onsdag den 22. maj 2013

Smoothie m. soyamælk, jordbær & blåbær




Igår aftes var jeg et smut i biograf med den skønne kusine, hvor vi fik set The Great Gatsby. Det var heldigvis et bedre møde end da jeg skulle læse bogen for nogle år siden i gymnasiet. Filmen havde så mange flotte effekter og scener, men det var en speciel film, men igen, det er bogen også. 
Så her til morgen nyder jeg, at jeg har kunne sove lidt længere end vanligt. For vækkeuret var stillet til kl 6, så jeg kunne komme ned at træne tidligt. Men da jeg hørte regnen sile ned, så ombestemte jeg mig hurtigt igen :)
Så nu et par timer senere går den ikke længere. Ud i regnen og afsted.
Heldigvis så ved jeg at der venter den her lækre sag, når jeg kommer hjem :)
Jeg har købt lidt soyamælk med vaniljesmag, som gør sig utrolig godt i smoothies. Soyamælk er sødere end almindelig mælk, så der skal ikke bruges noget til at søde smoothien med og undertoner af vanilje gør det sidste :) 





Opskriften er til 1 stor smoothie

Smoothie m. soya, jordbær & blåbær


  • 2,5 dl soyamælk med vanilje
  • 1 lille frossen banan, i små stykker
  • 1 dl frosne blåbær
  • 5 frosne jordbær


Kom det hele i en blender og blend til smoothie er helt fri for klumper.
Hæl op i et stort glas (til ca 3,5 dl) og nyd den med det samme.
Det er en smoothie som mætter meget, så man kan sagtens nøjes med denne til morgenmad eller som eftermiddagssnack :)






Nu vil jeg ud og trodse regnen og få trænet lidt. Heldigvis venter der en skøn smoothie inden resten af dagens opgaver - så er det jo ingen sag, vel? :)

2 kommentarer:

Home by Bianca sagde ...

Faldt lige over din blog. Sikke nogle skønne ting du laver :) Og sikke en lækker smoothie. God idé med soyamælken, den havde jeg slet ikke overvejet. :) Tilføjer mig straks som læser og glæder mig til at se mere fra din hånd :)

Anne sagde ...

Hej Bianca :)

Tusind tak :)
Og velkommen til! :)

Det er bestemt ikke sidste gang at jeg bruger soyamælk i mine smoothies, det gav en helt anden cremet konsistens :)