tirsdag den 26. marts 2013

Cookies med marcipan og mørk chokolade





Haps for en mundfuld ;) 
De her store cookies blev kreeret for godt 2 uger siden. De blev lavet til at give mine kollegaer et sugar rush i en weekend vagt. I kan nok godt se et mønster i, at meget af det jeg bager kommer med til kollegaerne. Men de vil gerne have det og min familie kan ikke blive ved og ved med at spise brød og kage :) 
Så på den måde får jeg koblet af i køkkenet og eksperimenteret :) Vil heller ikke afvise at min ovn næsten lige er blevet slukket - I får selvfølgelig snart resultatet af se. :)


De her cookies er med masser af smækker lækker marcipan og mørk chokolade. Jeg fandt opskriften hos Odense Marcipan og jeg fulgte den næsten. Indrømmet at jeg tog ingredienserne på slump :)
Mine cookies flød meget ud ift. Odense's, men smagen fejlede bestemt ikke noget :) 

Cookies med marcipan og mørk chokolade


ca 18 cookies


  • 150 g grofthakket mørk chokolade
  • 150 g marcipan
  • 50 g grofthakkede hasselnøddekerner
  • 150 g sukker
  • 150 g smør
  • 1 æg
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  •  ½ dl mælk
Pisk smør og sukker blødt og luftigt. Tilsæt ægget og pisk godt. Herefter tilføjes de øvrige ingredienser. Jeg tilsatte ½ dl mælk, da jeg synes, dejen var meget tør. Dette behøves du ikke at gøre, og det var formentlig også det der var skyld i, at mine cookies flød så meget ud. 
Fordel herefter dejen med en spsk på bagepladerne med bagepapir. Ca. en lille spsk dej pr. cookie. Placer dejen med god mellemrum fra hinanden. 
Bag dem ved 175 grader til de er gylden i kanten, ca. 12 min. 










4 kommentarer:

Toppenfin sagde ...

Jaaa, en dejlig blog du har. Du har nu en fast læser - som også selv madblogger og studerer til sygeplejerske fra næste sommer.

www.toppenfin.blogspot.com

:-D hav en dejlig påske

Malene uden R sagde ...

Ommenom en skøn cookie :)

Anne sagde ...

Hej Toppenfin :)

Ih hvor dejligt - velkommen til! :)
Jeg kigger straks tilbage :)
Og jeg håber du bliver glad for uddannelsen, jeg kan kun anbefale den :)

Anne sagde ...

Taaak Malene :D