Viser opslag med etiketten Johan Bülow. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Johan Bülow. Vis alle opslag

torsdag den 14. februar 2013

Lakrids-marcipan kugler med hvid chokolade



Følger I mig på Instagram? (Annforfann) For hvis I gør, så har I helt sikkert set det her billede for et stykke tid siden. Jeg er ret aktiv på Instagram og synes det er noget så hyggeligt at følge spændende mennesker derinde :)
Dog kan man altid diskutere om man udleverer for meget af sig selv som privat person.
Men nu var det slet ikke Instagram det her skal handle om, men derimod en lille skøn portion lakridskugler, perfekt til ugens aften treat eller som en sød lille overraskelse til en sød veninde, mor eller kæreste.
Opskriften kan varriere alt efter hvor kraftig lakrids smag du vil have, så smag dig frem :) 
Jeg lavede en meget lille portion, men jeg advarer dig! De er ufattelig gode! ;)

Lakrids-marcipan kugler med hvid chokolade

ca 12 - 14 stk



  • 100 g odense marcipan
  • Ca 50-70 g flormelis
  • 1 stor spsk sød lakridssirup - Johan Bülow
  • 2-3 tsk rå lakridspulver, samt lidt til at drysse på toppen - Johan Bülow
  • 100 g hvidchokolade

Hæld flormelis ud på bordet, ælt marcipan, sirup og pulver godt sammen. Hvis marcipanen er for klisteret, så tilsæt lidt mere flormelis.
Marcipanen skal være blød, men ikke klistreret at røre ved.
Smelt den hvide chokolade over vandbad.
Skær marcipanen ud i 12-14 små stykker, tril dem til kugler og vend dem i det smeltede, hvide chokolade. Drys lidt rålakrids pulver på toppen inden de tørre!
Lad dem tørre helt inden de stilles i køleskab - de behøves ikke komme på køl, men personligt kan jeg bedst li' dem kolde :) 

Det tager 10-15 min at lave dem og de er så gode. Og så passer den her portion perfekt til 2-3 personer til lidt aftenhygge :) 

















Lysten til at blogge er stille og rolig ved at vende tilbage. Jeg har så mange planer for tiden og så er der hele 2 (måske 3) udlandsophold som skal planlægges samt et væddemål med min kusine, som bare skal lykkes! :)
Men opskrifter fra fødselsdagen kommer snart samt 2 opskrifter på aftenmad, til at bryde alt det kage! ;) 





tirsdag den 8. januar 2013

Fyldte chokolader med hvidchokolade/lakrids ganache


Der gik ikke længe før der kom endnu en lakrids opskrift, I'm sorry - or well really I'm not! :)  For hvem vil ikke elske at få de her lækre, fyldte chokolader i en værtindegave eller som en sød gave på en helt almindelig hverdag?
Ja jeg tror det er de færreste.. Og som en del af mine veninder ved, så er jeg ret fan af at give lækkerier, når det er mindst forventet. 

Og jeg kan berolige jer ved, at det faktisk slet ikke er så svært at lave fyldte chokolader selv. I 2011 var jeg på chokoladekursus med min kære mor, hvor jeg fik afkræftet min skræk for at lave korrekt fyldte chokolader. Hvis man bare vil give sig tiden til at temperere chokoladen, så går det som en leg :) 
Til de her basser har jeg brugt mørk chokolade 58% fra Callebaut og jeg vil klart anbefale, at man bruger chokolade af GOD kvalitet, når man laver fyldte chokolader - så rækker den billige fra Netto bare ikke.. 

Det vil være en god ide, at starte tidligt på dagen med at lave ganachen eller dagen før. 


Fyldte chokolader med hvidchokolade/lakrids ganache ca 20 stk


  • 350 g hakket, god mørk chokolade fx callebaut
  • 1-2 chokoladeforme eller lysmanchetter
  • 100 g hvid chokolade
  • 1/2 dl piske fløde
  • 5 g honning
  • 1 tsk fint lakridspulver fx Johan Bülows
  • 15 g smør


Hak den hvide chokolade og kom det i en skål med smørret.
Bring fløde, honning og lakridspulver op at koge. Hæld flødeblandingen over den hvidechokolade og smør. Rør rundt i det til det er helt smeltet. Sættes på køl i køleskab med film dækket til, husk det skal røre cremen, så der ikke dannes kondens! Køles gerne til næste dag. 

Næste dag: 
Kom hvidchokolade/lakridsganache i en engangssprøjtepose eller frysepose, så den er klar til brug.
Nu skal den mørke chokolade tempereres. Dette gøres over vandbad. Så fin en gryde med vand frem og stil det over på middel-varm, det skal simre ikke koge. Kom en skål over som kan bruges til vandbad.
Kom 2/3 dl af den mørke chokolade over smeltning ved vandbad. Chokoladen skal ramme en temp. på 48 grader! 
Når chokoladen er 48 grader tages skålen fra varmen og den resterende 1/3 chokolade i og rør til det er helt smeltet, nu skal chokoladen gerne ramme en temp. på 34 grader til sidst. Når chokoladen er 34 grader er den tempereret som den skal, og den er nu klar til brug. 

Fyld chokoladeformen helt med chokolade og bank den let ned i bordet, så evt. luftbobler forsvinder. Vend herefter formen på hovedet over skålen, så overskydende chokolade kommer ud. Skrab formen med en spatel, så du får helt lige kanter. Stil formen til afkøling. (chokoladen kan holdes lun over det slukkede vandbad, det må bare ikke kommer over 34 grader)
Når chokoladen i formen er helt afkølet fyldes de med ganache til der er ca 3-4 mm til kanten. Når de er fyldt med ganache, så skal de lukkes til med chokolade. Hæld chokolade over formene og brug en spatel til at jævne overfladen. Pas på ikke at klemme alt for meget på dem, da ganachen så vil blive trykket ud af formen. 
Når chokoladerne er helt størkne kan de roligt klemmest ud af formene og så må de gerne blive opbevaret på køl pga ganachen. 

I får lige et billede af hvor meget jeg fyldte mine forme op. 








I kan ikke bilde mig ind, at dét ikke er en god værtindegave at få :) 



søndag den 6. januar 2013

Chokolade trøffel med syndig lakrids




Der er gået fuldstændig lakrids i den for tiden og jeg håber ikke at det er alt for træls at se den ene opskrift med lakrids efter den anden - for ja, der er flere hvor de kommer fra :)
Men i morgen kommer madplanen for den kommende uge og så tror jeg, at I skal have en lækker aftensmåltid her på bloggen - det kan bryde lidt af alt lakridsen ;)
Men ikke desto mindre så smager de her basser utrolig godt og de smelter på tungen, og så er de utrolig vanedannede.. Hvis I ikke er pjattet med lakrids, så kan I sagtens lave dem uden :) 
Og igen har jeg brugt lakrids fra Lakridskongen :)


Lakrids trøffel med lakrids


  • 200 g god, mørk chokolade
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk smør - stuetemp.
  • 1 spsk saltet lakridssirup fra Johan Bülow
  • 1 tsk lakridspulver fra Johan Bülow
  • Kakaopulver til at trille kuglerne i.


Hak den mørke chokolade fint og kom det i en skål sammen med smørret.
Bring fløde og lakridspulver op til kogepunktet og tilsæt lakridsirup, hæld det herefter over chokoladen+smørret og rør rundt, til at chokoladen er helt smeltet.
Kom husholdningsfilm over chokoladecremen, filmen skal røre cremen, for at sikre der ikke dannes kondens. Sæt cremen til afkøling i køleskab til næste dag. 
Næste dag triller trøflerne, 1 tsk passer fint til hver trøffel, hvorefter de trilles i kakaopulver.
Opbevar dem i køleskabet og de kan holde sig et godt et par uger..

Opskriften vil også blive vist på Lakridskogebogen.. 










Jeg håber, I nyder søndagen derude :)
Min søndag er gået med Bilka + Ikea tur, der er et par planer om indretningen i lejligheden - selvom jeg har en 1 værelses, så sysler jeg lidt med et par ideer. Godt nok kan jeg ikke ændre på hvor sengen, sofaen eller tv'et er, men alligevel så bliver der snart gjort en del ved væggene - jeg håber, at jeg kan få tankerne i hovedet udført ligesom jeg vil have det :) I vil nok mest kunne se resultatet på Instagram, når jeg når så vidt :)
Husk I kan følge mig på Instagram, I kan se de seneste billeder ude i margen på bloggen og så hedder jeg Annforfann :)

lørdag den 5. januar 2013

Bløde lakrids karameller



I starten af december måned skulle jeg besøge min søde veninde Charlotte og hendes kæreste Martin i deres nye hus. Så hurtigt kunne jeg se en anledning til at lave lidt lækkert i køkkenet og da havde jeg lige modtaget lækkert lakrids fra Johan Bülow, så skulle der selvfølgelig leges med lakrids :) 
Valget faldt på karameller med lakrids, men de måtte gerne være bløde. Jeg havde læst et sted at karameller på kondenseret mælk skulle blive lækre og bløde og straks kom jeg i tanke om, at Chocolat har blogget om nogle ret smukke karameller, så jeg fandt inspiration i Chocolat's opskrift :)
I får opskriften som jeg lavede den, der var ikke de vilde ændringer, men der var et par få.. 


Bløde lakrids karameller


  • 200 g kondenseret mælk (1/2 dåse)
  • 50 g smør
  • 120 g rørsukker
  • 1 stor spsk sød lakridssirup fra Johan Bülow
  • 1 tsk rålakridspulver fra Johan Bülow

Kom kondenseret mælk, smør, sukker og lakridssirup i en gryde og smelt det for lav varme. Når det hele er smeltet, så skal der skrues op for temperaturen til ca middelvarme. Massen skal nu koge omkring 10-15 min, massen skal blive godt gylden og begynde at tykne. 
Når massen er begyndt at tykne, så tilsættes rålakridspulver.
Hæld karamelmassen i en rugbrødsform (eller lign) som er foret med bagepapir. Sæt karamellerne på køl i et par timer til de er helt afkølet.
Skær dem herefter ud i mundrette stykker og pak dem ind i bagepapir eller cellofan..
Og så.. Nyd dem! :) 
Ps. De forsvinder ret hurtigt, tror de tiltrækker mus ;) Ahem.. 














Husk I kan finde masser af lakrids-inspiration på Lakridskogebogen på facebook. Jeg synes at der er et hav af opskrifter, som jeg så gerne vil lave. Og jeg kan godt løfte sløret for, at der kommer nu 3(har lige lavet endnu en favorit i køkkenet) lækkerier hen af vejen med lakrids.
Nu skal I sige til, hvis I bliver trætte af alt det lakrids - men det er lige før, at lakrids sniger sig foran chokolade af mine yndlings treats, men også kun lige før! ;) 




Rigtig god weekend og jeg håber, at I nyder årets første weekend! :)
Her har den stået på perfekt lørdagmorgen med Mads og Monopolet, men synes dog ikke at det var så godt, som det plejer i dag? Så lidt oprydning, studielæsning og nu er Pearl Harbor sat på og kaffen er ny lavet :)