søndag den 12. august 2012

Siden sidst

Hej bloggen! :)

Det er lang tid siden jeg har givet lyd fra mig, igen-igen, men nu får I lige en update over, hvad jeg har rendt rundt og lavet :) 


Siden sidst har jeg: 


  • Bagt 110 flødeboller! Jep I hørte rigtigt
  • Haft snart 82 timer på 9 dage i streg - skal lige have mandag+tirsdag med
  • Været til familie fest hos mine forældre med sport, hygge og grill 
  • Lavet lækkert brød i bedste "Stop Spild af Mad" stil 
  • Leget med en tosset hundehvalp 
  • Stået op kl 5.15 de sidste mange dage!
  • Bladret i diverse kogebøger for at finde på en lækker afskedskage til job - det blev en gulerodskage fra Jamie Oliver, som vandt æren.
  • Fået lavet 9 bøtter is
  • Sluttet 6 ugers perfekt vikariat i Dronninglund
  • Allerede blevet kontaktet af en anden afdeling, som gerne vil have mig på arbejde - yai!
  • Sagt "på gensyn" til de mest fantastiske kollegaer - håber snart og se dem igen
  • Fået ferie i dag og de næste 2 uger frem, hvor jeg dog skal arbejde alligevel, typisk mig, og forhåbelig holde lidt fri også, inden den står på skole



Som I nok kan læse, så arbejder jeg på livet løs! Jeg elsker det, så jeg kan ikke klage. Jeg får massere af erfaring og gode oplevelser, og hvor er det skønt! :) 

Jeg skal nok få uploadet opskrifter, for dem er der nok af. Men livet kommer først og jeg lever det på fulde drøn.
Onsdag har jeg fri efter 10 vagter på 9 dage i streg og den skal nydes! :) Vi er nogle stykker som stikker hovederne sammen, og så håber vi bare, at der er godt vejr :D 

Rigtig god søndag folkens :)

mandag den 6. august 2012

Svampet chokoladekage uden æg


I får lige et billede af kagen af Instagram, da jeg ikke lige havde mit Nikon ved hånden :) 

Denne her kage er noget så lækker!
Den er uden æg, men alligevel er den så svampet og selv på 3. dagen, var den svampet.. 

Opskriften fandt jeg på nettet et sted, kan ikke lige huske hvor, men tror den har floreret lidt rundt på nettet hist og her.. 

Chokoladekage uden æg - 1 stor bradepande

  • 600 g mel
  • 600 g sukker
  • 6 spsk kakaopulver
  • 3 tsk natron
  • 3-4 tsk vaniljesukker
  • 1 1/2 dl olie eller becel
  • 1 L kærnemælk (jeg brugte 7 dl kærnemælk og 3 dl cremefraiche - det var lige hvad jeg havde)
Bland de våde ingredienser sammen. 
Sigt de tørre ingredienser og bland dem derefter sammen med de våde ingredienser. 
Da portionen er så stor, så brugte jeg min røremaskine til og bikse det sammen. Jeg gav det 5 min, hvor det blev rørt godt igennem. 

Jeg valgte og lave 12 muffins og en mellem bradepande ud af portionen. 

Kagerne blev bagt ved 190 grader og tiden var henholdsvis:
Muffins: 12-15 min
Mellem bradepande: 25-30 min

Pynt den herlige kage med et tykt lag hvid glasur og dit ynglingspynt. 
Men kagen er nu så lækker i sig selv, at man ikke behøver glasur, men synes nu det høre sig til en klassisk chokoladekage :) 

søndag den 5. august 2012

Hjemmelavet jordbær sirup

Endelig kommer opskriften på den meget omtalte jordbærsirup, som jeg flittigt bruger.. 
Det smager af sommer, er lækkert til morgenmad, dessert, dressing, is, flødeboller (hvilket jeg skal have testet snarest). 


Jeg brugte 1 kg friske jordbær og jeg fik 1 stor flaske + 1 1/2 dl sirup ud af portionen :) 


Du skal bruge: 



  • 1 kg friske/frosne jordbær, nippet og skyllet.
  • Saft af 1 1/2 citron
  • 235 g sukker pr 1/2 L saft ( Jeg fik 8 dl saft, så jeg brugte ca 380-400 g sukker)
Kom alle jordbærene op i en blender og blend til der er den fineste puré. 
Hav et gammel viskestykke klar + en skål. Nu kommer det hårde arbejde :) 

Jordbær puréen skal presses igennem viskestykket, så du kun har saften tilbage.
Dette gøres nemt ved og komme en lille portion jordbær puré i viskestykket, hvorefter du så vrider det. Så løber saften stille ud af viskestykket. 

Mål derefter saften op og kom det i en gryde. Jeg fik som sagt 8 dl jordbærsaft.
Kom sukkeret ved og varm massen stille op. Det skal ikke koge, men sukkeret skal blot smelte/optages af jordbærsaften. Når alt sukkeret er smeltet væk, så tilføjes citronsaften, som er blevet sigtet for kerner + kød. 

Lad siruppen køle lidt af, inden det bliver hældt på flaske, som er blevet skoldet og skyllet i Etamon.

Opbevar siruppen køligt, det behøves ikke nødvendigvis være i køleskab, men helst ikke over 10 grader.
Siruppen kan holde sig i ca 6 mdr, men jeg tror bestemt ikke, at min sirup overlever så lang tid herhjemme :) 





Siruppen er fantastisk til græsk yoghurt m. musli og friske sommerbær :) 


Der er allerede svundet godt af den flotte røde sirup :) 





Opskrift indeks - nu helt up to date! :) Og smukke-hunden.


Opskrift indeks oppe i fanen er nu helt up to date..
Har siddet de sidste lange stykke tid og ordnet det, istedet for og tage ned i byen og bruge penge - fornuftigt ikke? :)
Senere i dag må I hellere få opskriften på jordbær sirup, da jeg bruger denne flittigt! :)
Og så i morgen kommer der billeder fra endnu en brunch jeg var vært for :)

De af jer, som følger mig på instagram, har set lidt billeder derfra.
Jeg hedder Annforfann og jeg opdaterer jævnligt :)

Men nu får I lige et par billeder af smukke-hunden, som jeg besøgte igår. og jeg kan afsløre, at jeg ville have haft mere end 800 g skovhindbær, hvis han ikke var med. Har aldrig set en hund, som er så pjattet med hindbær, som han er - det er altså lidt sjovt :)



"Sagde du hindbær?"


"Må jeg ikke nok få en?? Gi mig så"


"Åh kom nuuuu - pleaseeeee"




God søndag, læsere... 

Sunday's breakfast filled with berries


Skal i den grad nydes, for snart er der 7 dagvagter i træk, men så er der også ferie for mit vedkommende :) 

Jeg håber, at I hænger ved derude, for jeg er ikke den mest stabile blogger lige for tiden. Opskrifterne hober sig op, mens jeg fræser afsted med 100 km/t.. Men de skal nok komme ;) 
Lige nu nyder jeg søndagen med en lækker morgenmad, som består af græsk yoghurt, min mors hjemmelavet musli, hjemmelavet jordbærsirup (som I skal have opskriften på snart - promise!), friske bær og en Latté. Tv'et står tændt med et afsnit af Grey's hvide verden, mens jeg skal beslutte for, hvad dagen skal bringe :) 






Friske bær - så bliver det ikke meget bedre! :) I næste uge vil jeg gå på blåbær jagt i lokale skove med min mor. Og ligeså var min mor og jeg på jagt efter skovhindbær igår :) Så hyggeligt.. 



fredag den 3. august 2012

Ugens Brød: Valnøddebrød med appelsin og timian


Og så er det endda koldthævet og fyldt med hjemmedyrket krydderurter :) 


For det kan ikke være en rigtig brunch uden et lækker-smækker brød til..
Og et valnøddebrød, er i min mening, noget af det bedste brød man kan få til en brunch.
Opskriften er fra "Byens bedste brød og kager", hvor jeg har tilføjet til maltsirup i stedet for mørk malt mel. Så I får opskriften som jeg lavede det :)

Valnøddebrød med appelsin og timian - 1 stor eller 2 små brød


  • 1 dl appelsinjuice/saft
  • 2 dl vand
  • 10 g gær
  • 2 tsk sennep
  • 1 1/2 spsk maltsirup (eller 2 tsk mørk malt)
  • 2 tsk groft salt
  • 500 g italiensk hvedemel
  • 50 g rugmel
  • 2 tsk hakket, frisk timian
  • 2 tsk hakket, frisk oregano
  • 100 g grofthakkede valnøddekerner

Rør appelsinjuicen, vand og gær sammen i en skål. Tilsæt sennep, maltsirup og salt. Rør hvedemel, rugmel, krydderurter og nødder i og ælt dejen godt sammen. Gerne i 12 min i en røremaskine. Kom dejen i en skål smurt med lidt olie og dæk denne til. Lad dejen stå natten over i køleskab.

Næste dag hældes dejen forsigtigt ud på et meldrysset bord. Form dejen til 1-2 brød, forsigtigt uden at slå luften ud. Kom brødene på en bageplade med papir og kom lidt mel på toppen af brødene. Lad nu brødene efterhæve 4 timer et lunt sted.

Forvarm ovnen til 250 grader med en bradepande i bunden. Sæt brødene i ovnen, kom lidt vand (ca. 1 dl) i bradepanden og sluk ovnen i 5 min. Tænd den igen på 200 grader og bag brødene i ca. 25 min, til det er sprødt og mørkt.
Er du i tvivl, så vend brødet om og mærk efter, om det er sprødt og lyder hult i bunden, når du banker let på bunden. 

Lad brødet dampe lidt af og spis det lækre brød til brunch, frokost-sandwich, salat eller til et tapas bord.


Det er bestemt ikke sidste gang dette brød skal laves.
Det er et brød med karakter, smag og kraft og jeg har fået en ny favorit :) 










torsdag den 2. august 2012

Klassiske Amerikanske Pandekager






Til brunchen serverede jeg lækre, luftige amerikanske pandekager, som blev lavet på kærnemælk - de blev så gode :) 
Jeg fik ikke et bedre billede af dem en de to her, men mon ikke også vi alle ved, hvordan amerikanske pandekager ser ud :) 


Amerikanske pandekager - ca 12 stk

  • 2 dl kærnemælk
  • 1 æg
  • 125 g hvedemel
  • 1/2 tsk natron
  • 1 tsk sukker
  • Lidt salt
  • smør/becel til stegning
Bland alle ingredienserne sammen, undtagen smør/becel, til der ikke er nogle klumper.
Varm en pande op til medium varme og kom ca 1/2 dl dej pr. pandekage.
De skal have ca 1-2 min på hver side. Der bliver dannet små bobler på den ubagte side, når de er klar til og blive vendt. 

Spis dem som de er eller med lækkert tilbehør. Fx:
  • Ahornsirup
  • Bær
  • Hakket mandler
  • Jordbær sirup, vanille sirup
  • Chokoladesovs
  • Passionsfrugt, mango
  • Eller den helt traditionelle amerikanske måde; Smør, stegt bacon og ahornsirup.