onsdag den 30. november 2011

Wok m. kylling og østersovs..

I har spurgt efter lidt sunde/slanke retter og det vil jeg med glæde blogge lidt om, da jeg har ret meget erfaring med dette område :)
Under mit vægttab har jeg altid haft stort fokus på protein og jeg er VILD med kød, æg og bælgfrugter, så det er meget heldigt.. 

Hvis det hele skal gå lidt stærkt, så bruger jeg tit en hjælpende hånd via. noget færdigsovs af en art..
Denne her gang var det en Stir Fry Sauce..




Jeg brugte de grønsager jeg lige havde, men man kan variere det lige som man vil.. Og så følge man ellers anvisningen på saucen, men jeg stegte kyllingen, hvorefter det kom over på en tallerken. Så blev alle grønsagerne svitset, hvorefter kyllingen og saucen blev tilføjet og så skal det simre i et par min.. Jeg gav dem 3 min under låg, for så blev gulerødderne og broccolien færdige med et bid i..
Hvis jeg har dyrket sport, så spiser jeg ris eller nudler til. Hvis jeg ikke har dyrket sport, så spiser jeg det tit uden kulhydraterne.. 

tirsdag den 29. november 2011

see through pink shirt..

Ej hvor er jeg en dårlig blogger for tiden! Men energien er ikke til det for tiden, jeg har al for mange bolde i luften, men heldigvis har jeg fået grebet et par af dem :)
Min seminar opgave blev afleveret søndag aften og jeg skal fremlægge på sygehuset d. 1/12, så er den krydset af listen. Og så er jeg startet op med motionen igen, min motivation har længe været væk, tiltrods for at jeg ELSKER det. Men jeg kom til spinning igår og det var skønt..

I dag på sygehuset følte jeg mig som en "rigtig" sygeplejerske, selvom jeg ikke må så meget, så fik jeg meget ansvar i dag - FEDT!
Og dagen blev sluttet af med udnyttelse af Telia tirsdag med en veninde, så den stod på Twilligt Breaking Dawn - eye candy :)


Men nu til tøjet :)
Jeg kom måske til at trøsteshoppe lidt den anden dag, da jeg var så smart at smadre min skærm på mobilen - ork! Så i stedet for at være fornuftig og gemme pengene til en ny skærm, ja så købte jeg lidt nyt tøj ;)
Et af købene er denne smukke pinke skjorte fra Monki - vi er allerede bedste venner mig og skjorten :)

Skjorte - Monki, bukser - Vila, Sko - Jette Fris,Tank - Modstrøm, Ur D&G.

Dette billede er sikkert bandlyst i blogland fordi det er så sløret, men jeg har et eller andet for sløret billeder, måske fordi de ikke er så perfekte, jeg ved det ikke.. But I like it.. 

lørdag den 26. november 2011

Du ved at ..

du er stresset når:



  • Du har dine 2 ynglings magasiner; Woman og Mad! som ligger uåbnet og har gjort dette i over 1 uger!
  • Du har tøj som ligger i poser m. prismærke, som ikke er blevet pakket ud endnu.
  • Ens tøjskab er MEGET uorganiseret, som ellers plejer at være MEGET organiseret.
  • At der er vasketøj over det hele..
  • At du burde vaske strømper, da du stjæler strømper fra din mor.
  • At den opgave du skal aflevere på mandag fylder alt i din eneste friweekend længe. 
  • At du har 7 opskrifter du vil blogge om, men bare ikke har tiden til at få det gjort. 
  • At du ikke får trænet, selvom du lige har købt 3 mdr. for 850 kr fitness!
  • At du får alt for lidt søvn(5 timer hver nat) og alt for lidt kvalitetstid med dejlige mennesker. 
Åh hvor er jeg en smule stresset og en smule MEGET dårlig blogger, men på mandag kl. 9 aflevere jeg en seminar opgave og skal fremlægge den på torsdag og så håber jeg, at jeg kan få styr på mit hoved bagefter :)
I er ikke glemt søde læsere og jeg har massere af guf i ærmet til jer.. Så jeg håber I stadig er her efter opgaven :)




torsdag den 24. november 2011

Og VINDEREN ER....

Linebinevaskemaskine! 



Stort tillykke, jeg sender dig en mail, så jeg kan få pakken sendt afsted :) Og Line blev trukket via. random.org. Jeg håber du bliver glad for gaverne :)
Og tusind tak for alle jeres dejlige kommentarer, I kan tro, at jeg vil benytte mig af dem - bl.a vil jeg gøre lidt ved layouttet, finde evt. ugens opskrift og måske fortællle lidt mere om mit afrikanske eventyr :)
Jeg har bare lige en opgave som skal overståes og så er jeg klar til at blogge - det er også derfor der har været så stille her. Er lige startet i klinik på Dronninglund sygehus og så er der 450 ukendt, selvvalgt litteratur jeg skal have læst samt 1 opgave, som skal afleveres på mandag.. Stress - ja lidt :)
Ikke desto mindre fik jeg min eksamenskarakter igår på modul og det gik strålende :) Ja, karakteren kunne ikke have været højere, skønt! :) Og så var jeg da også til et "lille" chokolade kursus på Food College igår, men mere om det en anden dag! :)




True Random Number Generator  8Powered by RANDOM.ORG

mandag den 21. november 2011

Rødbedesalat med feta..

Til fødselsdags buffét havde jeg lavet en lækker efterårssalat, som er gået hen og blevet en klassiker i mit køkken i denne årstid. Den smager rigtig dejligt og mætter godt. Og så passer den til stort set al slags kød, men fisk tror jeg ikke egner sig dertil.. 
Opskriften kommer her.. 

Rødbedesalat med feta ca 6 pers.
  • 750 g rødbeder
  • 2 æbler
  • 1 dl appelsinsaft
  • 1/2 dl balsamico
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 bdt spæde salatblade
  • 200 g feta eller gedeost
  • 1/4 dl ristet græskarkerner
  • 2 fed hvidløg
  • honning
  • salt og peber
Rens rødbederne og kog dem i ca 20 min i let saltet vand og smut skindet af. Skyl rødbederne hurtigt i koldt vand og skær dem i ensformede mindre stykker.
Skræl og skær æblerne i tilsvarende stykker. Læg rødbeder og æbler i en marinade bestående af appelsinsaft, balsamico, honning, fint snittet hvidløg, olivenolie og salt+peber. Lad dem trække i minimum 1 time. Hæld marinaden fra inden servering og bland salatblade sammen med dem. Drys feta og græskarkerner over og server.. 


Det er helt klart en salat som egner sig rigtig godt til svine og kylling kød og så er den jo også et rigtig godt vegetarisk alternativ på buffén :) Og hvis man vælger den mager feta eller helt undværre den, så er den også lækker og sund :)

KOM, KOM, KOM..

Sidste chance for at deltage i min give away er i AFTEN kl. 18.00!
Så kom, kom, kom og meld jer til! :) 


I hører mere fra mig senere, hvor jeg poster en lækker salat med rødbede, æble og feta - en efterårs salat som er blevet en klassiker i mit køkken i denne årstid.. Så Please stay tuned :)

Og lige nu skal jeg skynde mig ud i køkkenet.. Har en appelsin/marcipan tærte i ovnen til min kære mor, som fylder 47 i dag.. TILLYKKE Momse <3

søndag den 20. november 2011

Chocolate macarons..


Disse skønheder var en del af desserten til min fødselsdag med damerne - og de var SÅ lækre.. Det var mit første forsøg i macarons og det gik udover alle forventninger. Igen har jeg været inspireret af Anne au Chocolat..


Ingredienser:
  • 80 g æggehvider (2-3 stk), stuetempererede
  • 200 g flormelis
  • 20 g sukker
  • 100 g mandelmel
  • 15 g kakao
Jeg valgte at læse rundt på en masse forskellige engelske blogs, hvordan macarons skal laves og jeg brugte nok fra start-slut ca 1 time, men det var virkelig tiden værd! 
Bland flormelis med mandler og kakao og si blandingen i en skål. 
Pisk hviderne indtil de næsten er helt stive, tilsæt sukker og pisk videre til helt stift eller til du kan tage en lille klat mellem fingerne og der ingen sukker "gryn" er at mærke. 
Fold lidt af mandel mel blandingen i af gangen, fold ikke for hårdt og for mange gange, det skal være en fin balance, så det hele lige er vendt sammen. 
Sprøjt massen ud på en bageplade med bagepapir i ens størrelser, tegn evt. små cirkler på bagepapiret og så vend det om, og sprøjt ud efter dem. Lad de ubagte macarons tørre i 15-20 min inden de bages ved ca 150 grader i 10-15 min (varme og tid afhænger selvfølgelig af ens ovn)
Lad de bagte macarons hvile inden de tages af pladen.

Jeg fyldte mine macarons med 2 slags chokolade ganache. En lys og en mørk. 

Mørk chokolade ganache:
  • 100 g chokolade 70 %
  • 100 ml  fløde
Bring fløden i kog og smelt den hakkede chokolade deri. Køl helt af og pisk cremen let. 

Lys chokolade ganache:
  • 100 g lys chokolade
  • 100 ml fløde
Bring fløden i kog og smelt den hakkede chokolade deri. Køl helt af og pisk cremen let.



Jeg havde tegnet op, men synes de blev for store og det var faktisk meget nemmere uden formen.. 



fredag den 18. november 2011

Outfit fra fødselsdagen ..


Sidder og er ved at gøre mig klar til at indtage Café Stygge i Aalborg. Min dejlige veninde, Helene, lander med KBH flyet kl 19.40, så Maria og jeg vil hente hende, hvorefter den står på ultra veninde hygge.. Ih hvor bliver det skønt..

Men inden jeg drager ud i mørket, så får I lige lidt spam billeder fra fødselsdags outfittet :) Min skjorte er ny og er fra Selected Femme og i silke blødt stof :)
Frisyren er ny og tror jeg skal øve mig noget mere i det, mine krøller har en FÆL udgroning, men pengene går til julegaver i stedet for krøller - mon ikke familie og venner er glad for den beslutning? ;)









Øjen make-up er en slags smokey eyes jeg lærte på kursus med Clinique, det er super nemt og har en fedt effekt, når øjene er åbne :) 


Men nu vil jeg skynde mig at tage et par outfit billeder og så spurgte afsted mod veninde kvalitet :)

Og forresten: Hvor er det skønt at se så mange nye læsere! :) Velkommen til alle sammen og jeg er super glad for alles deltagelse i min give away - I er super! :)

onsdag den 16. november 2011

Fødselsdags lagkage..


Denne lækre bombe som fejede benene væk under pigerne.. Ja den var så god, at der var en som spurgte, om det var muligt at få en kage-orgasme, fordi den var så god.. Sikke en kompliment! 

Kagen er inspireret fra Anne au Chocolat og opskriften er magen til hendes. Synes hende kage var så super flot og har villet lave den længe, så TAK Anne! :)


Til chokoladebundene bruges:
  • 300 g sukker
  • 50 g kakao
  • 300 g hvedemel
  • 2 æg
  • 75 g smeltet smør
  • 1 tsk natron
  • 1tsk bagepulver
  • Saft og skal af 1 øko appelsin
  • Ca 3-4 dl kærnemælk
Jeg piskede æg og sukker luftigt, hvorefter det smeltede smør blev tilsat. Derefter kommes skal og saft fra appelsinen i, samt skiftevis siet mel, bagepulver, natron og kærnemælk, til dejen er ens artet. 
Bages i en smurt spring form efter ønsket størrelse på 150-175 grader i 45-70 min (kommer an på størrelse af formen, mærk efter med en kødnål)

Tobleronecremen: laves ved at koge 1/2 l piskefløde og smelte 300 g toblerone deri. Det skal stå koldt min 4-6 timer og piskes stift.
Hindbærmoussen: er 4 dl piskefløde, der piskes meget stift og blandes med 500 g moste hindbær og evt vanille.

Kagen må meget gerne bages dagen inden og opbevares i køleskab, så er den nemmere og flække. Jeg flækkede min kage i 3, hvor jeg kom tobleronecreme på den nederste bund, hindbærmousse på det andet låg og på toppen. Siderne blev smurt op med tobleronecreme så chokoladerørerne kunne sidde fast.
Jeg har pyntet toppen med jordbær, hindbær og blåbær, men andre bær kan sagtens bruges.. 


Nom nom nom .. 

mandag den 14. november 2011

Italiensk kyllinge- og pastasalat..

Her kommer opskriften på den lækre kyllingesalat som blev lavet til fødselsdagsfesten med sygeplejerskerne, men den blev også lavet til høstfestens buffét..

Og husk nu min GIVE AWAY! :)

Ingredienser:
  • 500 g kyllingebryst
  • 5 spsk citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g parmaskinke
  • 1 stk agurk
  • 2 spsk citronpeber
  • 150 g grove pastaskruer
  • 80 g soltørrede tomater
  • 75 g oliven
  • 125 g artiskokhjerter
  • 75 g parmesan af god kvalitet.
Dressing:
  • 1 dl olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 tsk dijonsennep
  • 3 tsk majsmel
  • 2 dl piskefløde (eller for den mager version, milda 4%)
  • 1/2 pose frisk basilikum
  • peber
Bank kyllingefiletterne lidt flade med en kødhammer eller ligende, hvorefter det blandes med citronsaft og presset hvidløg i en skål. Dæk til med folie og stil koldt i mindst 3 timer og gerne natten over. Vend gerne kødet af og til.

Når kyllingekødet er færdig marineret skæres parmaskinke i tynde skiver. 
Pastaen koges efter anvisning på pakken. 
Agurken skæres igennem på langs og i skiver derefter. 
Kyllingen dryppes af hvorefter det vendes i citronpeber og steges til gennemstegt. Jeg har valgt at skære kyllingefiletterne i små stykker. 

Dressingen tilberedes ved at blande olie, hvidvinseddike, peber og sennep i en gryde. Bland majsmel med 1 dl vand og kom det i gryden og pisk ved mellemvarme til saucen er tyk og cremet. Tilsæt fløde, basilikum og salt, mens der piskes let. Rør til saucen er varm. 

Bland pasta, kylling, agurker, parmaskinke, soltørrende tomater, oliven og artiskokhjerter i en stor serveringsskål. Hæld derefter den varme sauce ud over salaten. 
Salaten kan serveres varm eller kold (jeg foretrækker varm) og der drysses parmesan over salaten eller serveres ved siden af. 

Velbekomme :) 


søndag den 13. november 2011

FOOD at the birthday party...

Så er det blevet tid til at se en masse lækkert mad..
Desserten er der nok mange madbloggere der kan genkende, da min inspiration er fra Anne, som har en fantastisk blog med chokolade som kendetegn.. 



Små appetisers. Bruchetta m. chorizo, tomatpesto og avokade samt små butterdejs skåle m. tomatpesto og mozzarella samt flødeost blandet med grøn pesto.

Buffeen.. 

Rødebedesalat m. feta, honningmelon m. italiensk skinke samt fuldkorns flutes. 

Italiensk pastasalat(der mangler at blive hældt sovs over), oksemørbrad og arabisk bulgur salat. 

Min tallerken og det smagte skønt!

Fødselsdagskagen som bestod af chokolade bunde, toblerone creme og hindbær creme..
Mine første macarons! :) Øverste er med lys chokolade ganache og nederste er med mørk chokolade ganache.

Synes de blev ret godt vellykket, forhold til dette var mit første forsøg :)

Klar, parat .... 
Mums :)

Her har I resultatet af mit arbejde i køkkenet fra 8.30 - 17.45.. Dog havde jeg lavet lagkagebundene og tobleronecremen, ellers så nåede jeg alt det andet i løbet af dagen. Og jeg nåede skam også at hoppe i bad og prøve en ny frisure af, billede kommer senere :) 

Jeg skal nok få skrevet diverse opskrifter ind, så bloggen kommer til at være præget af meget mad i løbet af denne uge.. Også fordi at jeg starter i praktik i morgen, så jeg er nok ret kvæstet, men så er det godt, at jeg kan poste lidt opskrifter :)

lørdag den 12. november 2011

Sneak peak..

Jeg er hårdt ramt i dag efter en fantastisk fødselsdagsfest med de skønne damer.. Jeg havde stået i køkkenet fra kl 8.30 - 17.45 og gæsterne kom kl 18.00, så jeg nåede det lige :) Og jeg fik lavet min første portion maracons og de blev næsten helt vellykket, tror mig, jeg var stolt! :)
Og stemningen var bare så dejlig hele aftenen og kl 2 fik vi en impulsiv ide - Vi skulle da i byen! :) Så en af de søde pigers kæreste kom efter os og så tog vi i byen, så hyggeligt! :) Og jeg lå i min seng i morges kl 5.30.. Behøver jeg at sige, at jeg har ikke én med 5 håndværkere i mit hoved i dag?
Men I får lige et lille outfit billede.. Selvom det er sløret, så kan jeg nu ret godt li det :) Og så må I lige få et indlæg i morgen, hvor der nok skal komme en masse dejlige billeder :)


I må nøjes med det sløret i dag, så kan I få alle detaljerne i morgen :)
Men skjorten er ny og jeg er allerede dybt forelsket i den :)


Rigtig god lørdag til jer søde læser :)

fredag den 11. november 2011

Red Velvet drøm ..

Til min fødselsdag med familien havde jeg bagt en lækker Red Velvet kage samt cupcakes til studiegruppen, og synes at opskriften var så vellykket denne gang, at den fortjener et indlæg for sig selv :)
Jeg har lavet kagen før, hvor jeg ikke synes, at den var helt så vellykket.. Men denne her opskrift er rigtig god..
Opskriften er fra "The Hummingbird Bakery - kagebog"

Opskrift til 12-18 cupcakes.. 

  • 60 usaltet blød smør
  • 150 g sukker
  • 1 æg
  • 10 g kakaopulver
  • 20 ml rød frugtfarve
  • 1/2 tsk vanilleekstrat
  • 1 1/4 dl kærnemælk
  • 150 g mel
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk natron
  • 1 1/2 tsk hvidvinseddike - jeg brugte hyldeblomst eddike fra Meyers.

Pisk smør og sukker let og luftigt, hvorefter ægget tilføjes og der piskes til det er blandet godt.
Rør kakao, rød frugtfarve og vanilleekstrat sammen til en tyk pasta. Kom det i smørblandingen og bland det grundigt sammen, så massen er ens farvet. Derefter piskes kærnemælk og mel skiftevis i blandingen og dejen skal piskes jævn og glat. 
Bland salt, natron og eddike i en lille skål, røres hurtigt sammen og tilsæt dette til dejen. Det vil bruse en del, så røre det sammen over dejen, så spilder man ikke noget :) 
Pisk dejen et par minutter efter eddiken er tilføjet. 

Hvis man laver cupcakes så skal de bages i en forvarmet ovn på ca 170-150 grader i 20-25 min.
Jeg bagte min kage i en springform (målene har jeg ikke lige) og jeg gav den ca 50 min. Men mærk efter med en kødnål og fingerne. Kagen kan nemt blive meget klæg, hvis den får for lidt, så hellere et minut for meget med denne her kage. 

Pynt kagen med flødeoste frosting og gerne med hele vanillekorn, som passer rigtig godt til denne kage.

Jeg lavede en dobbelt portion af opskriften til 6 cupcakes og en stor kage.. 







Denne kage kommer i top 3 af mine mest roste kager jeg har lavet - så søde læser: Lav den! :)

tirsdag den 8. november 2011

Trods stilhed..

Så har jeg fået taget en masse billeder.. Så nu får I lige et ordenlig billedespam over de sidste par uger..
Og TUSIND tak for jeres søde og dejlige ideer til bloggen via min Give away, keep them coming! :) 

Og nu til billederne.. 

Katten jeg passede fik leget i solens skin..

Og når man vågnede om morgen, så fandt man katten her.. Bisse!

Fik et spejlrefleks kamera af mine forældre! :) Ikke et af de nyere, men er sikker på, at det er et godt begynder kamera..

Jeg fik min elskede Kähler vase og Nigella's store kogebog.. 
Fik bagt red velvet cupcakes til læsegruppen..

Og stor red velvet kage til fødselsdags middagen.. 

Jeg siger jer - to die for! 
Flaget blev hejst d. 1 november..

Læsegruppen havde disket op med lækker morgenmad.. 

Og jeg diskede op med hjemmelavet burger til pigerne mellem læsningen.. 

Jeg havde min nye sorte kjole på om aftenen til min fødselsdag.. 



Og havde min nye nederdel på til J-dag med damerne.. 

Og ja årets første juleøl blev indtaget.. 

Lidt billedespam over hvad der er sket, mens der har været så stille her.. Jeg har en masse opskrifter i ærmet til jer og jeg håber at finde tid til at få dem postet :)

Og igen - Tusind tak for jeres kommentarer under min give away! :)

mandag den 7. november 2011

GIVE AWAY! :)

Jeg lever endnu, selvom der har været ualmindelig pinligt stille her på bloggen, men nu vender jeg stærkt tilbage og så endda med en Give Away. 

Jeg har planlagt denne give away til jer sidst i oktober og nu er der endelig tid til at sætte den i gang :)
Jeg holder give away i anledning af, at jeg har haft fødselsdag og det skal da fejres med mine søde læsere!  :)

Præmien er: 

Rødt sparkling sugar, søde cupcakes forme og så en overraskelse fra Matas, som ikke er bage-relateret :) Gaverne skulle jo helst symbolisere min blog, som er 2/3 mad og 1/3 alt mulig andet :)

Da give away'en er for mine læsere, så kommer reglerne her:

1. stk. Fast læser + en kommentar til indlægget om hvad der er godt/kan gøres bedre på min blog. Ideer til hvad I gerne vil læse om her fx. ugens ting, fredags sang ect :)
2. stk. En kommentar + fast læser + link til min blog på din blog
Og husk nu dit navn og email, så jeg kan kontakte dig :)

Konkurrencen slutter Mandag d. 21 november kl. 18.00 :)

Så sæt i gang! :)