tirsdag den 11. oktober 2011

Høstfestens outfit - gammel kendning.







Kjolen er en gammel kendning.. Den er nemlig min galla kjole i fra 3g. Selvom jeg er 50 kg mindre, så kunne jeg heldigvis stadig bruge kjolen, dog med bælte, ellers så det tosset ud :)
Jeg har heldigvis 2 fastre, som er eminente til at sy, og håber de vil hjælpe med at sy min kjole ind.. 
Jeg har købt kjolen over nettet..
Skoene er fra Deichmann..

mandag den 10. oktober 2011

Høstfestens buffet..

ADVARSEL!
FOOD ALARM.. 


Mango salat

Alm grøn salat, varm kyllingsalat, flødekartofler

Rejetærte, røget lakse salat m. fennikel

Den lækre varme kyllinge salat.

Skinke

Stor oksefilet-steg..

Dessert <3

Manhatten cheesecake m. blåbær kompot

Key Lime Pie

Chokolade muffins m. nutella frosting.

Og lidt sundt skulle der også til :)



Det var en rigtig hyggelig aften, da vi holdte endnu en tradition fra Landbruget.. Hvert år holder man høstfest for alle dem, som har hjulpet med årets høst. Festen skal holdes, når det sidste halm er kommet i hus.. :)

Vi nød aftenen med bowling, hvor jeg præsterede at tæske de 3 mænd, jeg var på hold med, og jeg er altså ret så dårlig til bowling! Så det var ret fedt :)
Ellers stod festen på utrolig LÆKKER mad og god stemning :)

Outfit billede kommer i morgen :)

søndag den 9. oktober 2011

T. R. Æ. T !

Snooooork hvor er jeg træt! 
Bloggen har været stille her weekenden over, men det kan jeg ikke prale af, at jeg har været.. Jeg er så brugt, uoplagt, træt, lettere pylleret, men samtidig fyldt op med veninde-kærlighed, god mad, hyggelig fest + bowling og 16 timers arbejde ned i pengepungen - Haps :) 


Siden fredag har jeg lavet:
  • Holdt høstfest(landbrugstradition) med mine forældre og alle vores ansatte + deres partnere = bowling, hygge, grin, god mad (læs killer-dessert! :) ).
  • Arbejde lørdag+søndag fra 7-15 på plejehjemmet - de er nu skønne de gamle tullere... Selvom man altså er ret øm i hovedet efter sådan en weekend..
  • Min skønne veninde Helene, som er flyttet til Helsingør, har været på besøg = veninde kvalitet sammen med Maria, hvor det stod på lækker, lækker mad bl.a. sushi og rispapirsruller. 
  • Fik også presset et lejlighed/værelse kig ind i programmet - men jeg leder videre, selvom værelset var på 65 kvm med altan + hyggelig læsekrog ved et kæmpe vindue! Men resten af lejligheden var ikke så godt, overhovedet desværre :(
  • minimal søvn da jeg ikke kan sove for tiden.. 4 timers søvn oven på fest/hygge og så 8 timers arbejde med gamle mennesker = dårlig kombi!
  • Den der prøveeksamen skulle også laves - æv.. 
  • Og nu putter jeg træt under dynen og ser How I Met Your Mother og krydser fingre for jeg kan sove.. 
Så jeg har været en travl pige i denne weekend, hvilket kan mærkes.. I får billedespam i morgen over min weekend..
Men nu siger jeg godnat til en skøn sang, som jeg kun kan blive glad af og høre..

Sød musik <3



Godnat skønne læsere.. 

torsdag den 6. oktober 2011

Hurtig, men ikke hurtig nok..

Igår aftes tjekkede jeg boligportalen, selvom vi har aftalt herhjemme, at jeg lige skal slå koldt vand i blodet. Men jeg skulle lige tjekke og vup! stor 1 værelses i aalborg centrum til 2900 kr, yes det har jeg råd til! Man kunne kontakte lejer fra kl 10 af næste morgen..
Så jeg ringer kl 10.01 og jeg er nummer 6 i køen! Og derefter får jeg pænt svaret "de første 4 er på vej derud nu for at se den - men jeg kan kontakte dig, hvis de ikke vil have den" 
Øv der røg min chance for den lejlighed, men det var da et forsøg værd.. 


Generelt i dag er jeg ret uheldig.. I morges da jeg satte mig ind i bilen, løb mine strømpebukser lidt.. Men nu 3 timer efter er de løbet ca 30 cm lang + 5 cm bred - great! :/ Så meget for at gå i nederdel - ahem! 

Håber ikke mit uheld fortsætter resten af dagen, for så ender det med, at jeg sikkert falder på løbebåndet og de to slags kager, jeg skal bage til i aften, falder sammen eller klumper.. Lad os satse på at det ikke sker! 

Så kort sagt, så ønsker jeg mest af alt i dag, at jeg kunne fede den, ligesom min kære, gamle hundebasse gjorde i morgen :)

Mmh hvor jeg ligger og nyder livet i fred og ro.. 

Hey! Ingen billeder så tidligt altså! :)


Håber jeres dag har haft en bedre start end min :)

onsdag den 5. oktober 2011

Pie med kylling og champignon

Amo bagebøger kom endnu engang i brug her til aften. Jeg har virkelig savnet og være i køkkenet, da min skoletid lige pt er ret tidskræven, ja så er det altså ikke lige i køkkenet jeg er mest. Så i dag skulle det være, da jeg har holdt studiefri idag, da skemaet stod på fælles foredrag ang. kreativitet og genetik - genetik havde jeg også i gymnasiet, så følte jeg godt kunne undvære timerne idag. 

Valget på aftensmaden blev en "påskepie" fra Amo 3 - året rundt.
Selvom vi ikke har påske, så fristede den ret så meget :)
Jeg lavede lidt om i opskiften og mængden, så skriver mængden som den står i Amo, for jeg vejede ikke mine ingredienser undervejs. 

Påskepie m. kylling og champignon: 3-4 pers. 
Tærtedej:
  • 100 g fuldkorns mel
  • 120 g hvedemel
  • 200 g margarine/smør
  • 3-4 spsk koldt vand
Fyld:
  • 400 g kogt kylling, skåret i tern
  • 75 g bacon i skiver eller tern
  • 1 skalotteløg
  • 250 g champignon
  • 2 dl madlavningsfløde
  • salt & peber
  • Persille - tilføjede jeg.

Smuldr margarinen i melet og saml dejen sammen med lidt vand. Lad dejen stå i køleskabet i min 30 min. Rul derefter 2/3 af dejen ud til en tærteform på ca 22 cm i diameter. Resten af dejen skal rulles ud og bruges som låg. 

Bacon, skalotteløg, champignon og persille svitses i en gryde. Tilsæt madlavningsfløden og kog rimelig kraftig under omrøring til saucen er tyk (jeg tilføjede 1 1/2 dl mere madlavningsfløde, men jeg ved heller ikke hvor meget fyld jeg har haft i forhold til opskriften - mærk dig frem, der må gerne være lidt væde). Tilsæt derefter kyllingekødet og smag til med salt & peber.
Kom fyldet i tærteformen og læg dejlåget over, og pres kanterne lidt sammen. Pynt evt. tærten med resten af dejen. Pensl med et sammenpisket æg..
Bages i en forvarmet ovn på 180 grader i ca 25-30 min. 




Jeg valgte at servere tærten sammen med en blandet salat m. pesto dressing. Pesto dressing er bare grøn peste blandet op med olivenolie og den smager skønt! Og det gjorde tærten virkelig også, det er ikke sidste gang, at jeg vil bikse den på bordet. Og så var det dejlig nemt.
Så endnu engang gør Amo det rigtig godt.



mandag den 3. oktober 2011

Kage entusiast - nu endnu mere glad..

Åh hvor blev jeg glad idag, da jeg smuttede ind i den lokale Føtex! Og jeg ved, at det er noget alle kage-bage-entusiaster kan følge mig i :) 
De havde nemlig The Hummingbird Bakery - kogebog til 79 kr..
Jeg har længe ønsket mig bogen og banker mig selv i hovedet, at jeg ikke købte den i London i december, hvor jeg var inde i butikken "books for cooks" ved Portobello Road Market.. Dumme Anne!

Men ikke desto mindre så skulle denne skønhed med mig hjem. Nu ønsker mig mig bare de andre bøger derfra samt 100 andre kogebøger ;) 

Og så er det altså bonus at bogen er så smuk :) 

Og noget der er endnu bedre for en bage-kage pige som mig er, at min mor har bestilt 100 cupcakes til at tage med på arbejde, da hun har 25 års jubilæum i år.. Sådan mor! :)
Hvis I har et forslag til en slags cupcake jeg bare SKAL lave, så må I endelig sige til.. Vil lave 4 slags og har bestemt 2 slags..
1 med chokolade m. nutella frosting..
1 med gulerod m. mascarpone/lime frosting..

Forslag modtages med kyshånd, da jeg også skal bage cupcakes til på fredag, hvor vi holder fest for de ansatte på gården :)

Weekendens strabasser..

Så er der mandag igen.. Om vi vil det eller ej :) 

Jeg har haft en dejlig, kun lidt travlt weekend, så jeg er heldigvis ikke helt udkørt i dag, men jeg kunne da godt ha brugt et par dage mere :)

Lørdag tog min mor og jeg på hyggetur til Aalborg, hvor vi fik kigget lidt i butikker og så ville vi spise brunch på Café Mundgott, men af en eller anden mærkelig grund, så åbnede de altså ikke, som der stod på nettet.. Vi var ved caféen kl 11.10 og de burde åbne kl 11..
Så vi tog brunch på Café Stygge Krumpen, som jo altid er lækker.. 
De havde lavet brunchen lidt om. Der var ingen rejesalat denne gang, men så var der mere leverpostej - personligt ville jeg hellere have haft mindre leverpostej og så rejesalat :) hehe.. Men brunchen var rigtig god!

Lørdag aften var jeg til indflytterfest hos min veninde, det var hyggeligt og hun bor sammen med 2 drenge, som er rigtig flinke og åbne..
outfittet blev skiftet 3 gange inden jeg kom ud af døren, det har jeg ikke prøvet før - men af en mærkelig grund, følte jeg mig ikke tilpas i noget. Så det blev den altid sikre vero moda kjole. Den er en sikker vinder :) 

Billedet er min venindes,som jeg har beskåret. 

Søndag stod på sove længe og slappe helt af! :) 
Og jeg nød det..
 Jeg havde lavet alle lektierne om fredagen (læs. VILD ungdom hehe) og søndag aften fik vi kigget på et evt. budget. Og jeg må desværre konstatere at jeg bliver nødt til at vente med at flytte. Jeg har desværre nogle punkter på budgettet, hvor jeg ikke kan spare. Så nu slår jeg kold vand i blodet og starter på 1. punkt på listen, som er: Sælg hestene. Det er med ondt i hjertet, at jeg bliver nødt til dette, men det er ikke en realitet, at jeg skal kunne have råd til dem, desværre :( 



Håber I har haft en dejlig weekend og nydt det dejlige vejr! :D