fredag den 22. september 2017

Ny blog - Anne Sejlund

Hej alle sammen

Jeg har valgt at starte en ny blog. Den har jeg nu haft i et godt stykke tid, så jeg håber, at I vil følge med derover.
Løbende vil de populære opskrifter fra Anneshyggested komme på min nye blog.
Jeg er rigtig stolt af min nye blog, så jeg håber, du vil finde dig til rette i mit nye univers :)

Du kan komme direkte ind på bloggen ved at klikke HER.
Vi ses 💓


torsdag den 16. februar 2017

Klassiske fastelavnsboller med Marcipan Remonce og Vaniljecreme

Lige nu pryder enhver bagers vindue med alle former for fastelavnsboller og det er svært ikke at blive fristet. Der er en fastelavnsbolle til enhver smag. Er man til en fastelavnsbolle baseret på vandbakkelse og fløde, så kan man få det. Eller er man til en mere klassisk, som en blød og let bolle med fyld af fx creme, marcipan, nougat eller marmelade.  Her hjemme deler vi i den grad vandene.

Jeg elsker flødeskum! Om det er til varm kakao eller i en kage, så vil jeg altid være kæmpe fan af det. Michael derimod, han kan ikke lide flødeskum. Måske heldig nok, da jeg så ikke spiser ret meget flødeskum, hvilket mine bukser sikkert sætter pris på i det lange løb.
Derfor gik der sport i at lave den helt perfekte fastelavnsbolle. Jeg vil dog advare, bare fordi der ikke er flødeskum i den, så er den bestemt ikke kaloriefri. Den er nemlig blevet proppet med smør, hvilket også gør at bollen er utrolig blød og lækker, selv på 3 dagen. Og herhjemme er vi ikke modstander af Brdr. Prise og deres koncept med; Rigelig Smør.






Til 25 stk. fastelavnsboller. Mængden af dej passer til mængde af det skrevne fyld.


Du skal starte med at lave vaniljecremen, så den kan nå at køle helt af.
Vanijlecreme:
3 dl mælk, jeg brugte skummetmælk
2 æg
3 spsk sukker
Korn fra 1 vanijlestang + den tomme stang.
3 spsk hvedemel.
Bland alle ingredienserne og pisk rigtig godt, så den bliver fri for klumper. Varm herefter blandingen op, det skal være på middelvarme, så du kan styre blandingen. Hvis den bliver for varm, så begynder æggene at koagulere. Min creme var færdig efter ca 10 min. Sæt blandingen på køl. Når du skal bruge cremen, fang da den tomme vaniljestang op og rør godt rundt i cremen.

Marcipan remonce:
180 g marcipan
140 g smør
130 g rørsukker
½ tsk vaniljepulver
Pisk alle ingredienser sammen til du har en ens artet masse. Stil herefter remoncen på køl indtil du skal bruge den.

Dej:  Ingredienser
50 g gær
275 g koldt smør, i grove tern.
2 æg
2 ½ del mælk, jeg brugte skummetmælk
1 ½ rørsukker
1 ½ tsk vanijlepulver
1 ½ - 2 tsk kardemomme
Hvedemel. Her må du sjusse dig frem til at dejen er blød og smidig. Jeg vil gætte på jeg har brugt omkring 550-650 g.
1-2 æg til pensling af kanter og toppen af bollen.
Procedure:
Lun mælken op til kropstemperatur, omkring 37 grader. Opløs herefter gæren i den lune mælk.
Kom det kolde smør, 2/3 af melet, rørsukker, kardemomme og vanilje pulver i skålen til røremaskinen og rør dette med en spatel til det er grynet. Har du ikke en røremaskine, kan du også smuldre det hele med hænderne.
Kom de 2 æg ned i den lune mælk og pisk dette let. Hæld herefter mælkeblanding over i melet, lidt af gangen, hvor du rører godt mellem hvert hældning af mælkeblandingen. Her skal du bruge dejkrogen på din røremaskine eller ælt det rigtig godt med hænderne. Når dejen er blød, smidig, men fast, skal du ælte den i ca 5-10 min. Juster med mel hen af vejen.

Kom herefter dejen ud på et meldrysset bord og lade dem hæve i min. 30 min.
Del herefter dejen i 2-3 dele og rul dem til hver sin pølse, som der deles i alt 25 stykker.
Rul hver stykke flade, dog ikke for tynde så fyldet kan falder ud under bagningen. Vil gætte på en 3-4 mm tykkelse. Jeg brugte en del mel, da jeg rullede dem ud, da de er meget bløde grundet smørren.

Når du har en fin rund og flad dej, ca 10-12 cm i diameter. Kom herefter fyldet i. Jeg kom først 1 tsk vaniljecreme på og herefter 1 tsk remonce. Pensle kanterne med et pisket æg, der virker som lim, så det lækre fyld ikke flyder ud under bagningen.
Fyldet skulle gerne række, hvis du bruger 1 tsk af hver.
Lad bollerne efterhæve igen i ca. 30 min. 
Pensle dem med et pisket æg på toppen også.
Bag dem herefter i en opvarmet ovn på 175 grader varmluft i ca 15-18 min.
Lad dem køle af på en bagerist. Når de er rimelig afkølet kan du pynte dem med lidt glasur og pynt af eget ønske. Du kan også drysse dem med fx hakket mandler, hasselnødder eller drys med rørsukker inden bagning.

De kan med fordel fryses. Vil regne med de kan holde ca 3 mdr på køl, hvis de er pakket ordenligt.


God fornøjelse og lad mig endelig høre/se hvordan jeres resultat blev.

søndag den 12. februar 2017

Så er pausen forbi.

Bloggen siden sidst
Tirsdag d. 22. juni 2013. Siden den dato har der ikke været et blogindlæg her på bloggen – jeg føler, tiden er fløjet af sted. Der er sket utrolig meget siden dengang. Men, noget der aldrig ændrede sig var min lyst til at skrive på bloggen. Den var der stadig, og er der stadig. Jeg elsker det her lille univers fyldt med mad, hverdagens små tanker og inspiration fra alle de andre på nettet.  Hvorfor blev der så pludselig stille herfra?

Virkeligheden ramte. Pludselig var jeg nyuddannet sygeplejerske med lang transporttid og et hav af aktiviteter i fritiden, det resulterede i, at jeg ikke kunne finde tiden til at skrive på bloggen, og mest vigtigt: at det jeg skrev, skulle være kvalitet. Jeg er typen, der helst gør noget helt og ikke halvt, så vil jeg hellere stoppe, når jeg ikke kunne gøre det optimalt. Dog har mad fortsat fyldt meget hos mig.
Det er igennem madlavning, at jeg får min kreativitet ud og at jeg opnår glæde, når jeg kan mestre en svær teknik eller når en ret lykkes. Desuden oplever jeg, at mad er et fantastisk redskab til at samle mennesker, mad kan skabe en følelse og lige dét synes jeg er fedt ved madlavning.

Mig siden sidst
Jeg har skiftet arbejdet 2 gange, men jeg arbejder stadig som sygeplejerske inden for det kirurgiske, men nu arbejder jeg på Aalborg Universitets Sygehus.  Mit arbejde vil ikke komme til at blive omtalt på bloggen, da det er vigtigt for mig at adskille mit arbejde og det frirum, som jeg har på bloggen. Dog vil afdelingen nok få en del mere brød og kage end de har fået hidtil.

I det private er der sket en stor positiv omvæltning siden sidst. I august 2015 var jeg så heldig at møde mit livs kærlighed. En kærlighed så stor, at jeg helt uden tøven kan sige, at jeg skal hele pakken med ham og gerne mere til. Jer der følger mig på Instagram ved, at han hedder Michael, nogle gange også kaldt M.
Michael og jeg drømmer om at flytte til noget større og gerne med have til. Lige nu tænker vi det bliver i form af et rækkehus. Når denne drøm sker, så vil hjem og have blive omtalt mere på bloggen.

Madlavningen i vores lille hjem er præget af, at jeg har tabt 57 kg for en del år tilbage. Derfor vil vores madplan i hverdagen være udpræget sund med masser af grønsager. I weekenderne vil der blive afprøvet lidt mere tidskrævende retter, og hvis der er gæster, så bliver der også lavet dessert uden, at der bliver sparret på noget. For mig er det vigtigt, at det er en holdbar livsstil, som vi har hjemme hos os. Vi elsker et godt glas rødvin eller G&T, lækker chokolade eller Michaels meget vigtige punkt: Sovs (simpel som enhver mand, ikke?). Men alt dette kan vi ikke leve af til hverdag.  Derfor hvis I følger mig på Instagram, så vil i til hverdag kunne se ganske simple retter, da tiden her er knap, og jeg indgår i både dag-, aften- og nattevagter.

Min hverdag er fortsat præget af megen træning. Cykling fylder stadig meget hos mig – jeg kan føle mig helt fri, når jeg giver den gas på en spinningcykel. Vi holder heldigvis begge af en aktiv hverdag, så vi støtter hinanden op i dette. Min blog vil ikke komme til at omhandle mit vægttab, min træning/styrketræning og jeg forventer heller ikke, at der vil komme alt for mange protein opskrifter op. Jeg ser ikke mig selv som en sundhedsblogger, jeg har ikke en uddannelse inden for personlig træning eller som kostvejleder. Jeg har en grundviden inden for kost og kroppens funktioner i form af min uddannelse, og den viden anvender jeg.  Min Instagram profil indeholder også billeder fra træning, før/efter billeder og eventuelle tanker omkring vægttab. Det betyder en stor del for mig, men min blog skal ikke omhandle det.

Om ikke så længe vil I kunne finde min blog på et andet domæne. Jeg har valgt at ændre navnet til Annesejlund.dk. Dette er både for at starte på ’en frisk’ efter denne blogge-pause, men også da jeg finder titlen mere moden. Så vil bloggen kunne udvikle sig samtidig med, at mit liv udvikler sig.


Jeg håber, at I vil finde jer godt tilpas hos mig. Jeg vil i hvert fald gøre mit ypperste til det. I er mere end velkomne til at skrive kommentarer, ideer eller andet til mig. Jeg vil besvare dem så hurtigt jeg kan, med en arbejdstid der er på alle døgnets timer.
Med ønske om en dejlig søndag eftermiddag/aften.

Anne.


lørdag den 22. juni 2013

Danmarks bedste livret





Billede lånt herfra.


Jeps Danmarks Bedste livret bliver i dag filmet i Sæby og jeg er en af deltagerne :)
Hvis nogen havde spurgt mig for 1 år siden, om jeg vil deltage i sådan et program, så havde svaret været nej! Men nu springer jeg ud i det og så bliver man en spændende oplevelse rigere :)
Det starter i dag kl 11.00 ca på Sæby Havn, hvor vi er en masse deltagere, som skal stille op med vores svar på Danmarks livret. Her skal der udvælges 6 deltagere, som går videre til semifinale senere på dagen. Den som vinder om aftenen, ryger videre i finalen i Gilileje næste weekend og skal kæmpe med 5 andre finalister :) 


Lige nu pakker jeg det sidste og tjekker min liste om jeg har husket det hele. Kryds fingre for mig! :)
Det bliver spændende og jeg regner med, at jeg husker at opdaterer Instagram i løbet af dagen :)
Find mig på navnet: Annforfann :)

God dag folkens! :)

onsdag den 19. juni 2013

Forsinket madplan



Så er der allerede onsdag, altså jeg kan slet ikke følge med! Jeg synes ellers lige, at jeg var ved at have nok timer i døgnet, men ja - der blev jeg snydt ;)
Men I er vist ved at kende mig på det punkt. Jeg har stort set altid travlt og sommerferien bliver ikke spor bedre. Jeg har ferie i 8 uger og jeg skal (surprise ;) ) arbejde fuldtid alle 8 uger - jeg har det bedst, når jeg har travlt :)
Men forskellen bliver at når jeg kommer hjem fra job, så har jeg FRI. Der skal ikke læses, skrives opgave eller noget. Men bare helt almindelig fri. Ingen studie kombineret med arbejdsweekender, det bliver skønt! :)
Men inden der er ferie, så har jeg lige skole i den her uge, og i næste uge bliver eksamenscasen udleveret og der er skriftlig eksamen torsdag. Puh.
Så 1,5 uge mere - det kan lige gå an :)
Men nu til den her uges madplan, den er sådan lidt ca (igen, igen).

  • Mandag: Laks med quinoa, hvidløgsstegte asparges og squash
  • Tirsdag: Laks og tigerrejer med bagte asparges, forårløg og tomat/mango/feta salat.
  • Onsdag: Salat med kylling, romaine, jordbær og feta
  • Torsdag: Muligvis fyldt squash
  • Fredag: Italienske kødboller
  • Lørdag: Tv2 arrangement - jeps jeg skal filmens sammen med en masse andre skønne mennesker! mere om det :) Men spiser formentlig hos mine forældre - håber jeg kan lokke dem på fiskerestaurant ;)
  • Søndag: Sankt Hans med min fars familie


En uge med masser af lækkerier og skønne farver i maden :)
Der er ikke rigtig opskrift på nogle af retterne, kun de Italienske kødboller som er FANTASTiSKE! :) Ellers er det meget ligetil med retterne :) 

Og Tv2 arrangementet er "Danmarks bedste livret" som skal sendes på Tv2 Fri, når de er færdige med at filmen og vinderen er fundet :) Spændende - selvom jeg altså ikke er meget for at stå foran et kamera, men det er sundt at udfordre sig selv, og så er den her mulighed oplagt til det :)

Nu ikke mere snak herfra, jeg vender tilbage til bøgerne og ud og gå en tur langs havnen i Nørrenutten - hvis ikke der kommer regn inden! :/
De næste par billeder er aftensmaden fra mandag og tirsdag :)







torsdag den 13. juni 2013

Lakselasagne - favoritopskriften



Ja jeg lyver altså ikke, når jeg siger, at den her opskrift på lakselasagne er den bedste til dags dato jeg har lavet/smagt! :)


Find opskriften på min nye blog: Annesejlund.dk
Direkte til opskriften: HER








onsdag den 12. juni 2013

Salat med hindbær, nødder og kerner



Men i år er der kommet en ny favorit på listen og jeg er sikker på, at jeg snart finder en lejlighed til at lave den igen :)
Den er über nem at lave, smager frisk og sommerlig, samt passer den til ret mange retter. Jeg har indtil videre fået den til både fisk og kylling. Oksekød er jeg også sikker på vil spille godt til den her salat :)
Opskriften er fra suveræne successer, dog lavede jeg en anden dressing :) 
I får opskriften som jeg lavede den :)

Salat med hindbær, nødder og kerner

4 pers


  • 1 bakke babyleafs
  • 1 bakke hindbær - gerne 170 g
  • ½ håndfuld græskarkerner
  • ½ håndfuld mandler


Dressing:


  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk hindbærsirup
  • salt og peber


Skyld hindbærerne og læg dem til tørre på et stykke køkkenrulle.
Skyld babyleafs og ryst vandet godt af dem. Sæt dem til tørre også. 
Rist på en tør pande græskarkernerne. Når de er ristet færdig og har "poppet" sig, så kom dem i en lille skål og giv dem et lille drys salt.
Tør panden af og rist nu de hele mandler - de skal blive godt gyldne. Når de er gyldne, så kom dem på et spækbræt, hak dem i grove stykker. 
Til dressingen blandes alle ingredienserne og der røres godt.

Kom babyleafs i bunden af det fad, som salaten skal serveres på.
Drys hindbær, græskarkerner og mandler over.
Hæld lidt dressing over hele herligheden og server resten ved siden af - så kan folk selv bestemme, hvor kraftig smag den skal have af dressing ;) 

Og så er det bare med at "dig in" :) 
Server salaten til sommerens retter, den passer til næsten alt. Du kan også sagtens skifte hindbær ud med andre bær. Hvis du fx laver vildt, så skift hindbær ud med brombær, som passer rigtig godt til det mørke vildt kød. Eller hvad med blåbær til en lækker kyllingfilet? Vær kreativ og kast dig ud i det! :)






tirsdag den 11. juni 2013

Rabarbertrifli - himmerig lag på lag dessert.



Fyldt med sommerfriske rabarber og masser af vaniljeprikket skønhed!

Den her dessert er en fryd for ganen og øjet. Jeg er vild med de forskellige lag, de mange vaniljeprikker og den skønne, røde farve fra rabarberne. At det smager så englene synger, ja det er det vigtigst! :)

Rabarbertrifli er en gammel klassisker og jeg har forsøgt at lave den helt klassisk. Jeg havde ikke tid til selv at lave mine marcipan makroner, så dem har jeg købt mig til. Rabarberkompotten og vaniljecremen er hjemmelavet - og det betaler sig! :)

Det var de to skønne piger, Maria og Helene, som skulle være forsøgskaniner til den her dessert - og den blev godkendt til UG :)
Opskriften på cremen fandt jeg hos den altså lækre blog Foodfanatic. Rabarberkompotten blev lavet ud fra eget hoved, men den er meget simpel - det handler egentlig mest om hvor sød/syrlig man vil have den. 

Rabarbertrifli

4 pers

Du skal bruge: 


  • 1 portion rabarberkompot
  • 1 portion vaniljecreme
  • Flødeskum - 2,5 dl 
  • ½ pose marcipan makroner eller endnu bedre, brug hjemmelavet.

Rabarberkompot:


  • 500 g skyllet, friske rabarber
  • 400 g sukker
  • 1 stang vanilje


Skær rabarberne i 1-2 cm lange stykker. Kom dem i en tykbundet gryde sammen med sukker + den flækkede vaniljestang, hvor kornene er skrabet ud. Kom gerne den tomme vaniljestang ned til rabarberne.
Kom det hele op og koge og rør ofte i det, så sukkeret ikke brænder på. Jeg bruger ikke vand i min, da jeg gerne vil have den tyk uden at bruge stivelse til dette.
Men vær forsigtig at sukkeret ikke brænder på!
Når sukkeret er smeltet og rabarberne har afgivet lidt væske, så lad kompotten simre i ca 10-15 min. Den er færdig, når rabarberne er begyndt at falde lidt fra hinanden. Du kan godt tage den af varmen før, hvis du gerne vil bevare rabarberne hele. Jeg kan bare bedst li, når de er halvt udkogt og halv hele, sådan en god mellemvej :)

Sæt kompotten på køl og lad den køle helt af!

Vaniljecreme

  • 3,5 dl sødmælk + 0,5 dl
  • 1 dl fløde
  • 70 g sukker
  • 30 g majsstivelse
  • 1 vanillestang
  • 4 æggeblommer (pasteuriserede)
Kom 3,5 dl mælk, fløde og vaniljekorn + stang i en gryde og bring dette i kog. Kom sukker, majsstivelse, æggeblommer og den resterende mælk i en skål og pisk sammen. Tag den tomme vaniljestang op af den varme mælk.
Hæld under piskning halvdelen af den varme mælk over i æggemassen. Her skal piskes godt! Ellers så koagulerer æggeblommerne = scramble eggs i cremen ;) 
Sæt den resterende mælk over på det varme blus igen. Nu skal der piskes i den resterende mælk, men du hælder ægge+mælke massen over i gryden med mælk.
Bring gryden i kog under kraftig omrøring, til at cremen tykner. Dette tager et par minutter.
Når cremen er blevet tyk, tages gryden af varmen og cremen hældes over i en skål. Der lægges film over, som rører overfladen, så der ikke dannes kondensvand og så skal den står på køl, til den er helt kølet af.

Nu til samling af rabarbertrifli


Pis 2,5 dl fløde til flødeskum.
Knus ½ pose marcipanmakroner, så de stadig er i lidt grove stykker.
Find 4 skåle eller glas frem til anretning.
Og så skal der lagvis:



  • Rabarberkompot
  • Vaniljecreme
  • Makroner
  • Rabarberkompot
  • Vanijlecreme
  • Flødeskum
  • Makroner








Hvis du er en af de heldige, som har rabarber i haven eller en skøn nabo, som glædeligt deler ud - så synes jeg, at du fluks skal ud i køkkenet og lave den her basse - den er SKØN! :)

mandag den 10. juni 2013

Ny uge - ny madplan



Så er endnu en uge skudt i gang og der er nu kun 2,5 uge til eksamen = SOMMERFERIE! :)
Jeg trænger til sommerferie, også selvom den står på arbejde alle 8 uger, men det bliver skønt lige at komme lidt væk fra skolebænken, inden den står på 6 mdr på kirugisk afdeling i praktik :)

Ugen skal stå på biograf + café tur med skønne studiepiger, eksperimentere i køkkenet hjemme på gården (igen - søndag blev der også kokkeret på gården) og så står den på masser af eksamenslæsning + træning. Ugen er hurtigt gået kan jeg allerede fornemme! :)
Men nu til madplanen. Det fungerer egentlig ok hos mig, men ofte (ca 1-2 dage) bliver ændret. Men det er en god guide for indkøb og så skal jeg blive bedre til at få fisk ind på programmet - heldigvis er jeg tosset med fisk, hvilket gør det mere spøjst, at det er sjældent at jeg får det om aftenen.

Men nu ikke al den snakken ;) 


Madplan uge 24



  • Mandag: Rugbrød m. røget laks, blødkogt æg, gulerodsstave og bladselleri + lækre grønne oliven
  • Tirsdag: Spise ude
  • Onsdag: Spise på gården - der skal eksperimenteres.
  • Torsdag: Fisk m. grønne asparges og broccoli + grov pasta
  • Fredag: Kylling m. broccoli, asparges og quinoa
  • Lørdag: Tortilla m. falafel, salat og avocado
  • Søndag: Åben

lørdag den 8. juni 2013

Coleslaw og barbecue sauce - tilbehør til din pulled pork


Nyder I weekenden derude?
Jeg gør i den grad og den har været noget så tiltrængt. Denne uge var sådan en uge, hvor tiden gik så stærkt, at jeg næsten ikke har opdaget, at weekenden allerede stod for døren. Men heldigvis går tiden stærkt, når man har det godt! Men eksamen er begyndt at spøge i baggrunden og jeg har en masse ting, som jeg gerne vil nå i døgnet - prioritering kan være svær skal jeg hilse og sige!
I dag er stået på arbejde på sygehuset og om lidt står den på eksamenslæsning, mens en film kører i baggrunden. I morgen bliver straks sjovere! :) Dagen starter med træning, hvorefter tasken, kameraet og indkøbsposen bliver pakket, for turen går hjem til gården, hvor der skal eksperimenteres med (forhåbentlig) lækker mad og nyde udelivet lidt :) 


Men nu til tilbehøret til den lækre pulled pork! :)
Som jeg skrev i indlægget, så anbefalede jeg, at I tog et smut forbi Rigeligtsmør.dk og Gastromand, for som sagt, så har jeg fundet opskrifterne hos dem og tilpasset med det jeg nu havde :)
Jeg vælger at skrive dem ind på bloggen, da jeg selv vil benytte de her opskrifter fremover - men jeg vælger selvfølgelig at linke til indlæggene hos Herrerne :) Og kig nu lige forbi deres blog's - de er fuldstændig "mundvandet begynder at løbe" lækre! :)



Fantastisk coleslaw

1 stor portion ca. 6-8 pers

  • 1/2 hvidkålshoved
  • 8 gulerødder

Marinade inden dressing
  • 2 spsk. Honning dijonsennep
  • 1 dl æblecidereddike
  • 3 tsk salt
  • 2 spsk. sukker
  • 1 tsk. Stødt spidskommen
  • friskkværnet peber

Dressing
  • 2 dl creme fraiche 18%
  • 2½ dl Hellmann’s ægte mayonaise
  • salt og peber
  • 2-3 tsk. sukker

Snit/riv hvidkål og gulerødderne fint og kom dem i en plastikpose.
Bland alle ingredienserne til marinaden og hæld det ned til hvidkålen og gulerødderne. Stil denne pose på køl i min 1 time. Jeg gav min 2 timer og det var i perfekt i følge min smag :) 

Efter de 2 timer, så skal hvidkål og gulerødder drænes for marinaden. Dette gjorde jeg ved at lave små huller i bunden af plastikposen og så klemte jeg simpelthen bare marinaden ud. På denne måde blev noget af marinaden bibeholdt :)
Ingredienserne til dressing blandes og smages til. Dette røres godt sammen med hvidkål og gulerødderne og wupti! Nu har du den mest perfekte coleslaw!
Tusind tak til Gastomand for denne fantastiske opskrift!



Barbecue sauce

ca 1,5-2 dl

  • 1 dl beauvais ketchup
  • 100 g brun farin
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 2 tsk. soya
  • 2 tsk. god sennep - jeg brugte dijon sennep med honning
  • 2 tsk. paprika
  • 2 tsk. røget paprika
  • 1 fed hvidløg

Pres hvidløget ned i en lille skål og tilføj alle de andre ingredienser. Og så er den faktisk færdig. Smag selvfølgelig til, det kan være at du gerne vil have smagen af røget paprika lidt stærkere - eller at du gerne vil have den lidt sødere i form af brun farin.
Men en ting er sikkert - den bliver du simpelthen nødt til at lave til din pulled pork! Den er vanvittig god!
Brug den også gerne til en anden slags burger eller til at mariner et lækkert kyllingbryst i - inden den skal grilles på grillen :) 

Martin - tak for en uundværlig opskrift på barbecue sauce!


Pulled pork i selskab med coleslaw og barbecue sauce - jeg er klar til at spise det her igen! :)

onsdag den 5. juni 2013

Burgerboller med ølandshvede



Der er fart over feltet, som altid - lærer det aldrig. Så der har ikke været tid til at tjekke ind på bloggen før I dag, men jeg satser på, at I alle har været ude og nyde det gode vejr? :)
Det er altid fantastisk at der endelig er kommet lækkert vejr til os! 


Men nu til noget af tilbehøret til pulled pork. Vi starter med burgerbollen først, så kommer coleslaw og barbeque sauce i et indlæg senere.
Jeg har brugt inspiration fra Byens bedste brød og kager, men jeg har lavet 3-4 ændringer i den, så I får den, som jeg lavede dem :)
Jeg lavede portionen mindre, så jeg fik 8 fine boller ud af opskriften.

Burgerboller med ølandshvede


8 stk


  • 25 g gær
  • 2 ½ dl vand
  • 1 stort æg
  • 50 g sukker
  • 1 tsk salt
  • Ca 250 g grahamsmel (hold igen med denne, for ølandshvede suger meget vand - ift. min mening)
  • Ca 250 g ølandshvedemel
  • 25 g blødt smør
  • 1 lille æg til pensling
  • Sesamfrø til pynt


Rør gæren ud i vandet i en skål. Tilsæt salt, sukker og æg og rør derefter ølandshvede og grahamsmel i lidt af gangen. Dejen må ikke blive for tør.
Kom det bløde smør i og ælt dejen godt. Gerne ca 10 min.
Lad dejen hvile tildækket i ca 30 min. Del den i ca 7 store boller.
Rul dem til runde boller og læg dem på en bageplade, hvor de trykkes lidt flade.
Lad bollerne hvile i 10-15 min.

Pensl dem med det let pisket æg og drys med sesamfrø.
Bag dem i en forvarmet ovn på ca 200 grader i 10-15 min (kommer an på størrelse)

Boller nydes lune og kan bruges til så mange lækre sager. Det kan fx være:
  • Pulled pork
  • Falafel
  • Kyllingeburger
  • Fiskeburger (rødspættefilet, rejer, salat, agruk + tomat)
  • Klassisk skinke/ost sandwich


Ja der er mange muligheder, hvilket gør dem perfekte til madpakke - og så er de fryseegnet :)

fredag den 31. maj 2013

Weekendspip



Et hurtigt lille pip herfra.
Jeg har fået utrolilg travlt i denne uge, så der har ikke været tid til at blogge om det lækre tilbehør til pulled pork + desserten. Men det kommer. Bare ikke lige i dag.. For lige om lidt, så er jeg på vej til sushi date med 3 piger inden vi futter mod Odense. Vi er 4 piger som deltager i SLS landskonference, så det skal nok blive spændende! :)
Søndag står på fødselsdag hos den dejligste 2 årige dreng, det skal nok blive en fest! :)
Jeg tjekker ind igen søndag/mandag :)
Ha en rigtig god weekend!

mandag den 27. maj 2013

Ugens madplan


Så er mandagen snart gået og den bød på en studiedag her hos mig - ikke en dårlig måde at starte en ny uge på :)
Jeg fik besøgt min farmor og min veninde Charlotte + hendes baby :) Ikke dårligt at besøge folk som står en nært :)
Ellers stod den på aftensmad hos mine forældre endnu engang. Jeg pakkede nemlig en weekendtaske og har været hos dem i 2 dage, men nu er jeg hjemme hos mig selv igen - og det er nu også dejligt :)
Selvom jeg savner den skøre hund, Taita! :)

Men nu til den nye uge samt menuen. Ugen står på lange dage i skolen, gruppearbejde og gruppefremlæggelse. Når vi når fredag, så står den på konference i Odense for spl. studerende og sønddag står den på en skøn drengs 2 års fødselsdag :)
Så trods lange dage i skolen, så bliver det en god uge :)


Men nu til madplanen, som er uinspirerende som bare pokker. 


  • Mandag: Spise ude
  • Tirsdag: Salat med varmrøget laks
  • Onsdag: Salat eller wrap med varmrøget laks
  • Torsdag: Kylling med bønnesalat
  • Fredag: Spise ude
  • Lørdag. Noget nemt, kommer sent hjem. (sikkert salat)
  • Søndag: Kylling med bønnesalat
Ja denne uges menu er bestemt ikke ligeså spændende som forrige uge! Men så igen, det er måske meget godt. For forrige uge var en madbombe uden lige! :) Der blev spist pulled pork, rabarbertrifli, sandwich på sunset, lakselasagne, den ultimative chocolat cheesecake, sprøde kys med passion. Ak ja, jeg kunne blive ved ;)
Måske meget godt at den står på kylling og salat i den her uge? ;) Ahem.. 


Jordbærkoldskål - den fedtfattige version



Igår postede jeg det her billede på Instagram (Annforfann) og jeg synes bestemt ikke I skal snydes for en opskrift - heller ikke selvom det er noget så simpelt :)
Om det her er en koldskål eller en light milkshake kan diskuteres, men jeg synes nu den falder OK ind i kategorien på koldskål :) Det smager af koldskål og er dejlig frisk - og endnu bedre, så er den fedtfattig og passer perfekt ind som mellemmåltid :)


Jordbærkoldskål - fedtfattig

1 pers


  • 2 dl kærnemælk
  • 1 dl Cheasy vanilje yoghurt
  • 10 friske jordbær
  • 5 dr MultiSØD - flydende


Kom det hele i en blender og blend til konsistensen er ensartet og dejlig cremet.
Hæld det op i et stort glas og nydes med det samme.
Den kan både drikkes med et (lyserødt!) sugerør ;) Eller også kan du med fordel spise det til morgenmad med lidt müsli oven på :)




søndag den 26. maj 2013

Pulled Pork lavet i ovn





I kan finde opskriften på min nye, fine blog: Annesejlund.dk

Klik her Pulled pork i ovn og så kommer I direkte hen til opskriften. 










fredag den 24. maj 2013

Citronmarineret fasanbryst med spinat og svampe



Den anden dag var jeg hjemme hos mine forældre på gården - mest af alt for bare at koble helt af, der er så skøn en ro hos dem. Især nu hvor vejret bliver bedre, så er det skønt at komme hjem, sidde på terassen og nyde roen. Så kan jeg virkelig mærke, at jeg mangler min egen terasse - eller bare altan for den sags skyld! Men nej, jeg har ingen af delene, desværre.
Men nu til sagens kerne ;)
Aftensmad skulle vi have og det blev fasan som var hovedaktør. Min far er en ivrig jæger, så vildt har altid været en stor del af menuen hos dem. Fasan er nu ikke mit yndlingsvildt, langt fra, men heldigvis bliver jeg mere og mere positiv overrasket. Hvis fasan bliver tilberedt for længe, så bliver det ufattelig tørt! Men når det er tilberedt rigtigt, så smager det rigtig dejligt :) 
Opskriften er fra et jagtblad, men hvilket ved jeg ikke, da det var klippet ud af bladet. 

Citronmarineret fasanbryst med spinat og svampe

4 pers

  • 4 fasanbryststykker fra 2 store fasaner
  • 2 citroner
  • 2 dl olivenolie
  • 500 g blandet svampe (jjeg brugte; brune champignon, portobello og østershatte)
  • 250 g frosset spinat
  • Lidt smør
  • Salt og peber

Tilbehør: Nye danske kartofler med brunet smør

Klargøring hvis du har 2 hele fasaner:
Pluk brystet på fasanerne og skær brystfileterne af, så de er uden ben. Det øverste stykke af vingebenet kan eventuelt blive på.
Der bliver to flotte bryststykker af hver fugl, hvis man er påpasselig med at få alt kødet med, så der ikke sidder mere på brystbenet.
Skindet på resten af fuglen krænges derefter til side, så lårerne kan brækkes bagover og skæres af.
Lårerne kan braiseres i en gryde for sig selv og anvendes f.eks som lidt ekstra kød til retten eller til et senere tidspunkt. Kassér resten af fasanen. 

Nu til opskriften: 

Rengør svampene, og skær dem i passende stykker, hvis det er store svampe.
Tø den frosne spinat og vrid spinaten for væske.
Læg fasanbrystsstykkerne i en skål, så de er klar.
Skyl citronerne og riv den gule skal fint med et rivejern. Kom den revne citronskal i en skål. Klem saften fra 1/2 citron ned i skålen. 
Bland den gule, revne skal med citronsaften og olien samt lidt salt og peber. Hæld det over fasanbryststykkerne, og lad dem marinere i køleskabet i ca. en time.
forvarm ovnen til 160 grader.
Kom kødet og marinaden i en stegegryde og steg kødet i ca. 10-15 min(Maks!).
Imens steges svampene gyldne i lidt smør. De sidste minutter tilsættes spinatbladene, som steges med et par minutter. Krydr svampe- og spinatblandingen med salt og peber. 

Servering:
Servér det på varme tallerkner, hvor kødet lægges på bund af spinat og svampe.
Server fasanen med kogte, nye kartofler der er vendt i brunet smør. 





 Det var virkelig en vellykket ret, hvor svampene spillede rigtig godt til fasanerne. Svampe passer generelt rigtig godt til vildt, da de har en dyb, lidt jordagtig smag. Jeg vil gerne have haft Shiitake svampe, da de har en lidt kødfyldt smag, men dem supermarkedet havde var ikke alt for pæne.
Og så helt ærligt? Bliver maden ikke bare bedre med nye, kartofler? :) I think so! 



torsdag den 23. maj 2013

Konkurrence - Osuma.dk

Sponsoreret indlæg.
DELTAG HER

Kunne du tænke dig at vinde 1 års forbrug af dagligvarer?
Så skal du blive hængende ved, for nu har du nemlig chancen!

Osuma afholder nemlig en konkurrence på facebook, hvor du har mulighed for at vinde 1 års forbrug af dagligvarer. Konkurrencen gælder indtil d. 1 juni, så du kan lige nå det! :)
Du kan deltage i konkurrencen på dette link - og så skal du blot "Synes godt om" Osuma's facebookside og svare på 1 spørgsmål, så er du med i lodtrækningen :) 

Hvad er Osuma? 

Osuma er et online supermarked, hvor du kan bestille dine dagligvarer døgnet rundt. Leveringen koster blot 29 kr, samt kan du selv vælge et tidsrum til leveringen. Fx mellem kl. 12-16. Derud vil du modtage en SMS op til 1 time før leveringen, så du ved ca. hvornår leveringen vil være.
Varerne bliver pakket hos Dagligbrugsen eller Kvickly på leveringsdagen, så varerne har ikke stået natten over og været klar til afhentning. Varerne vil desuden blive transporteret i køle-frysebiler, så varerne har den rette temperatur under transporten. 

Så hvis hverdagen er presset eller du er en af dem, som finder det at handle en byrde, så er Osuma måske vejen frem for dig?
Tjek supermarkedet ud lige her og bliv fristet af det store udvalg af både almindelig dagligvarer og økologi. 


onsdag den 22. maj 2013

Smoothie m. soyamælk, jordbær & blåbær




Igår aftes var jeg et smut i biograf med den skønne kusine, hvor vi fik set The Great Gatsby. Det var heldigvis et bedre møde end da jeg skulle læse bogen for nogle år siden i gymnasiet. Filmen havde så mange flotte effekter og scener, men det var en speciel film, men igen, det er bogen også. 
Så her til morgen nyder jeg, at jeg har kunne sove lidt længere end vanligt. For vækkeuret var stillet til kl 6, så jeg kunne komme ned at træne tidligt. Men da jeg hørte regnen sile ned, så ombestemte jeg mig hurtigt igen :)
Så nu et par timer senere går den ikke længere. Ud i regnen og afsted.
Heldigvis så ved jeg at der venter den her lækre sag, når jeg kommer hjem :)
Jeg har købt lidt soyamælk med vaniljesmag, som gør sig utrolig godt i smoothies. Soyamælk er sødere end almindelig mælk, så der skal ikke bruges noget til at søde smoothien med og undertoner af vanilje gør det sidste :) 





Opskriften er til 1 stor smoothie

Smoothie m. soya, jordbær & blåbær


  • 2,5 dl soyamælk med vanilje
  • 1 lille frossen banan, i små stykker
  • 1 dl frosne blåbær
  • 5 frosne jordbær


Kom det hele i en blender og blend til smoothie er helt fri for klumper.
Hæl op i et stort glas (til ca 3,5 dl) og nyd den med det samme.
Det er en smoothie som mætter meget, så man kan sagtens nøjes med denne til morgenmad eller som eftermiddagssnack :)






Nu vil jeg ud og trodse regnen og få trænet lidt. Heldigvis venter der en skøn smoothie inden resten af dagens opgaver - så er det jo ingen sag, vel? :)

tirsdag den 21. maj 2013

Madplan uge 21


Endnu en uge er gået i gang og den her uge er bare endnu bedre end den forrige :)
Ugen står nemlig på venindekvalitet og studiedage resten af ugen! :) Skoleskemaet stod kun på gruppe arbejde i dag og fredag, men de 2 timers gruppe arbejde fredag snuppede vi i dag, nu når vi var samlet. Så den her uge bliver dejlig nem skolemæssig :)
Men ellers er det booket godt op af planer. 

Igår stod på de 2 aller dejligste til pulled pork, vin og rabarber trifli - OH MY! Så godt! Og selvom hovedet er lidt træt i dag, så står den i aften på biograf med den bedste kusine. The Great Gatsby står den på :)
Og torsdag står på gæster til middag, så der skal også bikset noget lækkert til ganen sammen :)

Weekenden kommer vist til at stå på familiebesøg, da jeg har valgt ikke at deltage i årets karneval i år. Og jeg håber virkelig at vejret bliver bedre end lovet - ikke sjovt for karnevalsdeltagerne hvis der kommer regn! 

Nå men nu til madplanen, som er en lidt "sådan-cirka" i denne uge. 


  • Mandag: Pulled pork, coleslaw og grove burgerboller + rabarber trifli
  • Tirsdag: Spise ude
  • Onsdag: Salat m. pulled pork og masser af grønt
  • Tordag: Gæster. Menuen bliver stadig arbejdet lidt på.
  • Fredag: Rester fra torsdag
  • Lørdag. Spise ude / ellers salat
  • Søndag: Hvad køleskabet byder på - ellers tomatsuppe.

Menuen fra igår blev fuldstændig fantastisk! Så der vil selvfølgelig komme en opskrift op på både pulled pork, cole slaw, burgerboller og rabarber trifli. Men der går lige et par dage :)
Men bare rolig, det skal nok blive lagt op, så I kan komme i gang med jeres dejlige grillaftener :) 

fredag den 17. maj 2013

Salat med æg, avocado og bacon


I kraft med at temperaturen stiger udenfor, så bliver lækre salater mere attraktive til aftensmaden. Især når sommeren for alvor er her, så er en let og lækker salat nogengange bare det bedste :) 
Den her salat tager 10 min at lave og smager af sommer :) Du kan sagtens tilsætte lidt lækre dampede asparges til den her salat eller blancheret sukkerærter - jeg vil i hvert fald tilsætte grønne asparges næste gang :) 

Til den her salat brugte jeg (til 1 pers)


  • Iceberg salat - så meget du kan spise
  • 2 æg
  • 30 g bacon i tern/strimler
  • 1 avocado
  • Lidt olivenolie og lidt kværnet salt
Kog æggene i 6 min, så de er smilende. Lad dem køle lidt af.
Mens æggene koges steges bacon, hvorefter de lægges på køkkenrulle, så fedtet bliver suget op. 
Snit salaten og skær avocadoen ud i skiver. 
Når du er klar til servering, så kan der drysses lidt olivenolie over salaten, der lægges de smilende æg, avocado og bacon ovenpå og der gives et lille drys med lidt kværnet salt, hvis man gerne vil have lidt salt over sine æg.