søndag den 30. september 2012

Salat af grillede asparges, gorgonzola og valnødder


På sidste uges madplan var den her salat på menuen og den var ikke dårlig! :) Hvis man er til gorgonzola, så vil jeg anbefale dressingen til også. Hvis man er, som jeg, stadig en "nybegynder" i gorgonzola-verden, så vil jeg erstatte den her dressing med en olie-eddike, hvis man gerne vil have dressing til :)
Opskriften er fra Gordon Ramseys kogebog - Fastfood med god samvittighed.
Jeg har dog lavet få ændringer, så I får opskriften, som jeg lavede den..


Salat af grillede asparges, gorgonzola og valnødder 1-2 pers



  • 1 bundt friske, grønne asparges
  • 50 g Gorgonzola - jeg brugte Dolce gorgonzola
  • 2 håndfuld frisk salat - jeg brugte en slags iceberg fra haven
  • 50 g halve valnødder - ristet
  • Salt og peber


Til dressing:


  • 30 g gorgonzola
  • 2 tsk dijonsennep
  • 1 spsk olie - evt olivenolie
  • 1 spsk vand
  • evt lidt honning


Knæk bunden af aspargesene, skær aspargeshovedet af og skræl/skær resten i lange skiver. Vend dem i lidt olivenolie, salt og peber. Opvarm en grillpande/pande og steg aspargesene i 5-8 min til de er møre.
Smuldr de 30 g gorgonzola og bland det med vand, sennep, olie og evt honning til en lind dressing.
Anret salaten på en tallerken eller et fad. Kom de lune asparges oven på, smuldr de 50 g gorgonzola over aspargesene. Kom de ristede valnødder på og top salaten af med dressingen. 






Salaten passer rigtig godt som den er, hvis man vil have et let aftensmåltid. Hvis du synes der mangler et stykke kød til, så vil jeg helt klart synes, at salaten passer til kylling eller oksekød.






lørdag den 29. september 2012

Lørdagens frokost består af ...


En lækker valnødde bolle fra Penny Lane - dig kun en halv, som er skåret over igen, nøj du får meget brød for pengene hos Penny Lane! :)
Den lækre bolle forenes sammen med salat, æg og rejer. Dertil en Café Latte :)



Hindbærflødebolle og lakrids-marcipan stang fra Fru Rønne :)


En fantastisk film er sat på dvd'en. En film som fortæller den sande historie om en racistisk, hvid sydafrikaner, som bliver ansat til at vogte Nelson Mandela ude på Robben Island.
Historien om Sydafrika kender vi vel alle, men film som denne og Invictus er gode til at sætte noget perspektiv på, hvordan landet var både under Apartheid og efter. 





Min lørdag startede ud med Stepfit kl 9.30 - dejligt at starte weekenden ud med at give den gas til højt musik :) Jeg har dog ikke sovet ret meget, da min nabo holdte fest og vores vægge er ikke særlig lyddæmpende. Øv - det er faktisk så lydt, at jeg kunne høre de fleste af deres samtaler, men det var de nok ikke klar over :P
Efter step listede jeg ned i byen. Vil ind og se om Fru Rønne kunne lokke - og det kunne hun ;) Jeg kom hjem med en ny portion rå lakridspulver og ville have haft hindbærpulver fra Aalborg chokolade, men det var udsolgt, desværre. Med hjem kom også pufsukker og de to lækre sager fra billede 2 :)
Og Bahne lokkede med flotte greb til køkkenskabene, så nu står køkkenet snart færdigt - og det betyder jo, at I snart må få det at se :) Synes det er ved at være fint ift. hvad mine muligheder er med så gammelt et køkken :)

Nu vil jeg vende næsen mod filmen og nyde lørdagen :)

Hvad laver I på denne solrige lørdag? :)


fredag den 28. september 2012

Brylluppet i billeder

 Smuk rose + salmebog


Der bliver sagt "ja" til hinanden

 Tøjet fra vielsen - kjolen er gulvlang og det er en sort blazer


En del af deres bryllupskage, som Marie's veninde har lavet


LÆKKER buffet - som bla. bestod af krondyr, kylling-fenikel salat og bulgur-chorizo salat


Yuuuuumm


Emnet "grønt og natur" er virkelig gennemført hele dagen


Smukke detaljer med roser hist og pist. Her ses nogle ved alt det lækre frugt


Tøjet til om aftenen - kjolen er fra Asos


Min skøre bror og hans kæreste



Forrige weekend stod i kærlighedens tegn og det var smukt. Jeg har flere billeder, men det bliver dem her I får at se :)
Maden fra om aftenen fik jeg ikke taget billeder af, da jeg sad sammen med nogle, som jeg er ret sikker på, vil synes jeg er underlig, fordi jeg hiver kameraet frem og tager billeder af maden og ikke det lykkelige par ;)


Men hvor er sådan en dag dog bare ren og skær magisk! 


onsdag den 26. september 2012

4 forskellige aftensmåltider



Så er onsdagen ved at være ovre og det gør mig ikke noget. Jeg har gået med en bragende hovedpine hele dagen og det gør altså noget ved mit humør! Så i praktik var jeg ikke dagens solstråle, træning er ikke blevet til noget og aftenen bruges på at spise lidt suppe og sætte en film på. Hovedpinen er ovre, men jeg er bare så træt efter sådan en dag..
I får 4 shoots fra nogle ret så lækre aftensmåltider - hvis I vil have opskrifterne, så sig endelig til :)



 Stegt kylling med rødbedesalat


 Svinekotelet m. tomat+mozzarella ost. tilbehør: Tzatziki og rødbedesalat


 Stegt kylling m. ovnbagt broccoli og sesam-stegt glaskål med soya


Laks m. nye danske kartofler, sauteret spidskål og hollandaise sauce



Ynglingsmåltider af de overstående her er enten kylling med rødbedesalat eller den ret med koteleten - kan ikke helt vælge :) Koteleten blev iøvrigt super mør og saftig med tomatskiver oven på.. 
Fælles for alle retter er at de er ret kalorie-lette. Hollandaise saucen er kun lavet på pulver+skummetmælk, fetaen + mozzarellaen er light.. 

Hvilken ret synes I lyder bedst? :)

tirsdag den 25. september 2012

Madplan uge 39


Det går stille og roligt med madplan - jeg overholder dem ikke helt til punkt og prikke, fx har jeg endnu engang rødbedesalat m. gedeost på programmet, som jeg ikke har fået lavet endnu. Men i denne her uge vil jeg altså lave det, nu skal det være :)


Madplan uge 39



  • Mandag: kyllingbryst med rosenkål-bacon (rest fra søndag)
  • Tirsdag: Kalvekotelet m. rodfrugter
  • Ondag: Kylling med friske, grønne bønner - måske i en omgang bønne-tomat-rødløg salat
  • Torsdag: Svampe-suppe
  • Fredag: Svampe-suppe
  • Lørdag: Rødbedesalat m. gedeost (er til fødselsdag fra kl 14, så det skal være noget let)
  • Søndag: Åben endnu

Jeg fandt 2 flotte kalvekoteletter i Føtex til nedsat pris igår - de kostede kun 35 kr og så skulle de med hjem. Ellers har jeg handlet for ca 300 kr og var løbet tør for en del dagligdagsvarer, så synes jeg har gjort det billigt. Der er i hvert fald Letta, æg, saft, grov nudler og danskvand på depot igen og fik handlet 400 g hvid chokolade til et lille projekt, og det vejer også tungt i regnskabet :)

Ellers skal der bages rugbrøds-stykker til madpakken, så kan jeg klare mig lidt igen :)



mandag den 24. september 2012

Why so quiet dear



Privatlivet puster i baggrunden og bloggen svinger til siden. 

Blev for et kort øjeblik siden færdig med en opgave, som skal afleveres for at kunne gå til eksamen. Arbejder bedst under pres, så det er ikke unormalt at jeg først er færdig nu, selvom det godt kan være lidt stressende :)

Så hvad er der sket siden sidst? :)

Weekenden har stået på et fantastisk bryllup for min fætter og hans kære Marie - det var en dag i kærlighedens tegn og de gav udtryk for, at dagen var perfekt - og kan godt forstå dem!
Marie var smuk i hendes lange, flotte kjole og Christian bar flot "deres" farve - nemlig grøn.. 

Anne her, hun bar først en lang, mørke grøn kjole med træsmykker til. Om aftenen fik jeg en kobolt blå guldlang kjole på og håret sat i en donut med små perler omkring - tror vist I skal have et par outfit billeder, selvom det er en madblog nu - men I får et indlæg med smukke billeder fra brylluppet :)
Og så nåede jeg også mit eget lille personlige mål inden brylluppet mht kost og træning - ikke tosset! :)

Og og og - så er køkkenet blev malet, som jeg fortalte om - det eneste jeg mangler nu er nogle nye greb og så have fyldt skabene igen - billeder af køkkenet kommer snarest.

Men nu - i seng :)


fredag den 21. september 2012

Guide: How to poach an egg


En lille mini-guide til hvordan du pocherer et æg. 
Der er mange måder at gøre det på, men det her er den metode, som fungere godt hos mig..


Kom vand i en gryde, gerne 1-1 1/2 L vand. Kom lidt eddike i vandet, jeg hælder bare eddike ud i 1 sek, men brug ca 1-2 tsk. Vandet skal kun lige koge, sådan små boble, det må ikke koge vildt!


Brug en ske til at lave små hvirvler i vandet, så den danner en fin midte af en hvirvl :)


Så kommer du ægget ned i hvirvlen. Jeg slår altid mit æg ud i en lille skål og så er det nemt og hælde ned i vandet. Ægget skal være så frisk så muligt, så sætter hviderne sig bedre..


Du kan tage en ske og fold hviderne sammen hvis det er nødvendigt. Der vil være lidt "flimmer" af hviderne i toppen af vandet, som sagt så æggets friskhed stor betydning.
Pocher ægget i 3-4 min og så er det klar til spisning :)




Og med sådan et pocheret æg, kan du lave denne lækre ret..
Det er slet ikke så svært at pochere et æg, så det er bare med at komme ud i køkkenet og sætte i gang ;) 

tirsdag den 18. september 2012

Veggie-chickpeas Curry



I sidste uge var denne vegetarret på madplanen og den er så nem og lave, mætter godt og er billig i både kcal og penge ;)
Du kan i princippet komme det i du vil, så jeg tog bare en ordenlig røvfuld grønsager ud af køleskabet, kikærter og kokosmælk. I får opskriften som jeg lavede retten, men det er en "slump" ret, men det passer jo også perfekt ind i fx Stop spild af mad..

Veggie-chickpeas curry


  • 1 blomkål
  • 3 stilker bladselleri
  • 4 tomater
  • 4 gulerødder
  • 2 løg
  • 1 rød/grøn chili
  • 10 cm revet, frisk ingefær
  • 1 dåse drænet kikærter
  • 3 små dåser (ca 500g) kokosmælk light
  • 1 L vand
  • 2 grønsagsbouillion terninger
  • Krydderier: Jeg brugte; Salt, peber, stødt chili og garam masala
  • 1 tsk maizena + lidt vand til dette
  • 3 tsk rød curry paste
  • Tilbehør: Brune ris, kokosmel og evt et fladbrød/pandebrød

Snit grønsagerne i mellem/grove stykker.
Riv ingefæren. Snit chilien. Dræn kikærterne og kog 1 L vand.
Så er du klar til at gøre hele retten klar og spare tid i den sidste ende, når man har gjort det hele klar :)
Svits chili, ingefær og løg i lidt olie. Tilsæt alle grønsagerne, kikærterne, kokosmælken, vandet og bouillionen. Krydder med salt, peber og garam masala.
Lad dette koge i ca 30-40 min, Smag til og tilsæt evt flere krydderier :) Jævn til sidst retten med 1 tsk maizena der er rørt op i lidt vand. 

Spis retten med lækre brune ris til..
Hvis I er interesseret i det, så kan I se hvor mange kcal der er i min portion, som består af:

100 g kogte, brune ris = 152 kcal
350 g curry = 155 kcal
5 g kokosmel = 34 kcal

I alt = 340

Det vil sige, at i 100 g curry er der KUN 44 KCAL!! 
Fordelt på:
  • Kulhydrat: 53 %
  • Protein: 15 %
  • Fedt: 32 %

Fedtet kommer primært fra kokosmælken eller er det fint fordelt :)


mandag den 17. september 2012

Madplan uge 38



Så er endnu en uge gået og som jeg havde forudset, så holdt madplanen altså ikke helt stik. Jeg fik aldrig lavet kotelet m. rosenkål eller rødbedesalat m. gedeost. Heldigvis kan alle ingredienserne holde sig længe, så de må laves i næste uge igen, da jeg i denne uge er ved og få ryddet godt ud i køleskabet - ja målet er at jeg kun skal købe 2 L skummetmælk + 1 pakke pålæg, og tror at det kan gå :) Ugen bære præg af at retterne skal være nemme, kalorielette og helst indeholde mango, chili og ingefær, da jeg lige har købt dette og skal helst bruges, inden det bliver for blødt/rynket.. 

Madplan uge 38

  • Mandag: Lun kyllingesalat m. karry, mango og grov pitabrød
  • Tirsdag: Lun kyllingesalat m. karry, mango og grov pitabrød
  • Onsdag: Cremet wok m. tigerrejer og mango
  • Torsdag: Cremet wok m. tigerrejer og mango
  • Fredag: Kotelet m. bagte rodfrugter
  • Lørdag: Marie og Christian's bryllup <3
  • Søndag: Rester, rugbrød eller havregrød - køleskabet er nok MEGET tomt på dette tidspunkt ;)

Ugen står på hele 2 nye retter, som skal prøves - det er mandag + onsdag retterne som er nye, men tror de kommer til at falde i god jord hos mig :) 

søndag den 16. september 2012

Eggs Florentine - Danish way



En skøn morgenmad blandet mellem to stile, men resultatet blev rigtig lækkert :)
En traditionel Eggs Florentine er med engelsk muffin i stedet for rugbrød, som jeg har brugt her. Men rugbrødet passer super hertil.
Så for at lave en Eggs Florentine - Danish way skal du bruge: 

  • 1 skive rugbrød - gerne ristet
  • Sauteret spinat
  • Pocheret æg
  • Hollandaise sauce


Rist rugbrødet, så det får en lækker sprød skorpe..
Pochér ægget, der kommer en god vejledning til dette :)
Sauter spinaten sammen med lidt smør og salt, hæld væden fra, når det er færdigt.
Saml nu det lækre måltid, ved at bruge rugbrødet som bund. Derefter spinaten på, ægget oven på spinaten og top det af med en lækker, varm hollandaise sauce. (Jeg havde en rest hollandaise fra aftenmåltidet dagen før - jeg har brugt Knorr's blandet med skummetmælk). Krydr med salt og peber på toppen og VELBEKOMME! :)





 Det smager simpelthen bare så lækkert! :)
Og når man først har fået for hånden at lave et pocheret æg, så går det som en leg :) Og et pocheret æg smager rigtig dejligt, det kan nemt gå hen og blive en favorit måde at tilberede et æg på .. 

Dagen igår stod på polterabend, som var rigtig hyggeligt! :) Jeg håber, at den kommende brud havde en skøn dag, som stod på uventet udfordringer pga aflysning af aktivitet, men vi fik arrangeret noget andet, og det blev også rigtig sjovt! :)
Senere på aftenen tog jeg til en sød venindes fødselsdag, men jeg var så brugt, så tog hjem ved halv 12 tiden.
Og i dag er jeg hvalpe-passer for den dejligste lille klump hvalp på 5,6 kg! :)
Mine forældre har fået en ny, dejlig hund efter vi mistede Taita for 1 mdr siden. Det er samme race, samme farve og samme navn - nogen synes måske det er for tidligt eller lidt underligt, at den har fået samme navn, men vi er alle forelsket i navnet og det er det helt rigtige, at de har fået en ny hvalp - heldigt at der var en tilbage i et kuld så hurtigt!
I bliver selvfølgelig snart introduceret for den nye charmør :)

Rigtig dejlig søndag til jer - og næste søndag, så prøv og kaste dig ud i Eggs Florentine på den danske måde, det er et rigtig luksus måltid, perfekt til en søndag :)


lørdag den 15. september 2012

Busy saturday




Godmorgen :)
Jeg har været oppe siden halv 6, for at gøre klar til polterabend, men så skete der desværre en aflysning af en aktivitet - ØV! Så nu skal vi først mødes kl 9 i stedet for kl.7, rigtig træls, men der er ikke noget af gøre ved det - kunne ellers godt have brugt 2 timers ekstra søvn, da jeg skal til 23 års fødselsdag i aften. Øj det bliver en lang dag.. 

Nu vil jeg pakke tasken med lækre cookies og svampede chokoladeboller, så kan vi i hvert fald klare den søde tand i løbet af dagen :)

Håber I får en dejlig lørdag :)

fredag den 14. september 2012

SU-venlig sushi - som endda ser smukt ud og smager fantastisk




Luksus for mig kan helt klart være en portion ultra lækker sushi fra SushiSushi eller Karma Sushi i Frederikshavn, men da det ikke helt passer så godt ind i min økonomi, ja så må man lave sin egen lækre sushi :)



De her 2 slags er med: 

1: dåsetun rørt med chilimayo, agurk, avocado og caviart
2: røget laks m. philadelphia, agurk, avocado og caviart.
3: Da der var ris tilbage, så valgte jeg at lave 2 nigiri m. avocado og 1 m. mango




Jeg ligger et indlæg ind med hvordan jeg laver mine sushi ris og hvor meget ris + fyld jeg kommer på, for at få dem i denne størrelse og få dem pænt lukket :)



Nu vil jeg hoppe ud i køkkenet og kreere en forhåbentlig lækker fredagssalat sammen. Jeg er næsten lige kommet hjem fra træning, da dagen i morgen står på polterabend + fødselsdag, så der bliver ikke tid til træning.
Og så har jeg fået bagt chokoladeboller + cookies til i morgen - men mon ikke chokoladebollerne skal smages til i aften? ;)

torsdag den 13. september 2012

Lækre kyllinge-deller & mormorsalat


Så kommer der et lille pip fra mig igen. Igår blev ikke til et par indlæg, da jeg slet ikke var hjemme fra kl 6.30-22.30 og så var jeg altså for træt til at blogge, og det er nok de færeste af jer, som tjekker blogs omkring kl 23 ;)

Igår var jeg i biograf og se Magic Mike med en kær veninde. Inden filmen fik vi lækker mad på restaurant Kamii i Hjørring - yum de kan lave sushi og nudler! :)




Men nu til den her lækre aftensmad :)
Den blev kreeret for vel godt 3 uger siden. Jer der følger mig på Instagram (Annforfann), så jeg uploadede den her ret - det smager bare SÅ lækkert :)
Kyllingefrikadellerne kan spises til salat, kartofler, rugbrød eller burger - de er ret så lækre i madpakken :)
Jeg lavede dem lidt på slump, men tilpas krydderierne efter jeres smagsløg, så kommer det til at gå som en leg :)

Kyllingefrikadeller: ca 15 stk


  • 400 g kyllinge fars
  • 2 forårsløg
  • 1 æg
  • 1 1/2 dl havregryn
  • Chili pulver
  • 2 fed hvidløg
  • Salt & peber
  • Hakket frisk persille
  • Evt fint hakket rød peber


Snit forårsløgene fint.
Bland alle ingredienserne sammen og krydder dem godt, da kyllingekød godt kan være noget fersk. Hvis du har mod på det, så "smag" på farsen om den mangler krydderier - lad dog være med at synke farsen. 
Jeg plejer og stege frikadellerne i lidt becel på en meget varm pande, så de får en fin stegeskorp, hvorefter de få 15 min i ovnen ved 175 grader.


Mormorsalat: 2 pers



  • Iceberg salat - så meget du/I kan spise
  • 1 dl fløde
  • 1-2 tsk sukker
  • 2-3 tsk citronsaft


Rør alle tre ingredienser godt sammen og skyld salaten godt. 
Hæld dressingen over salaten, men gør det først lige inden du/I skal spise, ellers bevare salaten ikke sin sprødhed :)









Jeg bruger gerne bredbladet persille hvis jeg har det, det ser så fint ud ift. kruspersille :)

tirsdag den 11. september 2012

Madplan uge 37

Godmorgen :)

Så er det tid til endnu en dag og endnu en ny madplan. Madplan er stadig rimlig nyt for mig, men det fungere faktisk ok. Det kommer forhåbentlig til at spare penge i den sidste enden og projekt "tøm fryser" bliver lidt mere overskueligt på denne måde :)

Jeg er startet i praktik igen, denne gang står den på social-psykiatrien og i dag er min første "rigtige" dag. Så aftensmaden skal være nemt og gerne en med madpakke-potentiale ;)

Madplan uge 37


Mandag: Veggie-Chickpeas curry m. brune ris
Tirsdag: Veggie-Chickpeas curry m. brune ris
Onsdag: Biograf + spisning på Kamii
Torsdag: Salat af grillede asparges fra Gordon Ramsay
Fredag: Veggie-Chickpeas curry eller rødbedesalat m. gedeost fra Gordon Ramsay
Lørdag: Polterabend + en venindes fødselsdag om aftenen.
Søndag: Rester eller svinekotelet m. stegt rosenkål/bacon.

Madplanen er præget af en ordenlig portion vegetar curry, som jeg fik bikset sammen igår - havde i hvert fald gang i den store gryde ;)
Og så fandt jeg 4 koteletter til 20 kr igår. Og i sidste uge fandt jeg friske, grønne asparges til 10 kr. Det er en meget billig maduge, hvis man trækker kamii og polterabend fra. Selvom jeg ikke rigtig har penge til det, så synes jeg også det er vigtigt, at pleje veninder + familie, så jeg tager gladeligt afsted i biograf og til polterabend - så må jeg bare leve det strammere i næste uge :)
Har heldigvis så gode nogle forældre, som har en have fyldt med grønsager og altid en hjælpende hånd med lidt kød eller æg, så jeg kan bestemt ikke klage..

mandag den 10. september 2012

Osso buco - summer edition - perfection!




I dag skulle eftersigende være den sidste sommerdag, så denne opskrift passer perfekt ind til i dag. Du kan lige nå og lave den skønneste osso buco fyldt med sommersmag, inden vi går over i efteråret og de "tunge" simreretter.
Opskriften klippede jeg ud af en Føtex reklame for laaaaaaang tid siden og samme uge fandt jeg 2 stk kalve occo buco stykker til ingen penge, da der var sidste salgsdato på. Wup, ned i kurven med dem og hjem i fryseren. Her i ugen blev det så endelig tid til at afprøve opskriften og det blev så lækkert! Jeg halverede opskriften fra bladet, men tilsatte endnu flere grønsager for mere fylde. Det er en ret som skal simre i min 2 timer, så start i god tid, jo længere retten simre - jo bedre :)
I får opskriften som jeg lavede den:

Occo buco - summer edition 2 pers


  • 2 stykker osso buco - jeg brugte fra kalv
  • 2 dl hvidvin
  • 1/2 dl hyldeblomstdsaft - koncentreret
  • 1/2 L kalve/okse bouillon - jeg tilsætte lidt mere vand.
  • Skal af 1/2 appelsin
  • Saft af 1 appelsin
  • Skal af 1/2 citron 
  • 2 løg
  • 4 stilke bladselleri
  • 3-4 gulerødder
  • 1 æble, skrællet
  • 2 spsk hvedemel
  • Salt & peber


Tilbehør:

  • Persille
  • Kartofler
  • Evt godt brød



Grøntsager og æbler skrælles, rengøres og skæres derefter i rustikke, mundrette størrelser. Læg derefter grøntsagerne og skallen fra appelsin + citron i bunden af en stor, tykbundet gryde og vend hvedemelen deri, så grønsagerne er vendt godt i melet. 
Skær små snit ned langs kanten på senen af osso bucoén, krydr dem med salt&peber og svits stykkerne på en pande med lidt olie på - cirka et par minutter på hver side. Den stegte Osso buco kommes oven på grøntsagerne og der tilsættes hyldeblomstkoncentrat, hvidvin, appelsinsaft og fond. Retten skal nu stå og simre i cirka 2-3 1/2 time, til osso bucoén er mør. Det kommer an på hvor stor en portion du laver og om det er kalve eller okse osso buco du bruger. I starten hvor retten simre, kan det være at du skal fjerne lidt "skum", som danner sig - det kan være urenheder fra kødet. Inden serveringen fjernes det overskydende fedt, hvis der er noget.

Server retten med nye, danske kartofler, hakket persille og evt. et godt stykke brød, til at suge noget af den lækre sovs :)















Den her ret smager så englene synger! :)
Det er helt klart en ret, som jeg vil lave igen, inden efteråret for alvor sniger sig ind på os, for den kan lige bringe lidt sommer til os for en stund :) 




fredag den 7. september 2012

Strawberry & cream scones

Denne uges brød er; Strawberry & cream scones - navnet lader jeg blive på engelsk, for det lyder lidt mere lækkert end jordbær & fløde scones :) 




Det er ved og være godt 3 uger siden jeg lavede dem, der var der nemlig stadig lidt danske friske jordbær i butikkerne og jeg havde en fløde i køleskabet, da jeg havde været ved og lave en masse is. Jeg har ikke uploadet opskrifter af isen, da jeg ikke har billeder af dem - men derfor kan det være at der kommer et par opskrifter ind alligevel.
Nå men tilbage til de her pas uartige scones :) 

Inspirationen kommer fra Smitten Kitchen, som er en yderst lækker og lokkende blog :)

De her scones vil være et super alternativ til kaffen i stedet for kage, de er bestemt ikke sunde, da der skal en del fløde i. De har dog også en utrolig mild, blød og cremet smag med dejlige sød/syrlige hint af jordbær..
I får lige opskriften for en god ordens skyld :) Og jeg tror også at man sagtens kan lave dem med frosne jordbær, men der vil jeg nok lige sørge for, at væden er siet fra :)

Strawberry & cream scones 12-14 stk



  • 280 g mel
  • 1 spsk bagepulver
  • 50 g sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 85 g kold smør
  • 150 g jordbær - skåret i mundrette bidder
  • 250 ml fløde


Vend mel, bagepulver, salt og sukker sammen i en skål. Bland det kolde smør sammen med melblandingen. Dette kan du gøre med din fingre, 2 knive eller din køkkenmaskine. Det skal blive en let grynet blanding. 
Kom de hakkede jordbær ned i mel/smør blandingen og vend dem godt rundt i melet. Hæld derefter fløden ved og vend det hele sammen, jeg brugte en spatel, så blev det hele så nemt blandet sammen. Dejen skal kun lige hænge sammen. 
Kom dejen ud på et meldækket bord. Pres dejen lidt ud med fingrene, jeg havde ca en tykkelse på 0,5 cm. Brug en udstikker eller et glas til at lave fine, runde scones ud af dejen. 


Kom scones'ne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca 15 min ved 200 grader. De skal være let gyldne og jordbærerne vil væde lidt ud. 





 Jordbærerne vendes i den let grynede melblanding.

 Fløden hældes ved og vendes forsigtigt sammen med en spatel - OBS mos ikke jordbærerne




 Udstik dem med en udstikker eller et stort glas



 Selv inden bagning ser de syndige, lækre ud! ;) 



YUM.DK :) 


De her scones er virkelig en lækkerbidsken og jeg vil helt klart lave dem til en kop kaffe og gæster. Tror helt bestemt at de vil passe perfekt med hindbær, som er lidt mere syrlige end jordbær er. Men de hører vist mest weekenden til og ikke hverdag med den mængde fløde der skal til ;)