tirsdag den 15. maj 2012

Linsesuppe med knas


Suppe behøves ikke kun være en vinterspise, når man propper den med lækre grønsager og røde linser :) 
Den her suppe er lavet på "åben køleskabet og ta'"-princippet, så den er jo i den rette ånd med Stop Spild af Mad :) 

I får lige en liste med hvad jeg puttede i, men mængden er på slump :) 

Rød linsesuppe med grønsager

  • Gulerødder
  • løg
  • porrer
  • bladselleri
  • sød kartoffel
  • grøn peber
  • Rød linser
  • vand
  • olivenolie
  • salt, peber
  • Garam masala
  • hønsebouillon
  • 1-2 dl madlavningsfløde 4 %
Hak alle grønsagerne og svits dem i lidt olivenolie. Kom vand, bouillon og krydderier i og lad dette koge til grønsagerne er møre.
Skyld linserne til vandet er klart. Kom dem i suppen og lad suppen koge yderligere 15 min. Blend suppen og kom madlavningsfløde og evt supplere med vand. Smag retten til hvis den mangler mere garam masala.
 
Til pynt havde jeg cremefraiche 6 % og lidt salatdrys, bestående af saltet peanuts + græskar kerner. 




Jordbærtærte med basilikumcreme


Denne skønhed som oser af sommer blev nydt i det bedste selskab med pigerne i sommerhus. Jeg fik ud fra en jordbærtærte fra Amo bagebog - efter årstiderne, men så gav jeg den mit eget præg :) Og jeg må sige, at kombinationen af mørk chokolade, jordbær, creme og basilikum er lige i skabet! ;)

Jordbærtærte med basilikumcreme 8-12 pers

 Mørdej:

  • 150 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 100 g smør
  • 1 æggeblomme
Bland ingredienserne til mørdejen og ælt det sammen. Form dejen til en kugle, tryk den flad og stil den på køl i ca ½ time.
Rul dejen ud, læg den i en tærteform godt op til siderne og prik hul i bunden med en gaffel (så revner bunden ikke og forbliver flad, da dampen kan komme ud)
Bag bunden i ca 15 min nederst i ovnen på 200 grader.

Fyld:

  • 200 g flødeost
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl cremefraiche - jeg brugte 18 %
  • 2-3 spsk sukker
  • Korn fra 1 vanillestang
  • 2-3 håndfulde frisk basilikum blade + lidt til pynt
  • 1 bakke jordbær
  • 100 g mørk chokolade - jeg brugte 70 %
Pisk fløden til skum.
Rør flødeost, cremefraiche, sukker og vanillekorn sammen. Bland flødeskummet i.  Hak basilikummen medium grov og kom i fyldet.
Smelt den mørke chokolade og kom ¾ af det i bunden af tærten. Smør chokoladen jævnt ud. Lad dette tørre helt.
Skyld og skær jordbærerne i de ønskende stykker.
Fyld tærtebunden med fyldet og kom jordbærerne oven på. Drys det sidste mørke chokolade over jordbærerne og læg et par basilikum blade på toppen også.

Nydes kold og gerne i godt selskab :) Et glas Asti til vil heller ikke være dårligt :) 










mandag den 14. maj 2012

Ice Blend med kaffe & lakrids

En iskold lakridsbasse er ikke tosset og blive forkælet med :)
Og at den tager 3 min og lave og smager ligeså godt en Ice Blend på Baresso, gør den ikke mindre fristende! :)





Ice Blend med kaffe & lakrids - 1 pers


  • 1 dl stærk, kold kaffe
  • 2-3 spsk super flyers is/vanille is
  • 10 isterninger
  • ca 1 dl skummetmælk
  • Lakridssirup - jeg brugte salt lakridssirup
Kom det hele, undtagen sirup, i en blender og blend til isterningerne er godt knust/helt knust.
Hæld op i et stort glas og pynt med lakridssirup - nydes straks med et sugerør og læn dig tilbage i havestolen ;) 












Mmmmh kunne godt bruge sådan en lige nu :) 

søndag den 13. maj 2012

Sommerhus tur


Med vind i håret og udsigt over Lønstrup strand, så kan man kun være glad :)

Jeg har været i sommerhus fra igår til i dag med nogle skønne piger fra klassen.
Der blev grinet, snakket, spist, hygget, gået tur, spist, spillet Ego, spist og slappet af i dejligt selvskab, og nåe ja vi fik også spist ;) 

Jeg havde medbragt en hjemmelavet jordbærtærte med et lille tvist (mere om den i løbet af de kommende dage), kyskager med hindbær og chokoladelakrids (I får også et indlæg om den en af de kommende dage) , jeg fik hjælp af 2 skønne piger til og bikse en gang chili con carne sammen efter denne opskrift. Og så fik vi bare rigtig koblet af og lærte hinanden og kende lidt mere, hvilket er skønt! :)

Så nu sidder jeg tilbage i min hyggelige lejlighed med computeren tændt, tv'et kørende med Gorm på skærmen hvor han laver mad til Charlotte Bircow og har fået læst morgendagens lektier.
Nu sidder jeg og overvejer hvad jeg skal bikse sammen til aften, regner med det bliver salat. Og så googler jeg diverse træningsprogrammer - i håb om lidt inspiration! :) 

Håber I har haft en rigtig dejlig weekend :)
I kommer til og få en masse opskrifter den kommende uge, så glæd jer! :)

Ugens brød - Hvidløgssnegle


De her skønne hvidløgssnegle var en vinder til madklub og de smager meget bedre end hvidløgsflutes - i følge mig :) 
Inspiration til dem fandt jeg hos den dygtige Birthe fra New Yorker by Heart. Jeg lavede dog lidt om i opskriften, da jeg ikke lige havde fuldkornsdurummel og persille :)
I får opskriften som jeg lavede dem. 

Hvidløgssnegle ca 12 stk

  • 1½ dl håndvarmt vand
  • 3/4 dl skummetmælk
  • 38 g gær eller 3/4 pakke gær
  • 1 tsk. flydende honning
  • 1½ tsk. groft salt
  • 1½ spsk. olivenolie
  • 140 g durummel
  • ca. 250 g hvedemel
Rør gæren ud i vandet og tilsæt resten af ingredienserne og rør godt. Hold lidt tilbage af hvedmelet, man kan jo altid tilføje mel, men det er svært og fjerne det ;) Ælt dejen godt og lad det derefter hævet lunt og tildækket til dobbelt størrelse eller omkring 30-40 min.
Lav nu en hvidløgssmør af ca 4 spsk smør og 2-4 fed hvidløg - det kommer jo helt an på hvor stærkt brødet skal være.
Rul dejen ud til en firkant og smør smørret ud over brødet - hvis du har lidt friske krydderurter vil det smage dejligt med det på også.
Rul herefter dejen sammen efter samme princip som kanelsnegle :)
Skær rullen ud i lige stykker, jeg fik 12 stk. Kom dem i en bradepande eller springform og sæt det lidt tæt sammen. Jeg brugte en "slip-let" bradepande, så jeg brugte ikke bagepapir i bunden.
Lad sneglene efterhæve i ca 20-30 min.
Herefter bages de i ca 15 min ved 200 grader eller til de er gyldne og gennembagte - det er jo meget forskelligt fra ovn til ovn :)

Lad dem afkøle i ca 5 min inden servering..

De her snegle smager virkelig skønt og jeg lavede dem også sidste år, hvor de også blev en fryd for ganen :) 

fredag den 11. maj 2012

Vinder af Coco & Co's give away

Jeg blev simpelthen den heldige vinder af Coco & co's Give Away. Præmien var 4 glas lækker marmelade fra Frk. Anna og jeg glæder mig til og lave et par retter med dem.. Især den med stikkelsbær har jeg en lille ide som nok kommer til virkelighed hen over forår/sommeren :) Og så tror jeg at Blomme/rabarber marmeladen skal mikses med en gang rådyr, for jeg ved at de vil komplimentere hinanden godt.. Og så skal der helt sikkert også laves lidt fra det søde køkken :) 




Den sorte baggrund  har jeg lavet med silkepapir og det er jeg blevet inspireret af Miss Cookie Dronning Kristine :) Kristine tager utrolig flotte billeder og kan bare altid inspirere med lækre opskrifter! :) Og så er jeg ret misundelig på hendes nye hjemme foto studie - åh jeg vil også ha! :) hehe.. 

Madklubbens hovedret - fyldt kyllingebryst med kræs til


Da madklubben var forbi til åbningsmiddag så var emnet "Miss Annnn's favoritter", da jeg kan virkelig ikke stå for fyldt kyllingebryst, som jeg ved altid bliver godt..
Fremgangsmåden er vist her i udførlig vis :) Denne gang kom jeg bare ikke flødeost mellem kyllingen og parmaskinken.. 

Tilbehør til kyllingen blev hvidløgssnegle, der kommer en opskrift op i morgen på dette lækre brød.
Derudover var der en masse lækre grønsager til.. 

Tomatsalat med mozzarella:
  • 1 bakke San Marzano tomater
  • 1 bøffelmozzarella
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk god balsamico eddike
Skær tomaterne i både og pil mozzarella i små rustikke stykker. Bland olie og balsamico sammen og hæld dette over salaten :) Super skøn salat som passer til alt :) 

Den grønne salat består af:
  • baby leaves 
  • avocado
  • agurk
  • gulerod
  • majs
  • feta
Og så fik vi en gang edemame bønner vendt i jordnøddeolie til også :)