torsdag den 8. december 2011

Gulerodssuppe m. pikant ost.




Dette er endnu en klassiker i mit køkken og det har denne suppe været i snart 5 år.. Jeg er vild med gulerøddernes sødme blandet med smagen af pikant ost, som gør den dejlig cremet. Og så er denne suppe en af mine "all time slankeretter" :)
Inspiration for suppen stammer fra en af DDV's bøger - Spis Dig Slank 2. Jeg har stort set alle bøgerne og har ofte fulgt DDV, men at følge deres program slavisk synes jeg ikke er optimalt, men det er en anden snak :)

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den, men mængden er lidt usikker, da jeg bare putter en masse grønt i og så tilpasser vand derefter :)

Gulerodssuppe 3-4 pers:
  • 400 g reven gulerødder
  • 1 løg
  • 1 porrer (brug endelig det grønne = mindre spild og mere tekstur i suppen)
  • 2 hønsebouillonterninger
  • 7 dl vand
  • 200 g mager pikant ost
  • salt & peber.
Opløs bouillonterningerne i vandet. Svits de revne gulerødder i lidt af bouillonen, hvorefter porrer, løg og resten af bouillonen tilsættes. Koges i ca 5-6 min - eller indtil grønsagerne er møre. Tilsæt tilsidst osten og rør den helt ud. Krydre med salt og peber og jævn evt. suppen med lidt jævning, til suppen får den konsistens I ønsker :) 
Server som den er for den helt mager udgave eller spis lidt brød til, hvis I mangler lidt fylde.. Der er massere af protein i form af osten.. 

7 kommentarer:

J'adore blog sagde ...

Rigtig fin blog u har :-) Du skal være velkommen til at kigge forbi min blog hvis du har lyst :-)
http://jadoreblog.dk/

Maj sagde ...

Øj Anne - den ser jo mega lækker ud den suppe, det kunne da godt være man lige skulle afprøve den! Elsker bare suppe:D

- Maj :)

Charlotte sagde ...

Ork den ser god ud :P Var det den vi fik på Vittrup Efterskole dengang?

Malene uden R sagde ...

Mmmmmh den skal da vist afprøves!
Dejligt med bloggere som også er vilde med suppe :)

Sussi sagde ...

Den må jeg prøve en dag :) Ser lækkert ud!

Anne sagde ...

Hej J'adore :)
Tusind tak for dine søde ord.. Du kan tro jeg vil kigge forbi din vej :)

Hej Maj :)
Jeg synes helt klart du skal prøve den.. Hvis man ikke er til pikant ost, så kan man bare bruge naturel light :) Jeg er virkelig også fan af suppe!

Hej Charlotte svesk :)
Nej det er ikke den fra efterskolen.. Den fra efterskolen var der intet light over ;) Men de minder meget om hinanden, bare uden fløde og fed ost :)

Hej Malene :)
Jeg synes også det er skønt at vi er nogle bloggere, som er hel vilde med suppe, for så får man lige udvidet sit suppe-retoire :)

Hej Sussi :)
Jeg synes helt klart at du skal prøve den, den er virkelig lækker og så fik jeg mange blikke i dag på arbejde af misundelse af min suppe-madpakke :)

Helle sagde ...

Jeg laver denne suppe med gulerødder og kartofler :)
Svitser først løg og hvidløg i olie i en gryde, hælder revne gulerødder og skårne kartofler i, rører det rundt. Tilsætter 1 liter kogende vand med grøntsagsbuillon og smider derefter en halv pakke Pikant i. Det kunne du også prøve, det er super lækkert!