mandag den 21. november 2011

Rødbedesalat med feta..

Til fødselsdags buffét havde jeg lavet en lækker efterårssalat, som er gået hen og blevet en klassiker i mit køkken i denne årstid. Den smager rigtig dejligt og mætter godt. Og så passer den til stort set al slags kød, men fisk tror jeg ikke egner sig dertil.. 
Opskriften kommer her.. 

Rødbedesalat med feta ca 6 pers.
  • 750 g rødbeder
  • 2 æbler
  • 1 dl appelsinsaft
  • 1/2 dl balsamico
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 bdt spæde salatblade
  • 200 g feta eller gedeost
  • 1/4 dl ristet græskarkerner
  • 2 fed hvidløg
  • honning
  • salt og peber
Rens rødbederne og kog dem i ca 20 min i let saltet vand og smut skindet af. Skyl rødbederne hurtigt i koldt vand og skær dem i ensformede mindre stykker.
Skræl og skær æblerne i tilsvarende stykker. Læg rødbeder og æbler i en marinade bestående af appelsinsaft, balsamico, honning, fint snittet hvidløg, olivenolie og salt+peber. Lad dem trække i minimum 1 time. Hæld marinaden fra inden servering og bland salatblade sammen med dem. Drys feta og græskarkerner over og server.. 


Det er helt klart en salat som egner sig rigtig godt til svine og kylling kød og så er den jo også et rigtig godt vegetarisk alternativ på buffén :) Og hvis man vælger den mager feta eller helt undværre den, så er den også lækker og sund :)

Ingen kommentarer: