torsdag den 14. februar 2013

Lakrids-marcipan kugler med hvid chokolade



Følger I mig på Instagram? (Annforfann) For hvis I gør, så har I helt sikkert set det her billede for et stykke tid siden. Jeg er ret aktiv på Instagram og synes det er noget så hyggeligt at følge spændende mennesker derinde :)
Dog kan man altid diskutere om man udleverer for meget af sig selv som privat person.
Men nu var det slet ikke Instagram det her skal handle om, men derimod en lille skøn portion lakridskugler, perfekt til ugens aften treat eller som en sød lille overraskelse til en sød veninde, mor eller kæreste.
Opskriften kan varriere alt efter hvor kraftig lakrids smag du vil have, så smag dig frem :) 
Jeg lavede en meget lille portion, men jeg advarer dig! De er ufattelig gode! ;)

Lakrids-marcipan kugler med hvid chokolade

ca 12 - 14 stk



  • 100 g odense marcipan
  • Ca 50-70 g flormelis
  • 1 stor spsk sød lakridssirup - Johan Bülow
  • 2-3 tsk rå lakridspulver, samt lidt til at drysse på toppen - Johan Bülow
  • 100 g hvidchokolade

Hæld flormelis ud på bordet, ælt marcipan, sirup og pulver godt sammen. Hvis marcipanen er for klisteret, så tilsæt lidt mere flormelis.
Marcipanen skal være blød, men ikke klistreret at røre ved.
Smelt den hvide chokolade over vandbad.
Skær marcipanen ud i 12-14 små stykker, tril dem til kugler og vend dem i det smeltede, hvide chokolade. Drys lidt rålakrids pulver på toppen inden de tørre!
Lad dem tørre helt inden de stilles i køleskab - de behøves ikke komme på køl, men personligt kan jeg bedst li' dem kolde :) 

Det tager 10-15 min at lave dem og de er så gode. Og så passer den her portion perfekt til 2-3 personer til lidt aftenhygge :) 

















Lysten til at blogge er stille og rolig ved at vende tilbage. Jeg har så mange planer for tiden og så er der hele 2 (måske 3) udlandsophold som skal planlægges samt et væddemål med min kusine, som bare skal lykkes! :)
Men opskrifter fra fødselsdagen kommer snart samt 2 opskrifter på aftenmad, til at bryde alt det kage! ;) 





7 kommentarer:

Tora sagde ...

:D De ble riktig lekre!!!

Det skal jeg dele med lesere i min Lakrisblogg!

Det Stormske Køkken sagde ...

Uhhhhhh!! Havde jeg bare haft noget lakridssirup var jeg fluks gået i gang. Tror du jeg kan prøve uden siruppen og kun med pulver (evt. lidt mere så)?

A + K = ♥ sagde ...

Ordet lakridsmarcipan får jo tænderne til at løbe vand!

- Anne

Anne sagde ...

Hej Tora :)

Ej hvor dejligt at du kunne li dem! :)
Jeg er hel vild med dem og det bedste er, at det er så fin en lille portion :)

Anne sagde ...

Hej Rebelsig :)

Du kan sagtens kun bruge lakridspulver, men så tror jeg, at jeg vil tilsætte noget "sødt flydende" som glukose sirup eller lidt honning :) Og så vil jeg nok komme 1-2 tsk pulver mere i, vil jeg tro :)

Anne sagde ...

Anne - jeg er så meget med dig!
Mmh jeg ville ønske at jeg havde flere ude i køleskabet - for Hey - man kan vel godt starte morgenmaden med lakrids-marcipan? ;) hehe

The great dane sagde ...

Anne.... jeg synes også den opskrift så mega dejlig ud, men nu har jeg prøvet at smelte tre forskellige slags hvid chocolade over vandbad og ingen af dem vil smelte. Har du nogen ide om hvorfor?