onsdag den 13. juni 2012

Ceasar salad with chicken


Med den klassiske dressing og hjemmelavet croutoner - en vaske ægte fransk klassiker, hvis man fjerner kyllingen :) Men da jeg ikke bliver mæt af salatblade, så kom der er lækkert kyllingebryst ovenpå ..  


Inspirationen har jeg fundet hos Martha Stewart som bestemt ikke er dårlig bag et komfur ;) 
Dog har jeg ikke brugt så meget salt samt worcestershire sauce, så I får min version herunder :)

Ceasar salad with chicken - 2 pers.


  • 2 stk. kyllingebryst
  • 1 romainesalat
  • 1-2 håndfulde hjemmelavet croutoner (opskrift kommer)
  • 2-3 stk sardiner (du kan sagtens bruge ansjoser, som det hedder originalt, men dem havde jeg ikke)
  • 1 rå æggeblomme
  • 1/2 tsk dijon senep
  • 1 tsk frisk citronsaft
  • 1/2 -1 dl olivenolie
  • Salt & peber
  • Frisk parmesan


Kyllingebrysterne krydderes med salt og peber, hvorefter steges de på en grillpande eller en alm. pande til det er gennemstegt. 
Til dressingen:

Kom sardinerne i en skål og mos dem med en gaffel. Pres hvidløget og kom det ved, sammen med salt, peber og æggeblommen. Pisk godt med gaffelen. Kom sennep og citronsaften ved. Mens du pisker godt med gaffelen, så hælder du olivenolien i en tynd stråler deri. Hæld olivenolie i til du har den konsistens du ønsker. Jeg kom nok ca 3/4 dl olie i min dressing. Smag til og kom salt og peber i, hvis den mangler lidt.
Hvis du ikke vil bruge en rå æggeblomme, kan du med fordel udskifte denne med 1 spsk mayonnaise.

Romainesalatet deles blad for blad og skylles godt. Salaten vendes i dressingen sammen med croutonerne og frisk parmesan.
Anret dette på en tallerken og kom kyllingebrystet oven på, som er blevet skåret ud i skiver. Riv lidt frisk parmesan over og nyd salaten en varm sommer dag :)







Ingen kommentarer: