mandag den 21. maj 2012

Spinat-couscos salat


Som jeg skrev igår, så kommer her salaten jeg lavede til lammekoteletterne.
Den her salat er en af de bedre jeg har lavet med couscous, da jeg ofte synes, at couscous kan smage lidt tamt - så denne her blev spicet op med hvidløg :)

Jeg har ikke mængder på salaten, så vil anbefale at du vælge den mængde, som du finder passende, da jeg fx gerne vil have masser af spinat, men kun 1 tomat - det er jo en smags sag :)

Spinat-couscous salat 1 pers:

  • Frisk spinat
  • Fuldkorns couscous
  • Tomat
  • Feta
  • Grønne oliven
  • Olivenolie
  • Hvidløg
  • Salt
Hæld kogende vand over fuldkorns couscousen og lad dette trække i 10 min.
Bland salt, presset hvidløg og olivenolie sammen til en dressing. Hæld dette i couscousen, når de er færdige.
Skyld spinaten, skær tomaten, oliven og evt feta i mindre stykker.
Bland couscous og grønsagerne sammen og spis til et stykke lam eller kylling. Eller bare som den er til madpakken, hvis man altså kan se bort fra hvidløgs ånden ;) 







søndag den 20. maj 2012

Lammekoteletter med spinat-couscous salat


Jeg elsker lammekød, men får det bare alt for sjældent. Så da Netto havde sat 4 stk lammekoteletter ned til 20 kr, så slog jeg til :)
Koteletterne har jeg marineret i olivenolie, hvidløg, timian, rosmarin og lidt citron og så blev de brunet af og så blev de stegt i ovnen i 15 min..
Og de smagte skønt! :)
Couscous salaten får I opskriften på en af dagene og de smager virkelig skøn til lammet - men det vil helt sikkert være en salat, som jeg vil tage med i skole også :)

lørdag den 19. maj 2012

Ugens brød: Fedtfattige gulerodsboller


Svampet og mættende - og så er de helt uden fedtstof :) 

De her gulerodsboller giver en rigtig god mæthedsfornemmelse og så er de dejlig svampet. Og de holder sig svampet længe. Jeg bagte de her boller i onsdags og de er stadig lækre og svampet i dag lørdag :)

Opskriften er min egen efter lidt eksperiment med mængden af ingredienserne.. 

Fedtfattige gulerodsboller ca 16 stk

  • 200 g revne gulerødder
  • 100 g havregryn
  • 120 g Evolo mel fra Amo (fuldkornsmel af rug)
  • 300-350 g hvedemel
  • 75 g solsikkefrø
  • 30 g sesamfrø
  • 2 dl ymer/tykmælk
  • 1 dl lunkent vand
  • 50 g gær
  • 1 spsk brun farin
  • 2 tsk salt

Rør gæren ud i det vandet og tilsæt ymer, farin, frø/kerner og gulerødderne.
Herefter kommes havregryn og fuldkornsmelet i og der røres godt, gerne på maskine - hvis ikke du har det, så bare rør rigtig godt til :)
Tilsæt hvedemelet lidt af gangen som det passer til dejen. Dejen må gerne være lidt klistret.
Lad dejen hæve tildækket og lunt i ca 1 time.
Når dejen har hævet, så slå den ned, ælt let og form bollerne efter ønske. Lad bollerne hæve på en bageplade i 30 min.
Pensles med et sammenpisket æg og drys evt. med sesamfrø.
Bollerne bages i ca 15-20 min ved nederst rille i en forvarmet ovn på 200 grader varmluft. 






I dag har jeg været på arbejde på Dronninglund sygehus, dejligt og se nogle af kollegaerne igen :) Og havde lånt mine forældres bil, da jeg skulle i Ikea efter arbejde efter det sidste møbel, som er tiltrængt! :) Jeg mangler altså opbevaring, for mit køkken er alt for fyldt med køkkengrej ;)
Og nu er jeg bare TRÆT.. Torsdag stod på en vild bytur, fredag stod på tømmermænd og 23 års fødselsdagsfest for skønne Helene og så arbejde i dag og i morgen.
Ja så er den weekend jo hurtigt gået.

Lige nu skal jeg tage mig sammen til og lave lidt aftensmad, og så sidder jeg og tænker på, hvem pokker der kommer og samler mit Ikea møbel for mig :P For jeg er altså ikke så god til sådan noget :)

fredag den 18. maj 2012

Av av av


Jeg er ramt i dag ...
Mit hoved fortæller mig at det var en god bytur igår, men energien er helt væk..
Mest af alt har jeg lyst til og putte mig under et tæp og se film + spise chips og drikke cola - men den går ikke.. I hvert fald ikke chips :)

Senere i dag står den på fødselsdagsfest for en veninde som står mig meget nær, nemlig Helene.. Svesken bliver nemlig 23 i dag og DÈT skal fejres! :) Glæder mig i hvert fald til og fejre hende i aften, hvis jeg så bare har fået det bedre til den tid :)

Håber I havde en dejlig helligdag igår og nyder det dejlige vejr :)

torsdag den 17. maj 2012

Øllebrød med appelsin, kanel og stjerneanis


Øllebrød er vist indbegrebet af Old School Breakfast :)
Men Old School er også så populært, så derfor skal øllebrød da ikke gemmes af vejen ;)




Øllebrød er en rigtig god restemad, hvis man ikke kan nå og få spist sit rugbrød inden det er blevet tørt.
Jeg havde købt et kernerigt rugbrød hos bageren og det var perfekt til øllebrød :)

Jeg skriver ned som jeg lavede den, men der er utallige varianter af øllebrød..

Øllebrød med appelsin, kanel og stjerneanis 2-3 pers

  • 200 g rugbrød - gerne tørt
  • 1 nisseøl
  • 1 dl appelsin juice
  • 10 cm kanel stang
  • 2 stjerneanis
  • 1 spsk brun farin
  • 1-2 dl vand - kom lidt i af gangen, det afhænger af hvor tyk du vil have øllebrødet
Skær rugbrødet i tern og kom det i en gryde. Kom nisseøl, appelsin juice, lidt vand, kanelstang + stjerneanis ved og lad dette trække i 10-15 min. 
Kom øllebrødet op og koge under låg, her skal det koge i 10 min.(inden jeg fik min øllebrød op og koge tog jeg stjerneanisen op, da jeg synes det duftede nok af anis - dette er jo en smagssag:) ) Pisk af og til for og slå rugbrødet i stykker. Når det har kogt i 10 min tilsætter du brun farin og evt vand for og spæde det op.
Når øllebrøden er færdig, så kan du blende lidt med stavblenderen hvis du vil have den mere fin i konsistensen.
Det gjorde jeg, da der var så mange kerne i :)

Du kan toppe øllebrøden old school-style med flødeskum for og køre stilen helt i hus :)
Eller du kan som jeg, toppe den med cremefraiche 9 % rørt med lidt vanillesukker og mandler.
Ellers er kold mælk hældt på øllebrøden heller ikke tosset :)





Velbekomme! :)

onsdag den 16. maj 2012

Ice Blend med hyldeblomst - sukker+fedt fri!

Dét kan vi li! ;) 



Det smager af sommer og så er det super nemt og lave.
Hvis bare du har en blender, så kører det derud af :) 



Det du skal bruge er:



  • En blender der kan knuse is
  • 1 stor håndfuld isterninger
  • 1/2 dl sukkerfri hyldeblomst saft, koncentreret
  • 1-1 1/2 dl vand
Kom det hele i blenderen og blend til isen er knust.
Hæld på i et stort glas, kom et sugerør i og et jordbær på kanten, og så har du en lækker tørst slukker, som er uden sukker + fedt, som ligner en Ice Blend Tea fra Baresso :) (jeg er afhængig af Baresso, derfor gør jeg alt for og hamle op med dem, ellers bruger jeg alle mine penge og kalorier hos Baresso ;) )





Det er ikke dårligt og få sådan en tørst slukker en varm sommerdag :)

Kys med lakridschokolade og frysetørret hindbær


Smukke og med et snert af lyserødt, når man nupper en lille bid - så erdet noget ved og få sådan et kys så :) 

Jeg kunne ikke stå for de frysetørret hindbær, da jeg var inde i Fru Rønne den anden dag og jeg vidste straks at jeg ville bruge dem til en omgang kys. 
Og da jeg bare ikke kan få nok lakrids, ja så skulle makkeren til hindbærrene da være lakridschokolade. Jeg bruger den fra Toms, som smager skønt :)

Du kan putte lige den smagsvariant i dine kyskager som du vil, bare pas på at det ikke er for vådt, fx hindbær fra frost. Det kan nemt blive alt for flydende og så får du ikke kyskager, men nok mere bare klatter ;)

Kys med lakridschokolade og frysetørret hindbær 

Nok til 1 plade
  • 2 bæger past. æggehvider
  • 170 g siet flormelis
  • 2 spsk frysetørret hindbær
  • 100 g hakket mørk lakridschokolade
Start med og varme ovnen op til 180 grader.
Derefter sørger du for at de redskaber du bruger til og piske æggehviderne med er PINLIG rene, ellers vil kyskagerne falde sammen. Æggehviderne kan ikke blive pisket luftige, hvis der sidder en rest fedt eller fx lidt æggeblomme. 
Pisk æggehviderne faste og tilsæt 1 spsk flormelis af gangen, pisk rigtig godt i mellem hver spsk. Jeg plejer og piske ca 15 sek for hver spsk. 
Når flormelissen er blevet pisket godt ind i æggehviderne, så vender du dine smagsvarianter forsigtigt i massen.
Kom massen i en sprøjtepose/frysepose og tryk kagerne ud på en bageplade med lidt mellemrum mellem hinanden :)
Kysene skal bages i 12-15 min ved de 180 grader - så bliver de sprøde uden på og let klistret inden i - lige som jeg bedst kan li mine kyskager :)







Jeg håber I får en rigtig dejlig onsdag fyldt med en masse kys :)