søndag den 18. september 2011

Hvide og lyserøde kys..

Jeg har længe haft lyst til at lave en lille portion kyskager, så nu fik jeg dem endelig lavet i fredags.. De er rigtig simple at lave, der skal kun 3 ingredienser til og alligevel glemmer jeg den ene, ups! :)

Til en lille portion:
1 1/4 past. æggehvide, man kan også bruge alm æggehvide.
65-70 g sukker
1 tsk vanillesukker (den glemte jeg, men de smagte stadig fint)

Æggehviden piskes stiv og derefter tilføjes sukkeret lidt af gangen, ca 1 spsk af gangen. Så delte jeg portionen i 2 og farvede den ene med rød. Sprøjt derefter  massen ud på bagepapir i små "dotter" :) Jeg brugte Wilton 1M tyller.. Bages ved 150 grader i 45-60 min.. jeg gav mine 45 min og lod dem stå i eftervarmen lidt.. 





Mmmh små søde kys klar  :)

lørdag den 17. september 2011

Mini ferie i Aalborg :)

Jeg er gået på friweekend med stort FRI! :D 
Og jeg var så heldig, at min bror skulle til KBH og feste med en masse kammersjukker, så jeg slog hurtig til og wupti - nu er jeg på mini ferie i hans lejlighed :) Og jeg nyder det!


Dagen igår var jeg modig og gik i shorts, jeg har et ambivalent forhold til mine bene og lår, men det hjælper altså mig og min selvtillid at gå i short, så må folk kigge eller lade være, det er op til dem selv.. 
Efter skole tog jeg hjem for at pakke taske og ordne mine 2 heste, så de kunne klare weekenden over med lidt hjælp fra far .. 
Og så drog jeg til Aalborg. Jeg har hørt min bror har fortalt om en skide irriterende mand, som har en lille butik i min bror's gård. Han ordner sådan nogle små plastik figurer fra Ringenes Herre mm. hvor han maler dem og sælger dem.. Nå men jeg kommer og parkerer bilen i gården, hvor der i forvejen ikke er ret meget plads til de andres biler (jeg er i hvert fald glad for jeg ikke holder inderst) og så beder ham mig om at flytte min bil, som står hvor den gerne må, fordi der skal hans kunder altså have muligheden for at holde.. Og indtil videre er der ikke rigtig nogen, som har set nogen holde der, ork! Så nu holder jeg næsten spæret inde. IH! 


Men efter jeg fik min lille weekendtaske pakket ud, smuttede jeg fluks på baresso og fik en passion iceblend, da de ikke havde mere af LemonGinger tilbage :( Ind og handle i føtex og så forbi sushisuhsi efter en menu 5a, så der er rester til frokost :D
og fik også bagt en portion kyskager og fik set de 4 første afsnit af LOST.. God dag I must say :) Nu får I lige et lille billedespam, der kommer opskrift på kyskager og bagels senere :) 










Nu vil jeg ned i byen og kigge efter lidt efterårstrøjer, jeg er en værre frossen pind, så mangler altså en lækker strik.. Har I nogle i vil anbefale? :)

fredag den 16. september 2011

Valg kage a la pæretærte..


Så er valget ovre og der er kommet en ny regering til.. Uden at snakke alt for meget om min holdning, da jeg ikke lige synes, at politik er noget jeg vil snakke om på bloggen, ja så må vi jo se, hvordan det kommer til og gå.. 

Men igår havde jeg hele dagen haft en ustyrlig lyst til at bage, sådan nogle dage har jeg bare. Om det så er brød, knækbrød, kage eller småkager, ja jeg er ikke besværgelig, bare lad mig bage :)
Kl 20.00 hev jeg en af mine elskede Amo bagebøger frem og fandt en pæretærte.. Vi havde så mange pærer herhjemme, som var ved at blive bløde, så de var perfekte til en lille, lækker kage :)









Mmmh god ser den ud ikke? :) 


Opskriften er fra Amo bagebog 2..
Den nemme pæretærte:



200 g mel

100 g blødt smør/margarine
100 g sukker
2 æg
1 knsp salt
1 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
1 spsk mælk
Ca 3 skrællede pærer skåret i tynde både.


Rør fedtstoffet med sukker til det er hvidt og blødt, rør æggene i ét af gangen.
Rør bagepulver, salt og vanillesukker i melet og rør det i dejen sammen med mælken.
Hæld dejen i en smurt og melet springform på ca 24 cm i diameter.
Fordel pærerne oven på kagen i evt. vifteform ..
Bages i ca 30 min i en forvarmet ovn på 180 grader.
Pynt kagen med flormelis og server med is, creme fraise eller fødeskum til.

Kagen smager dejlig let af vanille med en dejlig smag af søde pærer.. Vi fik creme fraishe til og det passede perfekt med en snært af syrlighed til.. 

torsdag den 15. september 2011

Ingen valg-flæsk, men istedet valg-wok :)


Så er valget godt i gang, og jeg håber I har været nede og give jeres stemme.. Jeg har været afsted og jeg valgte at stemme lokalt denne gang. Men nu ikke mere om det valg, synes der har været rigeligt af det..
Aftensmaden her stod ikke på den famøse valg-flæsk, men derimod på en sund og vitaminrig wok.. Det blev en lidt "put-i-pande/ingen mad spild" ret, så opskrift får I ikke denne gang, men synes det er meget synligt på billede, hvad der er deri :)


Dagen idag har været en af de rigtig hårde.. Jeg har bare været så træt, hvilket har resulteret i diverse grineflip grundet overtræt. Og så magtede jeg ikke de sidste 2 timer i skolen i dag.. Stoffet gennemgik vi i sidste modul, så er vist ikke gået glip af det helt vilde. Og har holdt træningsfri, det var planlagt før jeg vidste, hvor træt jeg ville være op af dagen, så ingen dårlig samvittighed her, heldigvis :)

Efter aftensmaden fik jeg bagt en pære-kage, som vi har fået til kaffe grundet valg :) Opskriften får I i morgen, da den er super nem og smager fint af vanille og lækre pærer.. 





Min morgen startede tidligt i dag, kl 6 helt præcis og I får lige et par billeder fra i morges :)
I morges startede jeg med en smoothie bestående af A38, jordbær, sødemiddel og havregryn.. Mums.. og en dejlig lyserød farve :) Min kalender og mobil kan jeg ikke leve uden, og den hvide blazer kom på i dag samt mit leo tørklæde :)



Ja det er tidligt billedet er taget, hvilket man vist godt kan fornemme i mit ansigt :)

Håber I har haft en dejlig dag piger :)

onsdag den 14. september 2011

Kotelet m. knuste kartofler og bagt butternut squash m. "flødesovs".

Igår stod aftensmaden på pandestegt kotelet m. salt & vinegar knuste kartofler og ovnbagt butternut squash i "flødesovs"

Til ovnbagt butternut til 4 pers:

1 mellemstor butternut squash
1 stor tsk knuste korianderfrø
1/2 fint hakket grøn chili eller mere efter smag og behag
frisk timian
salt og peber
olivenolie
2 1/2 dl madlavningsfløde/fløde
1/2 muskatnød
1 glas chardonnay
2 håndfulde reven parmesanost



Skræl og skær græskaret i 1 cm brede stykker.

vendes sammen med olie, salt, peber, chili, timian og koriander.

lægges i et fad, ikke al for tæt, der skal være plads til at der kan komme væske ved.

Tag et stykke bagepapir og gør det vådt i koldt vand til det er blødt. Dæk græskaret ned med det. Bages i 20-30 min ved 190 grader til de begynder at blive bløde.

Fløde, hvidvin, muskat nød og 1 håndfuld parmesan blandes og hældes over græskarene. Drys resten af parmesanen over. bages igen i ca 10 min, vil de er lækre gyldne og flødemassen bobler :)


Til de knuste kartofler tager du nogle kogte(al dente) kartofler og moser dem med en gaffel. Drys med grov hånd olivenolie over dem og drys med flagesalt og frisk rosmarin.

Bages i ovnen ved ca 190 grader i 15 minutters tid.. 


Mmmh hvor var kartoflerne bare super gode! Det var ultra nemt og lave dem og de smagte dejlig af rosmarin. Græskaret var jeg også dejlig pjattet med, men da jeg lavede det på mager madlavningsfløde, så var væsken meget flydende, hvis man bruger alm. fløde, så vil det blive mere fast.. 


Sådan her så middagen ud..
Og undskyld at der er taget af græskaret, folk var meget sultne :) 








Idag har været en laaaaang dag og jeg er godt brugt lige nu.. Skole fra 8-15 og træning bagefter.. Og sidder nu med lektier og skal snart lave lidt aftensmad, bare til mig selv i aften, da de andre har forskellige planer, så vi spiser hver for sig i dag.. Det bliver noget med hakket okse, champignon, rødpeber og pasta tror jeg :)


Og kig lige forbi søde Lene, hvor jeg deltager i en skøn give away :)
Tjek det ud her!

tirsdag den 13. september 2011

Forkælet basisgruppe :)



I morgen skal jeg møde kl 8 hvor de første par timer skal tilbringes med min basisgruppe. Vi er lige kommet i en ny gruppe og vi skal nu til at lære at studere sammen. Og er heldigvis kommet i en gruppe, som er bage/kage glad YAI! :D
Så jeg har lavet disse lækre scones med chokolade, som jeg også har lavet HER.. 

I morgen skal vi måle hinanden blodglukose, så vi skal nok tage et både før og efter vi har spist en af de her lækre scones :)


I morgen er ellers en lang dag, hvor jeg næppe kommer til og opleve det vilde.. Men vil bestræbe mig på, at jeg får tid til at komme op og træne lidt.. Har jo et mål der hedder 8,5 kg mere = gratis London tur :)




Nå ikke mere pladder fra mig nu - vil vende tilbage til bøgerne og Fristet.. 
Ser I Fristet? Og hvad synes I om det?
Personligt ved jeg ikke helt hvad jeg synes endnu.. 

Stille tirsdag morgen..



I dag skal jeg først møde kl 10, så jeg starter morgenen stille ud med Godmorgen Danmark, smoothie m. jordbær, havregryn og mandler og så lektier til i dag. Der skulle heldigvis ikke læses så meget, så det var hurtig overstået.. 






Senere i dag skal jeg op og træne lidt, har fri kl 11.40, så det er en meget kort dag i dag. Så det bliver heldigvis ikke så sent inden jeg er hjemme.. Normalt er jeg først hjemme kl 17.00 de dage jeg træner og så er der ikke meget dag tilbage, når der skal passes hest, laves lektier, evt. lave mad og ja, så er dagen væk.. 


I aften står jeg for maden og inspirationen kommer endnu engang fra Jamie Oliver, er i gang med et projekt "Brug nu dine kogebøger" :)
Så i dag står det på Koteletter m. bagt butternutsquash i en slags mælkesovs :)






I søndags var jeg til en dejlig barnedåb. Lille Magnus blev døbt og det gik ikke stille for sig! Han var bestemt ikke glad for at være højdepunktet ;) Så Heidi blev nød til at gå efter han var blevet døbt, sådan kan det jo gå :)
Dagen stod på dejlig familiehygge, lækker mad, vin og en stolt storesøster til Magnus :)
Mit outfit stod på kjolen, som jeg havde på her..









Rigtig god dag skønne læsere! :)