Stærkt inspireret af Linn der har en smuk, inspirerende og sjov blog! :)
Da jeg så for godt en uge siden, at Linn havde lagt Fudge ind på hendes blog, så måtte jeg bare prøve det. At jeg helt tilfældigt havde lidt fløde tilbage fra de skønne hindbær Sarah Bernard, jamen så blev det en hurtig beslutning ;)
Jeg valgte dog at tilsætte lidt ristet, saltet mandler for at bryde alt det søde fra den hvide chokolade, så I får opskriften, som jeg lavede den :)
Vanilla-almond fudge:
- 2,5 dl sukker
- 0,5 dl brun farin
- 100 g hvid chokolade
- 1,5 dl fløde
- 0,5 dl lys sirup
- 1,5 håndfuld saltet mandler - groft hakket
Kog sukker, brun farin, sirup og fløde sammen til det bliver en gylden, tyk masse. Der skal røres konstant, så det ikke bræder på. Du kan lave en lille test, for at se om karamellen er klar. Dette gøres ved at komme lidt karamel på en tsk og komme den ned i koldt vand. Hvis karamellen stivner så den kan formes til en kugle, så er den klar. Dette tager ca 10-15 min.
Når karamellen er klar, tag da gryden af blusset. Kom den hakkede hvide chokolade og de saltede mandler ned i karamellen og rør hurtigt. Massen stivner hurtigt, så der skal arbejdes hurtigt :)
Kom fudgen ned i en form med bagepapir. Jeg brugte 1 rugbrødsform og det passede fint til den her portion.
Kom fudgen til afkøling i køleskabet. Når det er koldt, er det klar til at blive skåret ud i mundrette stykker - der må gerne smages efter ;)
Opbevares på køl..
Hvem kunne ikke spise sådan et stykke?
Ja jeg kunne altså godt - og det kunne mine kollegaer også. Dåsen var i hvert fald tom, da jeg mødte ind næste dag :) Dejligt..
3 kommentarer:
Du tryller jo bare helt vildt for tiden Anne ! det ser bare SÅ lækkert ud. MUST TRY ;)
I lige måde Kristine! Jeg har lige set at du har uploadet breakpudding, yum! :)
De er så nemme og lave, så ud i køkkenet med dig ;) hehe.. Jeg skal i hvert fald have lavet en ny portion herhjemme med lidt lakrids i, tror det vil passe perfekt i kombinationen :)
Kære Anne
Har nu lavet dine fudge. - de er lidt for søde efter min smag. Jeg er nok mere til en karamel, der er hårdere i konsistensen. Dit forslag om at tilsætte lidt lakrids er en god ide.
Send en kommentar