Viser opslag med etiketten Jamie Oliver. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jamie Oliver. Vis alle opslag

lørdag den 10. september 2011

Chicken Korma..


Der var krydderier i luften den anden aften, hvor jeg lavede min første Curry. Jeg fandt opskriften hos Jamie Oliver - alle kan lære at lave mad. Jeg elsker Jamie's opskrifter! :)
Jeg skriver opskriften som jeg lavede den, da jeg halverede portionen.


Korma pasta:
1 fed hvidløg
3 cm frisk ingefær
¼ tsk cayennepeber
1 tsk garam masala
Salt og peber
2 spsk jordnøddeolie
2 tsk tomat puré
1 frisk grøn chili
1 ½ spsk kokosmel
1 spsk malede mandler
1 lille bundt frisk koriander
1 tsk spidskommen
½ tsk stødt koriander
Det hele blandes i en minihakker og blendes til det bliver en jævn pasta. Det kan være nødvendigt at putte lidt vand i, for at den bliver mere medgørlig.

Chicken Korma
4 pers:
500 g kyllingbryst
1 løg
3 cm frisk ingefær
1 dåse(230g) kikærter
Olie til stegning
1 klat smør
1 bundt frisk koriander
1 port. Korma-pasta
200 ml kokosmælk
1 håndfuld grovhakkede mandler
2 spsk kokosmel
Salt og peber

Olie og smør smeltes i en stor, tykbundet gryde hvor løg, ingefær, koriander steges i ca 5-10 min. Derefter tilføjes kyllingbrysterne, der er skåret i tern, samt korma-pasta, kokosmælk, mandlerne, kiksærter, kokosmel og 2 dl vand. Bring retten i kog og lad det simre under låg i ca 30 min. Kig ofte til det, så det ikke sætter sig til bunde eller koger ud.

Basmati ris m. citron, ingefær og gurkemeje.
Basmatiris
1 usprøjtet citron
2 ½ cm frisk ingefær
1 klat smør
Olivenolie
1 stor tsk gurkemeje
Salt og peber
Kog basmati risene efter anvisning på posen.
Riv citronen, skræl ingefæren og riv den fint. Smelt olivenolie og smør i en tyk bundet gryde, når smøret bobler tilføjes citron skal, ingefær og gurkemeje. Pres citronsaften ud over krydderiblandingen og krydre med salt og peber. Ved de kogte ris i blandingen og server. 


Korma pastaen.




Klar til simring :)


Krydderiblandingen til risene.

Server chicken korma m. creme fraiche, mango chutney, mandler og frisk koriander.

Min tallerken - mmmh det var godt! :)


mandag den 29. august 2011

Paella ala Anne & Jamie Oliver ..

Igår tilbød jeg at lave aftensmad, da jeg havde min sidste feriedag inden skolestart og så var jeg fyldt med overskud :)
Så jeg bestemte mig for paella fra Jamie "Alle kan lære at lave mad" - hvor der er mange lækre og nemme retter i.. Og det bedste er at de ikke tager ret lang tid at lave.. Win! Især nu når skolen er sat i gang, for lektier - ja dem mangler man ikke nogen af.. 


Jeg skriver opskriften som jeg lavede den:

  • 4 kylling inderfilet
  • 1 god håndfuld pillede tigerrejer
  • 100 g små rejer
  • 5 skiver bacon
  • 1 bundt persille - hakket
  • 1 løg hakket groft
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stor tsk hønsebouillon i pulverform
  • 1 liter kogende vand
  • olivenolie
  • 1 nip safran
  • 225 g risotto-ris
  • 2 håndfulde ærter
  • citronsaft
  • salt & peber

"Guld trådene" :)

Rettens ingredienser.. 

Kylling, bacon og persille steges af i lidt olivenolie i en tyk bundet pande.. 

Løg og hvidløg tilføjes og steges med i 5 min.. 

Safran og risene tilsættes.. 

Røres rundt i .. Og så tilsættes bouillionen.. Så skal retten simre 10-12 min under låg.. 

Derefter tilsættes tigerrejer og ærter.. et par min. efter tilsættes de små rejer..

Retten er færdig når tigerrejerne er gennemstegte.. 

Aftenens tallerken.. 

Mmmh den her paella er lækker, lækker, lækker!
Jeg ville gerne have haft lidt chorizo pølse i også, men det er der nogle i huset, der ikke kan lide.. Så det må jeg prøve en anden dag.. 

Men ham Jamie, han kan altså godt svinge nogle lækre sager ud af ærmet :)

mandag den 25. april 2011

Pavlova m. bær..

Det var hvad jeg blandt andet bød pigerne på den anden dag..
Opskriften er fra Jamie Oliver's kogebog "Jamies kogebog - sådan bliver du en bedre kok", en virkelig god kogebog efter min mening :)

Marengs:
6 æggehvider
300 g sukker
1 nip salt eller lidt citronsaft
og jeg tilsatte citron skal fra 2 citroner.

hviderne piskes stive og sukkeret tilsættes lidt efter lidt samt citronskal. Der skal piskes indtil du kan gnide en lille klat marengs mellem 2 fingre uden at man kan mærke noget sukker, den skal være fuldstændig glat.
Sæt marengsen på en bageplade m. bagepapir, form den evt i små reder, en stor eller små kys.
bages i ca 1 time ved 130-150 grader (kommer an på hvordan ovnen nu er). Marengsen bliver sprød på ydersiden og blød og sej i midten, sådan kan jeg bedst li den.

Til resten af pavlova - skriver som jeg lavede den:
1 stang vanille
4 dl piskefløde
2 spsk flormelis
1 bakke hindbær
1 bakke jordbær
1 bakke blåbær
1 håndfuld mynte
mørk chokolade

fløden piskes med kornen fra vanillien og flormelis til fløden danner bløde toppe. fordeles ud over marengsen og drys bærrene over fløden, riv den mørke chokolade over og pynt til sidst med mynten.
Mums siger jeg bare! :)

inden bagningen, mønsteret er lavet med en ske,
 hvor jeg gav marengsen et lille "gok", så fik de nogle fine små spidser.
Har ikke et billed med myntebladene, men den ser nu stadig lækker ud, ikk?