fredag den 3. februar 2012

Glad, men træt!

Flytningen går derud af, men nøj hvor sidder jeg og er træt nu..
Da det er en ældre lejlighed jeg flytter ind i, og der har været en masse bøvl, så de ting, som er i stykker er ikke blevet lavet og vinduerne er ikke blevet malet, fordi de skal skiftes til forår/sommer, så de ser pokkers ud.. Og så var den bare møg beskidt, selvom den forrige lejer påstod han havde gjort rent føj!
Så status er nu: De købte møbler er samlet, jeg har gjort hele hytten rent x 2! Og jeg er nu klar til at flytte mine ting ud i lejligheden! Yai! :D
Jeg ved dog ikke helt hvornår jeg flytter helt, da jeg helst vil have mit internet(som jeg ikke har bestilt)
 op og køre, så jeg kan tjekke lektier, skema, tog og blogs ej og forglemme ;)
Så jeg må altså få det internet bestilt!
Og min kusines mand som er et geni til lamper og gejl er desværre smuttet på weekendophold i denne weekend, så der røg min lampe mand og te-drikkende hygge snak med min kusine - øv! Så indtil videre nøjes jeg med halogen lamper, men pyt, for vigtigst af alt, så er det hele MIT :)

Lige nu står den på Danmarks indsamling - støtter I dette? Eller kigger I med?
Jeg følger det trofast hver gang og støtter det også, jeg synes dette er et skønt projekt, og jeg har set Afrika's fattigdom i flere lande med mine egne øjne, og vores penge er givet godt ud! Gid nogle af Afrika's børn ikke skulle sulte, dø af lungebetændelse og ikke have mulighed for at gå i skole..



For at dette ikke skal blive et for tekst-tungt indlæg, så får I en sang med på vejen. Synes sangen passer godt til anledningen af Danmarks indsamling..

    -   Till next time :)

tirsdag den 31. januar 2012

Yai!




Se hvad jeg har hentet her til aften! :)
Jep, projekt lejlighed starter i morgen kl 13, hvor der bliver lagt nye tæpper på + Biva kommer med et hold møbler :)
Og nu skal I vist også snart have indlæg om, hvordan jeg vil indrette min lille hybel :)



Håber I nyder mandag aften :)

"hvad du har" tærte..


Aftensmaden her den anden dag, blev med missionen om at få tømt køleskabet lidt, inden det endnu engang skulle fyldes på..
I køleskabet havde vi en tærtedej, rest kogt hamburgerryg, tomater, rød peber, cremefraiche, æg, ost, løg, squash og avocado.. Og det hele fik vi brugt til retten :)

Salaten bestod af tomater og rødløg, som var vendt i en olie/eddike dressing, hvortil der var avocado..
I tærten kom der hamburgerryg, tomat, rød peber, alm. løg, squash, æg, cremefraiche og ost samt forskellige krydderier :)
Tærten smagte dejligt og salaten er dejlig frisk - skønt når man kan få brugt de sidste rester og så bliver man fri for at smide mad ud, hvilket er noget som jeg går meget op i (ligesom mange andre af Jer - heldigvis! :) ) 
Stop spild af Mad er helt klart en side, som jeg vil benytte mig af for at få gode råd til at gøre mit for, at vi kan få det gyselige store mængde madspild ned..

Er det noget I også gør meget i eller er kommet til?
Jeg kender desværre et par stykker, som "flittigt" smider en del ud - hvilket er en skam! 

lørdag den 28. januar 2012

Brownie med appelsinskal og mandler..



Sammen med lakridsmandlerne medbragte jeg også denne lækre brownie, da jeg havde sidste dag i praktikken.. Opskriften tager grund i en brownie jeg har lavet før, se opskriften her.
Jeg lavede 2 ændringer og det var, at jeg kom grovhakkede mandler og appelsinskal i. I får opskriften her for en god ordensskyld :)

Brownie med appelsinskal og mandler - 12-15 pers.. 

  • 250 g usaltet smør
  • 200 g mørk chokolade (70%)
  • 150 g groft hakket mandler
  • 100 g syltet appelsinskal (jeg brugte Dr. Öetkers)
  • 80 g sigtet kakaopulver
  • 65 g sigtet mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 350 g sukker
  • 4 store æg
  • Smeltet chokolade til pynt.
Smelt chokolade og smør over vandbad, hvorefter mandler og appelsinskal tilføjes.. Derefter kommer kakaopulver, mel og bagepulver i.. Derefter røres æggene i ét ad gangen. Der bruges ikke elpisker til denne opskrift, blot en røreske og nogle muskler, da det kun er æggene som skal røres godt ind. 
Bages ved en forvarmet ovn på 150 i ca 25 min.. Den skal være lidt levende og der skal sidde lidt dej på kødnålen, når man prikker i kagen :)

Kollegaerne var meget vilde med kagen og appelsinskallen gav et dejlig frisk løft til den ellers meget tunge kage :)

fredag den 27. januar 2012

Lakridsmandler..

Da jeg havde sidste praktikdag i tirsdags på Dronninglund sygehus, lavede Johanne(en anden spl.stu) og jeg en afskedsgave der bestod af diverse lækkerier - og mine kollegaer var ellevilde med lakridsmandler, så sådan en portion skulle de da have :) 



Opskriften er:
200 g mandler 
200 g hvid chokolade
5 spsk flormelis
1 spsk lakridspulver - jeg brugte rå lakrids fra Johan Bülow

Rist mandlerne ved middel/høj varme på panden eller i ovnen, de skal begynde og blive lidt mørke og dufte.. Lad mandlerne køle helt af..
Smelt den hvide chokolade i vandbad, hvorefter mandlerne hældes i.. Jeg lod mandlerne stå i den hvide chokolade i 15 min ca, for at køle chokoladen lidt af.
Hæl halvdelen af lakrids/flormelis ud på et stykke bagepapir, hæld mandlerne ud på pulveret og drys med resten af pulveret over dem.. Lad dem køle i ca. 15-20 min inden du begynder og skille dem af og vende dem rundt, så bliver de pæne i formen :) 

lørdag den 21. januar 2012

Et skridt videre ..

på vejen til at blive sygeplejerske! :)
Jeg bestod min eksamen igår, som var en klinisk eksamen og det gik super godt! Jeg fik nogle store ord med på vejen, som jeg stadig har lidt svært ved og forstå, så nu er jeg 2/7 del sygeplejerske! :) Utroligt at der allerede er gået 1 år.. Og min søde mor havde en buket tulipaner klar til mig, da jeg kom hjem fra praktik.. og så fejrede jeg min flotte eksamen med en lækker grå strikketrøje med Angora garn i, selvom det fælder så er den super lækker!

Jeg lovede Jer et indlæg igår, men jeg var gået fuldstændig kold igår.. Det var som om at min krop sagde STOP igår efter eksamen og arbejde.. Uger med søvn mangel og influenza indhentede mig, men man kan vel heller ikke forvente andet med så lidt søvn.. 


I dag har jeg været på Ulla Terkelsen, London i vestbyen i Aalborg med en veninde og hendes veninde, det var som altid hyggeligt på Ulla, hvor vi fik brunch og spillet Bezzerwisser.. Lige nu sidder jeg og overvejer og sætte lidt Grey's Anatomi på i stedet for MGP - undre mig stadig over hvor Mc Dreamy, Mc Steamy og Doctor Karev er henne på det sygehus jeg er på! :) 


Undskyld det meget tekst-tunge indlæg, men har ikke fået taget nogle billeder i et stykke tid, men mon ikke jeg skal i køkkenet snart igen :)

onsdag den 18. januar 2012

En lille update..

Her er stille, alt for stille og jeg undskylder for det, men sagen er den, at jeg endnu engang er i gang med eksamen.. Synes godt nok ikke at der er ret lang tid siden sidst jeg beklagede mig herinde.. Men sådan er det med de moduler, og det er bestemt ikke en skidt ting. Man skal bare lige være indstillet på alle de eksamener..

Min eksamen er på fredag i klinisk praktik. Jeg er heldigvis ikke nervøs, hvilket både er godt og skidt.. Godt fordi jeg er ret sikker i mine handlinger - skidt fordi jeg føler mig så godt rustet, at jeg har svært ved at tage mig sammen til og læse op.. Men det skal nok gå :) Har heldigvis en dejlig 2 mands stue som jeg skal til eksamen i..  


Jeg har ikke de vilde billeder og vise jer, hverken af mad, outfits eller stemningsbilleder - sikke en dårlig blogger jeg er! Men det kommer - snart kommer der noget ala "lejlighed in the making" :)
I morgen står den på budgetmøde med min bankrådgiver, vi skal lægge en plan  så jeg kan beholde min bil, nøj hvor er man afhængig af ens bil! 

Og så har jeg forresten fået solgt min ung hest! Endelig fandt jeg den perfekte ejer! Og hun er ved at falde til med de nye omgivelser og de andre heste - den nye ejer er så god til at give updates! Så nu kan jeg flytte med god samvittighed, utroligt at det hele lige skulle flaske sig på én gang :)

Men selvom at det hele flasker sig (hvad det ser ud til) så må jeg nok desværre indse, at det nedstående billede, ikke kommer til og ske i år :(
Ingen ferie i udlandet - økonomien er ikke til det og de tætte veninder har andre planer eller er lige så fattig som mig - hvilket mit rejsehjerte er knust over :(
Men så må jeg drømmer mig tilbage til Rhodos :)




Nu kommer der ikke mere snik snak herfra, bliver nødt til og få læst bare lige lidt :)
Selvom her er stille, så kan I tro, at jeg læser med hos jer andre! :)
I høre fra mig igen fredag - I promise :)