lørdag den 26. november 2011

Du ved at ..

du er stresset når:



  • Du har dine 2 ynglings magasiner; Woman og Mad! som ligger uåbnet og har gjort dette i over 1 uger!
  • Du har tøj som ligger i poser m. prismærke, som ikke er blevet pakket ud endnu.
  • Ens tøjskab er MEGET uorganiseret, som ellers plejer at være MEGET organiseret.
  • At der er vasketøj over det hele..
  • At du burde vaske strømper, da du stjæler strømper fra din mor.
  • At den opgave du skal aflevere på mandag fylder alt i din eneste friweekend længe. 
  • At du har 7 opskrifter du vil blogge om, men bare ikke har tiden til at få det gjort. 
  • At du ikke får trænet, selvom du lige har købt 3 mdr. for 850 kr fitness!
  • At du får alt for lidt søvn(5 timer hver nat) og alt for lidt kvalitetstid med dejlige mennesker. 
Åh hvor er jeg en smule stresset og en smule MEGET dårlig blogger, men på mandag kl. 9 aflevere jeg en seminar opgave og skal fremlægge den på torsdag og så håber jeg, at jeg kan få styr på mit hoved bagefter :)
I er ikke glemt søde læsere og jeg har massere af guf i ærmet til jer.. Så jeg håber I stadig er her efter opgaven :)




torsdag den 24. november 2011

Og VINDEREN ER....

Linebinevaskemaskine! 



Stort tillykke, jeg sender dig en mail, så jeg kan få pakken sendt afsted :) Og Line blev trukket via. random.org. Jeg håber du bliver glad for gaverne :)
Og tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer, I kan tro, at jeg vil benytte mig af dem - bl.a vil jeg gøre lidt ved layouttet, finde evt. ugens opskrift og måske fortællle lidt mere om mit afrikanske eventyr :)
Jeg har bare lige en opgave som skal overståes og så er jeg klar til at blogge - det er også derfor der har været så stille her. Er lige startet i klinik på Dronninglund sygehus og så er der 450 ukendt, selvvalgt litteratur jeg skal have læst samt 1 opgave, som skal afleveres på mandag.. Stress - ja lidt :)
Ikke desto mindre fik jeg min eksamenskarakter igår på modul og det gik strålende :) Ja, karakteren kunne ikke have været højere, skønt! :) Og så var jeg da også til et "lille" chokolade kursus på Food College igår, men mere om det en anden dag! :)




True Random Number Generator  8Powered by RANDOM.ORG

mandag den 21. november 2011

Rødbedesalat med feta..

Til fødselsdags buffét havde jeg lavet en lækker efterårssalat, som er gået hen og blevet en klassiker i mit køkken i denne årstid. Den smager rigtig dejligt og mætter godt. Og så passer den til stort set al slags kød, men fisk tror jeg ikke egner sig dertil.. 
Opskriften kommer her.. 

Rødbedesalat med feta ca 6 pers.
  • 750 g rødbeder
  • 2 æbler
  • 1 dl appelsinsaft
  • 1/2 dl balsamico
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 bdt spæde salatblade
  • 200 g feta eller gedeost
  • 1/4 dl ristet græskarkerner
  • 2 fed hvidløg
  • honning
  • salt og peber
Rens rødbederne og kog dem i ca 20 min i let saltet vand og smut skindet af. Skyl rødbederne hurtigt i koldt vand og skær dem i ensformede mindre stykker.
Skræl og skær æblerne i tilsvarende stykker. Læg rødbeder og æbler i en marinade bestående af appelsinsaft, balsamico, honning, fint snittet hvidløg, olivenolie og salt+peber. Lad dem trække i minimum 1 time. Hæld marinaden fra inden servering og bland salatblade sammen med dem. Drys feta og græskarkerner over og server.. 


Det er helt klart en salat som egner sig rigtig godt til svine og kylling kød og så er den jo også et rigtig godt vegetarisk alternativ på buffén :) Og hvis man vælger den mager feta eller helt undværre den, så er den også lækker og sund :)

KOM, KOM, KOM..

Sidste chance for at deltage i min give away er i AFTEN kl. 18.00!
Så kom, kom, kom og meld jer til! :) 


I hører mere fra mig senere, hvor jeg poster en lækker salat med rødbede, æble og feta - en efterårs salat som er blevet en klassiker i mit køkken i denne årstid.. Så Please stay tuned :)

Og lige nu skal jeg skynde mig ud i køkkenet.. Har en appelsin/marcipan tærte i ovnen til min kære mor, som fylder 47 i dag.. TILLYKKE Momse <3

søndag den 20. november 2011

Chocolate macarons..


Disse skønheder var en del af desserten til min fødselsdag med damerne - og de var SÅ lækre.. Det var mit første forsøg i macarons og det gik udover alle forventninger. Igen har jeg været inspireret af Anne au Chocolat..


Ingredienser:
  • 80 g æggehvider (2-3 stk), stuetempererede
  • 200 g flormelis
  • 20 g sukker
  • 100 g mandelmel
  • 15 g kakao
Jeg valgte at læse rundt på en masse forskellige engelske blogs, hvordan macarons skal laves og jeg brugte nok fra start-slut ca 1 time, men det var virkelig tiden værd! 
Bland flormelis med mandler og kakao og si blandingen i en skål. 
Pisk hviderne indtil de næsten er helt stive, tilsæt sukker og pisk videre til helt stift eller til du kan tage en lille klat mellem fingerne og der ingen sukker "gryn" er at mærke. 
Fold lidt af mandel mel blandingen i af gangen, fold ikke for hårdt og for mange gange, det skal være en fin balance, så det hele lige er vendt sammen. 
Sprøjt massen ud på en bageplade med bagepapir i ens størrelser, tegn evt. små cirkler på bagepapiret og så vend det om, og sprøjt ud efter dem. Lad de ubagte macarons tørre i 15-20 min inden de bages ved ca 150 grader i 10-15 min (varme og tid afhænger selvfølgelig af ens ovn)
Lad de bagte macarons hvile inden de tages af pladen.

Jeg fyldte mine macarons med 2 slags chokolade ganache. En lys og en mørk. 

Mørk chokolade ganache:
  • 100 g chokolade 70 %
  • 100 ml  fløde
Bring fløden i kog og smelt den hakkede chokolade deri. Køl helt af og pisk cremen let. 

Lys chokolade ganache:
  • 100 g lys chokolade
  • 100 ml fløde
Bring fløden i kog og smelt den hakkede chokolade deri. Køl helt af og pisk cremen let.



Jeg havde tegnet op, men synes de blev for store og det var faktisk meget nemmere uden formen.. 



fredag den 18. november 2011

Outfit fra fødselsdagen ..


Sidder og er ved at gøre mig klar til at indtage Café Stygge i Aalborg. Min dejlige veninde, Helene, lander med KBH flyet kl 19.40, så Maria og jeg vil hente hende, hvorefter den står på ultra veninde hygge.. Ih hvor bliver det skønt..

Men inden jeg drager ud i mørket, så får I lige lidt spam billeder fra fødselsdags outfittet :) Min skjorte er ny og er fra Selected Femme og i silke blødt stof :)
Frisyren er ny og tror jeg skal øve mig noget mere i det, mine krøller har en FÆL udgroning, men pengene går til julegaver i stedet for krøller - mon ikke familie og venner er glad for den beslutning? ;)









Øjen make-up er en slags smokey eyes jeg lærte på kursus med Clinique, det er super nemt og har en fedt effekt, når øjene er åbne :) 


Men nu vil jeg skynde mig at tage et par outfit billeder og så spurgte afsted mod veninde kvalitet :)

Og forresten: Hvor er det skønt at se så mange nye læsere! :) Velkommen til alle sammen og jeg er super glad for alles deltagelse i min give away - I er super! :)

onsdag den 16. november 2011

Fødselsdags lagkage..


Denne lækre bombe som fejede benene væk under pigerne.. Ja den var så god, at der var en som spurgte, om det var muligt at få en kage-orgasme, fordi den var så god.. Sikke en kompliment! 

Kagen er inspireret fra Anne au Chocolat og opskriften er magen til hendes. Synes hende kage var så super flot og har villet lave den længe, så TAK Anne! :)


Til chokoladebundene bruges:
  • 300 g sukker
  • 50 g kakao
  • 300 g hvedemel
  • 2 æg
  • 75 g smeltet smør
  • 1 tsk natron
  • 1tsk bagepulver
  • Saft og skal af 1 øko appelsin
  • Ca 3-4 dl kærnemælk
Jeg piskede æg og sukker luftigt, hvorefter det smeltede smør blev tilsat. Derefter kommes skal og saft fra appelsinen i, samt skiftevis siet mel, bagepulver, natron og kærnemælk, til dejen er ens artet. 
Bages i en smurt spring form efter ønsket størrelse på 150-175 grader i 45-70 min (kommer an på størrelse af formen, mærk efter med en kødnål)

Tobleronecremen: laves ved at koge 1/2 l piskefløde og smelte 300 g toblerone deri. Det skal stå koldt min 4-6 timer og piskes stift.
Hindbærmoussen: er 4 dl piskefløde, der piskes meget stift og blandes med 500 g moste hindbær og evt vanille.

Kagen må meget gerne bages dagen inden og opbevares i køleskab, så er den nemmere og flække. Jeg flækkede min kage i 3, hvor jeg kom tobleronecreme på den nederste bund, hindbærmousse på det andet låg og på toppen. Siderne blev smurt op med tobleronecreme så chokoladerørerne kunne sidde fast.
Jeg har pyntet toppen med jordbær, hindbær og blåbær, men andre bær kan sagtens bruges.. 


Nom nom nom ..