onsdag den 7. september 2011

Fyldig chokolade brownie m. nødder og hvid chokolade..

Igår, onsdag, deltog min klasse i en volleyball turnering på skolen, resultatet bliver er ikke snakket om her (læs: vi tabte, big time!) og i den anledning skulle vi have pølse/skinke horn og kage med selv.. Så jeg slog straks til, da jeg så kunne få stillet mit bage-fiks :)


For 3 år siden lavede jeg en lækker brownie til min gamle arbejdsplads, Netto, og den var et hit.. Folk gik diskret ud for at spise noget af kagen hele dagen, og når de så kom ind i butikken igen, ja så kunne man se lidt chokolade i mundvigen eller mellem tænderne ;)


Opskriften er fra Jamie's Kogebog - sådan bliver du en bedre kok..
En genial bog i mine øjne og både min bror og jeg har en forkærlighed for den..



Brownies fra Fifteen - hvid chokolade er blevet tilføjet.



  • 250 g usaltet smør
  • 200 g mørk chokolade (70%)
  • evt 150 g tørret tranebær
  • 150 g groft hakket nødder
  • 80 g sigtet kakaopulver
  • 65 g sigtet mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 350 g sukker
  • 4 store æg
  • 100 g hvid chokolade
Når I kaster jer ud i denne opskrift, så brug smør og god kvalitets chokolade, det betaler sig i den sidste ende! :)



Smør og chokolade smeltes over vandbad.

Nødderne tilsættes nu.. 

Og bagefter tilsættes mel, bagepulver og kakao som sigtes lidt efter lidt.. 

Derefter røres sukker i.. Og æggene tilsættes et af gangen.. Dejen skal være silke blød, det tager tid, men bare bliv ved med at røre.. 

Den hvide chokolade tilføjes til sidst, så det ikke smelter i den varme smørchokolade blanding.. 

kommes i et mellem stort fad.. 

bages ved 160-150 grader i ca 25 min. Kagen skal være levende, når du tager den ud. Kagen sætter sig når den køler ned..

Unskyld det dårlige billede, mit eget kamera er stadig i stykker og må bruge mine forældres i mens.. 

MUMS MUMS MUMS for en kage!
Men den er heavy, meget heavy - men den er bare så god.
Vi fik lidt af den til aftenskaffe i dag, da min bror var hjemme på visit :)
Der spiste vi lidt cremefraishe til, hvilket letter den lidt tunge kage.. 


Kagen er bedst på køl, og skal helst spises kold, så kommer chokoladesmagen retfærdig frem ... 

6 kommentarer:

Annesofie sagde ...

Hvis man er lidt lækker sulten, så skal man da absolut holde sig væk fra din blog for tiden..

Fy for dælen nogle gode opskrifter :D

Anne sagde ...

Uh så skal du snart kigge væk igen, søde Annesofie, for der kommer mere :D

Anne-Sofie sagde ...

åh skønne, det var virkelig en god god chokolade brownie :) Men nu er du jo også min lille mad- mor :)Vil helt klart prøve at lave den :)

Anne sagde ...

Ih hvor er du sød, kære! :)
Jeg kan vist ikke løbe fra, at jeg er en lille mad-mor :P

Kimmie sagde ...

Så har jeg også bagt de - håber afdelingen i Brønderslev synes om den. :) ..
Dejligt at der er så mange lækre opskrifter at vælge imellem .. :)
Glæder mig til at fejre dig om uge ..
Knus Kimmie

Anne sagde ...

Hej søde Kimmie :)

Ih jeg håber at afdelingen blev glad for kagen, den er i hvert fald bare altid en succes her i køkkenet :)
Og tusind tak for igår! :)