søndag den 28. oktober 2012

Lakrids fudge



Da jeg var til eksamen i torsdags, havde jeg selvfølgelig gjort en lille lækker mundfuld klar til mine kollegaer. Både fordi eksamen skulle fejres hvis det gik godt eller trøstes hvis det gik skidt, men også fordi at overspringshandlinger i eksamenslæsningen hos mig altid foregår i køkkenet ;)
Så denne her fudge jeg lavede ville jeg arbejde lidt videre med, jeg var nemlig ikke heeelt tilfreds med den anden. Den var lidt for sød til mig, så der skulle noget saltet til. Som den lakrids-tosse jeg er, så skulle der selvfølgelig saltet lakrids deri! :) 




Til en portion som passer i en rugbrødsform skal du bruge: 

Lakrids fudge


  • 2,5 dl sukker
  • 0,5 dl brun farin
  • 100 g hvid chokolade
  • 1,5 dl fløde
  • 0,5 dl lys sirup
  • 2 tsk rå lakridspulver fra Johan Bülow
  • 1,5 spsk saltet lakridssirup

Kog sukker, brun farin, sirup og fløde sammen til det bliver en gylden, tyk masse. Der skal røres konstant, så det ikke bræder på. Du kan lave en lille test, for at se om karamellen er klar. Dette gøres  ved at komme lidt karamel på en tsk og komme den ned i koldt vand. Hvis karamellen stivner så den kan formes til en kugle, så er den klar. Dette tager ca 10-15 min.
Når karamellen er klar tilføjes begge slags lakrids og der røres godt. Tag panden af blusset og kom den hakkede hvide chokolade ned i karamellen og rør hurtigt. Massen stivner hurtigt, så der skal arbejdes hurtigt :) 
Kom fudgen ned i en form med bagepapir. 
Kom fudgen til afkøling i køleskabet. Når det er koldt, er det klar til at blive skåret ud i mundrette stykker - der skal selvfølgelig lige smages til ;) 
Opbevares på køl.. 






 Kom ikke her og sig du ikke har lyst til en lille bid? :) 






Den her fudge skal jeg helt klart lave igen til juletid. Den er ikke lige så sød/kvalmen som den anden fudge jeg har lavet, og hvis man er til lakrids, så er den altså lige i skabet! :) 

Den passer jo også perfekt som værtinde gave til julearrangementer eller som en ekstra lille ting til en fødselsdag :) 

2 kommentarer:

Peggy G. sagde ...

This fudge sounds so interesting and delicious!

Anne sagde ...

Thanks Peggy! :)
And trust me - they're delicious! :)