ved og smag retten til med salt og peber.

Server gerne en grøn salat til og nyd den klassiske italienske ret med god samvittighed :)





 En hurtig, billig, sund og lækker ret, som vil gøre det godt for ugens vegetariske indslag :)



2 kommentarer:

Riccardo Adragna sagde ...

Hej Anne,

du er ret den bedste ved puttanesca er at den er en meget simple ret, så behøver men ikke at bruge Tun!

Hvis du vil have endnu bedre samvittighed, næste gang du laver det, kan du så bruge Øko spaghetti der kommer fra land befriet fra Mafiaen ;-) http://socialgoodstories.dk/products-page/food/%C3%B8kologiske-anti-mafia-spaghetti-fra-corleone-500gr/

Ciao!

Anne sagde ...

Hej Ricardo :)

Det er virkelig en lækker og simpel ret uden en hel være masse ingredienser der i :)
Tak for tippet om øko spaghetti fra det befriet mafia land ;) hehe..

God dag! :)