lørdag den 9. marts 2013

Fløjlsblød chokolade mousse på æggeblommer



En skøn lørdag aften blev denne her skønne chokolade mousse desserten, hvor jeg havde 2 overskønne piger på besøg - desserten blev vel modtaget vil jeg skynde mig at sige! 
Og den fløjlsbløde chokolade mousse kombineret med sprød og syrlig granatæble er ikke en dårlig kombination. Og så er granatæble jo noget så smuk! 

Desserten blev lavet kun på æggeblommer, da jeg havde en del pasteuriseret æggeblommer i kølskabet, som jeg ikke gad have i fryseren. Så denne dessert blev hurtigt lavet og bedst af alt - den er ret nem at lave, så der er ingen undskyldninger ;) 


Chokolade mousse 

4-6 pers



  • 150 g mørk chokolade - brug af god kvalitet, det betaler sig. 
  • 6 past. æggeblommer
  • 3 3/4 dl piskefløde
  • 60 g sukker



Pisk sukker og æggeblommer godt sammen til det er lyst og luftigt. 
Smelt chokoladen over vandbad til det lige er smeltet - det skal ikke blive alt for varmt. 
Pisk fløden til flødeskum, den må gerne være godt pisket, men pas på at den ikke bliver grynet! Den skal lige piskes, så den bliver "semi-fast" - der skal kunne dannes toppe og de skal kunne blive stående. 
Hæld den smeltede chokolade ned i æggemassen, mens der piskes let. Når chokoladen er pisket godt igennem, så skal flødeskummet vendes i chokolademassen.


Når du vender flødeskummet ind i chokolademassen, er det vigtigt ikke at vende alt luften ud af flødeskummet. 
Hæld herefter moussen i 4-6 serverings glas og stil dem på køl i min. 4 timer. Gerne natten over hvis muligt. 
Inden serverings rives der lidt hvid chokolade over moussen og drysses med friske granatæbler. 
Serveres kold og nydes i godt selskab :)










Min weekend blev startet med en lækker middag hos mine forældre, fredag, som I kunne se på Instagram - uf det var godt! :)
Og så var det skønt at se smukke hunden igen - ja ham gad jeg altså godt tage med hjem!
I dag stod på vagt på arbejde, men en weekendvagt skal forkæles lidt, så jeg havde taget lækre marcipan-chokolade-hasselnødder cookies med - det blev der ikke klaget over ;)

I morgen søndag skal stå på projektarbejde, rengøring, bagning og mon ikke vækkeuret skal være slukket..
Så min weekend er en kombination af det jeg helst vil - not to bad..

Håber I har en god weekend derude og I har gang i jeres køkkener :)

2 kommentarer:

www.louiogbearnaisen.dk sagde ...

Uhm, elsker chokolademousse :) Og kunne lige forestille mig, hvor lækkert det kunne være kombineret med granatæble :)
Min weekend har heldigvis været helt stille og rolig - bare med masser af bagning (self ;) ) og masser af rugbrødsmadder ;)

Anne sagde ...

Chokolademousse er bare altid godt! :D
Granatæblets sprødhed er ret godt i den meget bløde mousse, så kommer der lidt bid i :)

Din weekend lyder god, Louise - og igen, hvis ikke den stod på bagning, så er det jo ligefør at man bliver lidt nervøs for ens helbred, hehe ;)
God weekend! :)