fredag den 22. juni 2012

Pasta ai gamberi - Pasta med krebsehaler


Endnu en pastaret - surprise! ;) 


Her kommer en ud af to pastaretter, som jeg har lavet i løbet af ugen, og begge har været med friske asparges. Jeg har ikke rigtig fået lavet noget med asparges i denne omgang, men så er det heldigt, at de danske stadig er og finde endnu, så jeg kan få spist min kvote også :)


Denne her ret er utrolig nem og gå til og så er der få ingredienser i. De fleste er nogen som man typisk vil have i køleskabet, bortset fra krebsehalerne og asparges. Men asparges kan du skifte ud med fx ærter og forårsløg og krebsehalerne kan du skifte ud med lækre rejer/tigerrejer :)


Opskriften har jeg selv kommet på sådan lidt på slump, så I får den her:


Pasta med krebsehaler 1 pers


  • Frisk pasta -så meget som du kan spise.
  • 1 bøtte friske krebsehaler - drænet vægt er det ca 130 g.
  • 2-3 tomater, udhulet for fyld.
  • 4 grønne asparges
  • 1 dl hvidvin
  • 1/2 tsk stødt chili
  • 1 fed hvidløg
  • Olivenolie
  • Salt & peber
  • 1 dl madlavningsfløde
  • Frisk parmesan




Kog den friske pasta efter anvisning på pakken. Gem evt lidt af pastavandet, hvis du synes sovsen skal fortyndes lidt. 
Hak hvidløget fint og steg dette i lidt olivenolie sammen med det stødte chili. Skær tomaterne i små tern og kom dem på panden. Tilsæt hvidvin. Skær aspargene på skrå i mundrette bidder og tilsæt. Lad dette koge i ca 5 min, så alkoholen fordamper. Tilsæt krebsehalerne, salt&peber og madlavningsfløde. 
Tilsæt den kogte pasta og smag retten til. Spæd evt sovsen op med lidt pastavand.



Anrettes på din ynglings tallerken og giv pastaen et godt drys med parmesan.. 
Og mon ikke der er en slat hvidvin tilbage, som kan nydes til pastaen :)






Man må sige, at i dag er en god dag til og læse eksamen i. Øv for et regnvejr! Hvor er jeg glad for, at jeg kom ned og træne i morges. For på vej hjem ved 10 tiden, ja så stod det altså ned i stænger.. Var helt bestemt ikke kommet afsted, hvis jeg først skulle træne nu.. 


Så lige nu sidder jeg med en kold pepsi max, radiatoren tændt (som bare var total lukket igår, hvad sker der for svingende varme! ork) bøgerne klar og parat.. Skulle gerne få repeteret 2-3 emner helt i bund i dag, så kan jeg arbejde med god samvittighed i weekenden samt holde Sankt Hans med min fars familie på lørdag :)


Hvad skal I lave på sådan en regnfyldt fredag?
De fleste af Jer har nok fået sommerferie, hvis I er studerende. Gad altså godt have ferie! ;)

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Bare lige et lille tip, til dine læsere, så kan man altid få ret billige krebsehaler i aldi :)

Lise